DF vil forbyde religiøs hovedbeklædning for alle offentligt ansatte

Forbud mod tørklæder, turban og kalotter skal gælde alle medarbejdere i staten, regioner og kommuner, mener DF. Hverken S eller V støtter forslaget.

Artiklens øverste billede
Al religiøs hovedbeklædning skal forbydes for samtlige medarbejdere i både staten, kommuner og regioner, mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), der står bag et nyt beslutningsforslag om et forbud. Foto: Jens Dresling

Samtlige medarbejdere i staten, kommunerne og regionerne skal fremover forbydes at bruge alle former for religiøs hovedbeklædning som f.eks. muslimske tørklæder, fez, turban, jødiske kalotter eller katolske nonneslør.

Målet er først og fremmest at ramme muslimske tørklæder og markante islamiske symboler i det offentlige rum

Martin Henriksen (DF), , udlændingeordfører

Og offentligt ansatte, der gentagne gange trodser forbuddet i arbejdstiden, skal afskediges. Det mener Dansk Folkeparti, der i denne uge fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget, som pålægger regeringen at sætte forbuddet på skinner inden udgangen af året.

Kravet er langt mere vidtgående end et DF-forslag sidste år om et forbud mod religiøs hovedbeklædning i folkeskolen. Nu udvides det til alle offentligt ansatte som »eksempelvis pædagoger, lærere, undervisere, ansatte i ældreplejen og sundhedsvæsenet samt ansatte i statslige myndigheder og styrelser«, hedder det i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Målet for DF er »først og fremmest at ramme muslimske tørklæder og markante islamiske symboler i det offentlige rum«, fastslår udlændingeordfører Martin Henriksen (DF). Men partiet håber, at man kan afmontere tidligere politisk modstand fra de øvrige partier ved at lade forslaget ramme alle former for religiøs hovedbeklædning.

»For at undgå diskussionen om, hvorvidt det er i strid med konventioner eller religionsfriheden, har vi valgt at indrette forslaget, så det rammer alle religiøse hovedbeklædninger. Dermed er vi sikre på, at det er juridisk holdbart,« siger Martin Henriksen.

Ifølge DF-ordføreren er religion en privat sag, og det er ikke rimeligt, at borgerne skal mødes af offentligt ansatte, som bærer markante religiøse symboler eller »er reklamesøjler for islam«.

Vi mener ikke, at det er noget, der skal lovgives om. Det vil være for stort et indgreb i den enkeltes frihed

Dan Jørgensen (S), , udlændingeordfører

Små symboler er o.k.

Derimod bør mindre og diskrete religiøse symboler som kors, Davidsstjernen eller en muslimsk halvmåne i f.eks. et halssmykke stadig være tilladt, mener DF.

Martin Henriksen frygter ikke, at et forbud vil skabe rekrutteringsproblemer i f.eks. sundhedssektoren.

Politisk møder DF-forslaget modvind. Socialdemokratiet støtter ikke et forbud:

»Vi mener, at det ville være bedre med færre religiøse symboler i det offentlige rum – herunder tørklæder. Det gælder også i forhold til ansatte i staten. Men vi mener ikke, at det er noget, der skal lovgives om. Det vil være for stort et indgreb i den enkeltes frihed,« siger udlændingeordfører Dan Jørgensen (S).

Også Venstre stiller sig skeptisk, bl.a. fordi et forbud mod religiøs hovedbeklædning vil være et indgreb i den lokale selvbestemmelse.

»Vi har ikke taget endelig stilling til dette forslag endnu i Venstres folketingsgruppe, men generelt har vi den holdning, at kommuner og regioner selv skal bestemme,« siger Louise Schack Elholm (V), fungerende politisk ordfører.

Martin Henriksen erkender, at det kan blive op ad bakke at få forbuddet vedtaget i Folketinget:

»Vi har ingen støtte på forhånd, og det er ikke sikkert, at det bliver gennemført i første omgang. Men jeg tror, at det bliver sværere og sværere for de andre partier at sige nej. Islamiske symboler fylder mere og mere, og mange danskere finder det grænseoverskridende og urimeligt, at de skal konfronteres med en hjemmehjælper eller en anden offentlig ansat, der er en reklamesøjle for islam,« siger Martin Henriksen.

Flere eksperter har tidligere advaret om, at et forbud mod tørklæder og anden religiøs hovedbeklædning i f.eks. folkeskolen vil være et indgreb i forhold til religionsfriheden og samtidig være et udtryk for diskrimination.

Martin Henriksen afviser, at DF-forslaget rykker ved religionsfriheden og grundloven. Det er grænsen i det offentlige rum, der flyttes, mener han.

»Samtidig med at vi fastholder princippet om religionsfrihed, bliver grænserne rykket. Folketinget er allerede i gang med at rykke grænserne. F.eks. har vi vedtaget, at religiøse forkyndere ikke må opfordre til pædofili, incest eller flerkoneri,« siger Martin Henriksen.

Han peger samtidig på, at alle religiøse symboler tidligere er blevet forbudt hos de juridiske dommere i landets retssystem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.