*

Politik

Venstre-folk i oprør – går åbent imod egen minister

En sag om momsrefusion har fået en række Venstre-folk op af stolen.

Carl Holst (V), der her ses sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er blandt de fremtrædende Venstre-folk, der retter en skarp kritik af regeringens planer om at sløjfe momsrefusionen for foreninger. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Flere fremtrædende medlemmer af Venstres folketingsgruppe retter en åben og kras kritik af regeringens eget finanslovsforslag. Her er der lagt op til en besparelse på omkring 100 mio. kr. på almennyttige foreningers momsrefusion. Penge, der skal bruges til genopretning af Skat.

Men et sådant forslag er i direkte strid med Venstres dna, lyder kritikken fra blandt andre socialordfører Carl Holst (V):

»Vores støtte til det frivillige Danmark står i regeringsgrundlaget og fylder i vores civilsamfundsstrategi. Venstre skal være et parti, der gør, hvad det siger.«

Siden 2007 har en række foreninger kunnet få delvis momsrefusion for dele af deres udgifter. Sløjfes ordningen, vil de tilsammen miste 155 mio. kr. årligt. Det har affødt stor kritik fra foreninger som Mødrehjælpen, Roskilde Festival og flere kirkelige organisationer.

Den tidligere V-minister Eva Kjer Hansen forstår godt, at flere organisationer ser besparelserne »som et angreb imod dem«.

»Derfor er jeg rigtig ked af det udspil fra regeringen,« siger Eva Kjer Hansen, der får opbakning fra et andet Venstre-medlem af Folketinget, Britt Bager:

»Det går mod Venstres politik og historie.«

Tidligere har også Jan E. Jørgensen (V) rettet en skarp kritik mod besparelsen. Kritikerne fortæller, at de gentagne gange har rejst sagen på partiets gruppemøder, hvor også medlemmer med tungere poster i partiet har bakket dem op.

I et skriftligt svar kalder skatteminister Karsten Lauritzen (V) kritikken fra egne rækker »naturlig«.

»Man kan diskutere, hvor meget man skal spare på ordningen, og det er der så forskellige holdninger til. Det er helt legitimt,« siger ministeren.

Regeringen ønsker at afskaffe ordningen fra årsskiftet. Sker det, vil foreningerne ikke få udbetalt momsrefusion for udgifter, de allerede har afholdt i 2017. I stedet vil man oprette en pulje på 67 mio. kr., som de berørte foreninger kan søge.

Socialdemokratiet støtter ikke besparelsen, mens Dansk Folkeparti har været stærkt kritisk over for at lægge stemmer til besparelsen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her