Blasfemiparagraffen: Ingen problemer i Norge, men eksperter advarer mod sammenligning

Norge har gjort det. Holland har gjort det. Island har gjort det, og sågar England og Wales har gennemført det.

En afskaffelse af blasfemiparagraffen, som et flertal i Folketinget formentlig også vil give dødsstødet fredag. Socialdemokratiet agter at stemme imod en afskaffelse, men kan meget vel ende med at blive det eneste parti, som går den vej. Venstre diskuterede sagen i et gruppemøde mandag og fortsatte diskussionen tirsdag, hvorefter man regner med at nå frem til en beslutning.

Venstres gruppeformand, Søren Gade, har tidligere oplyst, at beslutningen vil afhænge af en redegørelse fra Justitsministeriet, som har set på konsekvenserne af afskaffelsen af paragraffen i Norge, Holland og Island.

Og ifølge Kristeligt Dagblad, som har fået indsigt i redegørelsen, konkluderer den, at det har været problemfrit at fjerne blasfemiparagraffen i de pågældende lande.

I Norge afskaffede man paragraffen i marts 2015 efter terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris, mens det allerede skete i 2013 i Holland. Også i Island foregik ophævelsen i 2015.

Men selv om det hverken endte med trusler, demonstrationer eller havde nogen udenrigspolitiske konsekvenser, advarer eksperter mod, at man sammenligner Danmark med Norge.

»Jeg håber, at det går på samme måde som i Norge, hvor der forud for afskaffelsen har været en god dialog mellem myndighederne og trossamfundene, men jeg er ikke sikker. I Norge har man gennem lang tid sørget for at oparbejde gode relationer mellem trossamfundene og politikerne for at forklare de politiske ændringer og for at undgå misforståelser. Men som jeg opfatter den danske debatkultur, så er den mere tilspidset end i Norge. Jeg vil tro, at der er større risiko for, at de religiøse aktører og politikerne kan gå fejl af hinanden i Danmark,« siger Ingvill Thorson Plesner, der forsker i menneskerettigheder ved universitetet i Oslo, til Kristeligt Dagblad.

Forskningskonsulent ved Aarhus Universitet Signe A. E. Larsen, som har forsket i blasfemilovgivning, er enig. Hun hæfter sig over for Kristeligt Dagblad ved, at den norske lovgivning beskytter mod »hadefulde ytringer,« og at regeringen i 2016 også fulgte op med en handlingsplan mod antisemitisme.

Hun understreger således, at det politiske ansvar for at beskytte religiøse grupper bliver større, når de ikke er sikret af juraen.

Venstre ventes at melde en beslutning ud i løbet af tirsdag.

Det er Enhedslisten, som har stillet forslaget, der skal til 2. behandling i Folketinget på torsdag, mens den endelige afstemning finder sted under 3. behandlingen fredag.