Fortsæt til indhold
Politik

Økonomer mistænker regeringen for talfusk

Identiske huslejer for en HK’er og en direktør skævvrider billedet af de største vindere i regeringens skatteudspil.

Jesper Hvass | Mie Louise Raatz | Michael Hjøllund

Flere økonomer skyder nu regeringens helt store salgsargument for sit udspil til en skattereform ned.

Ministrene med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i front har nemlig påstået, at reformen især gavner den enlige HK’er, og at lavtlønnede vinder mere på forslaget, end direktøren gør.

Men en række økonomer, der har set regeringens regnestykker, sår alvorlig tvivl om de økonomiske forudsætninger bag påstanden.

Især springer det økonomerne i øjnene, at Finansministeriet forudsætter, at den enlige HK’er, der i alt tjener 215.000 kr. om året, har samme husleje som en direktør med en løn på mere end 1 mio. kr. om året.

Der er ingen undskyldning for at regne på den her skæve måde. Det er helt forkert, og regeringen giver et misvisende billede af reformens effekter.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cepos

Den antagelse i regeringens beregninger betyder, at den nye skattegevinst fylder langt mere i procent i HK’erens budget efter huslejeudgifter, end hvis skattegevinsten var opgjort før husleje.

For en enlig direktør betyder det, at lettelsen i procent bliver tilsvarende mindre, fordi han fortsat har et stort beløb tilovers efter de faste udgifter.

Men for det første er antagelsen om ens husleje urealistisk, og for det andet er det en misvisende måde at opgøre skattelettelser på, lyder det samstemmende.

»Det lyder meget skævt,« konkluderer Mikkel Høegh, boligøkonom hos BRFkredit.

Han anser det for at være »langt fra« normalen, at en direktør og en HK’er har samme husleje.

»For mig at se er det direkte misvisende,« siger professor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Regnemetoden »giver ikke et retvisende billede af reformens betydning for den enkelte«, uddyber han.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos kritiserer ligeledes regeringen.

»Der er ingen god grund til at regne på den her måde. Det giver et misvisende billede af reformens effekter,« siger han.

Finansministeriet erkender i et skriftligt svar, at regeringens regneeksempler ikke er »standard«.

Der er tale om en opgørelse, som baserer sig på antagelser, der ifølge det skriftlige svar er nøje udvalgt til at illustrere regeringens mål om at gavne de lavtlønnede. I svaret erkender ministeriet også, at fremstillingen af reformens største vindere »i sagens natur er følsom over for antagelser om boligudgiften«.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog, at der er fiflet med tallene.

»Der er regnet fuldstændig korrekt. Der er intet at skjule, og det er politik, vi til enhver tid vil stå på mål for,« siger finansministeren.