Samlet opposition vil bekæmpe ulighed i samfundet

Regeringen har gennemført sin sidste reform, der øger uligheden i Danmark.

I hvert fald hvis det står til oppositionen, som danner fælles front for at mindske forskellen på rig og fattig og dermed nedbringe uligheden i samfundet.

Partierne Socialdemokratiet, De Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten er enige om en såkaldt vedtagelsestekst, som S-formand Mette Frederiksen læste op fra talerstolen under Folketingets åbningsdebat. Her fastslog den samlede opposition, at uligheden skal nedbringes:

»Folketinget pålægger desuden regeringen at mindske uligheden og bekæmpe fattigdom,« hed det.

Teksten er et udtryk for oppositionens fælles krav til regeringen og en opfordring til Lars Løkke og co. om at gøre, som de røde partier ønsker.

Hos Enhedslisten glæder Nikolaj Villumsen sig over, at det er lykkes at nå til enighed om, at samfundet skal være mere lige:

»Regeringen fører en drønhamrende skæv politik, der øger forskellene i Danmark. Det er derfor positivt, at en samlet opposition i dag står sammen om at ville mindske uligheden og bekæmpe fattigdom. Det er et vigtigt signal fra de partier, der kan komme til at danne flertal efter næste valg,« siger han.

SF’s ulighedsordfører Lisbeth Bech Poulsen er helt enig.

»Ulighed kommer i mange former, men i forhold til den helt målbare, økonomiske ulighed er det gået den forkerte vej alt for længe. Derfor er jeg rigtig glad for, at alle partierne i oppositionen har skrevet under på at ville arbejde for mindre ulighed fremover,« siger hun.

Betyder teksten i din optik, at Socialdemokraterne og De Radikale nu har lovet ikke at ville øge uligheden, hvis de overtager magten?

»Altså en vedtagelsestekst er jo ikke et regeringsgrundlag, men det står jo sort på hvidt, at vi er enige om, at vi ikke skal gå den vej. Så ja, det er bestemt min opfattelse,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Generelt er uligheden steget støt siden Poul Schlüters tid som statsminister.

Senest har regeringen præsenteret et udspil til en skattereform, som ifølge regeringens egne beregninger vil øge uligheden i Danmark med 0,46 procent fra et niveau på 26,6 pct. i 2014 på den såkaldte Gini-koefficient.

»Den her reform skaber ulighed. Det gør vi med åbne øjne,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) under præsentationen.

Han understregede dog i samme åndedrag, at Danmark stadig vil være mere lige end eksempelvis Tyskland og Sverige.

Lars Løkke Rasmussens forårspakke 2.0 fra 2009 øgede uligheden med 0,46 procent blandt andet fordi grænsen for, hvornår man skal betale topskat, blev hævet.

Også under socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt steg uligheden i samfundet. Under store protester fra Enhedslisten indgik den daværende SRSF-regering for eksempel en skatteaftale med Venstre og De Konservative i 2012. Også her blev topskattegrænsen hævet, ligesom fradraget til folk i job blev sat op. Det betød, at den såkaldte gini-koefficient steg med 0,29 procentpoint.

Ginikoefficienten er den mest udbredte metode til at beregne den økonomiske ulighed i et land. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville tallet være 0. Hvis én person havde al indkomst i samfundet, ville tallet være 100 pct. Jo lavere tallet er, jo mere lige er indtægterne altså fordelt.