Både røde og blå partier fejer tørklædeforbud ned ad brættet

Forud for dagens politiske drøftelser om den økonomiske 2025-plan fejer en række partier en gammel kending fra Dansk Folkeparti ned ad brættet.

DF vil forbyde al religiøs hovedbeklædning i folkeskolen, og partiet gør i dag forslaget til en del af forhandlingerne om 2025-planen.

Men på Christiansborg er der ingen opbakning at spore. Faktisk er der indtil videre ikke et eneste parti, der støtter forslaget.

I blå blok advarer De Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen eksempelvis imod at skabe problemer frem for at løse dem.

»Vi har langt, langt vigtigere udfordringer for vores samfund, end at nogle unge mennesker tager et tørklæde på i skolen,« siger han og afviser samtidig DF’s forslag.

Et tørklædeforbud kan – set med Papes øjne – betyde, at flere muslimske børn bliver undervist hjemme eller på muslimske friskoler, hvilket næppe vil gavne integrationen. Konservative går dog ind for at forbyde burka og niqab, som helt tildækker kvindernes ansigt, men selve tørklædet – hvor ansigtet er synligt – vil partiet ikke lovgive imod.

Venstre er også imod forslaget fra DF. Finansordfører Jacob Jensen kalder det »symbolpolitik«, som er uhyre svær at kontrollere.

»Skulle en gårdvagt gå rundt som politimand i skolegården og hive tørklædet af de piger, som forbrød sig mod den regel? Hvor skal grænsen gå, når man tillader mindre kors, halvmåner og davidsstjerner,« spørger Jacob Jensen:

»Hvad med jødekalotten? Vil man også lave forbud mod den? Det hører jeg ikke Dansk Folkeparti sige.«

Heller ikke Folketingets største parti, Socialdemokraterne, støtter DF’s tørklædeforbud.

»Grundlæggende er vi imod at forbyde tørklæder. Vi mener ikke, at man skal lovgive om beklædningsgenstande hverken i offentlige rum eller i skolen,« siger udlændingeordfører Dan Jørgensen.

Det betyder dog ikke, at Socialdemokraterne er begejstrede for det muslimske tørklæde, tilføjer han.

»Vi har sagt i mange år, at der er grund til at diskutere tørklædets rolle i Danmark. Det er en fare for, at tørklædet kan være kvindeundertrykkende, hvis muslimske kvinder eller piger bliver pålagt af enten mand eller forældre at gå med tørklæde. Det er ikke i orden.«

»Det kan være med til at adskille eleverne fra andre elever og kan være med til at fastholde en stigmatisering og en social kontrol,« siger han.

Også Alternativet, De Radikale og Liberal Alliance afviser DF’s forslag:

»Det er på ingen måde Liberal Alliances politik. Vi er ikke tilhængere af lovgivning på det her område. Hvis en skolebestyrelse beslutter sig for et forbud mod religiøs beklædning på deres lokale skole, så synes vi i Liberal Alliance omvendt heller ikke, at politikerne skal blande sig i det,« siger partiets retsordfører, Christina Egelund, til TV 2.

Det er langt fra første gang, at Dansk Folkeparti trækker udlændingeområdet ind i forhandlinger.

Op gennem 00’erne skete det år efter år i finanslovsforhandlingerne, at VK-regeringen gav udlændingestramninger til DF til fordel for partiets støtte.

Dan Jørgensen er da heller ikke overrasket, over af DF trækker tørklædeforbuddet op af hatten:

»Det er en kendt øvelse fra DF’s side og fred være med det. Vi er mere optaget af, at der ikke kommer topskattelettelser, at der ikke bliver skåret i SU’en og at pensionen ikke bliver forringet,« siger han.

Kl. 13. onsdag mødes partierne i blå blok finansminister hos Claus Hjort Frederiksen for at drøfte udlændinge-delene i 2025-forhandlingerne. Kl. 15.30 er det så partierne i rød bloks tur.