Man bliver ikke dansker af at danse om juletræet

I fredagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse, at Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at man skal fejre kristne højtider for at kunne kalde sig dansker.

Det kommer efter en uge, hvor flere politikere har givet deres bud på, hvad det vil sige at være dansk.

Jyllands-Posten har spurgt tre fremtrædende debattører med ikke vestlig baggrund om, hvad de mener om Henriksens udtalelser.

Anahita Neshati Malakians, født i Iran, ateist og folketingskandidat for Venstre, mener, at Henriksen laver politisk spin, når han prøver at definere, hvad danskhed er. Hun siger, at det hverken er ”anstændigt eller borgerligt” at bruge kristendommen på den måde.

Malakians peger på, at man ikke skal blande religion ind i diskussionen om, hvornår man er dansker.

»Det kontroversielle er: på den ene side siger Henriksen, at man skal blande religionen udenom. Det er en privat sag, og den skal ikke ind i det offentlige rum, men så længe det er den kristne religion, så må man godt. Så man danner to præmisser for folk.«

Folketingskandidaten mener, at man skal se nærmere på Grundtvig, når man skal forsøge at definere, hvad der gør en til dansker.

»Det giver ikke nogen mening, at definere danskhed ud fra et religiøst synspunkt, med mindre det er for at udelukke nogen. Ikke engang Grundtvig krævede, at folk blev kristne for at være dansker og en del af fædrelandet. Det eneste, han krævede var, at der var oplysning.«

Hvad mener du, at der skal til, for at man kan betegne sig selv som dansk?

»Det er ikke nok at kunne sproget og at gå på arbejde. Det kræver faktisk også, at man engagerer sig i samfundet på flere områder, og så skal jeg nødvendigvis ikke definere, hvad de områder er.«

Geeti Amiri, debattør, forfatter og radiovært på P1, er oprindeligt født i Kabul, Afghanistan. Hun siger, at Henriksens tankegang kan minde om islamisters, når han siger, at man skal fejre de kristne traditioner for at være dansker.

»Hvordan adskiller Martin Henriksen fra de islamister, der fortæller mig, at jeg ikke er en rigtig muslim, fordi jeg ikke faster? Jeg dyrker ikke seksuel afholdenhed, indtil jeg er blevet gift. Dermed er jeg ikke en rigtig muslim ifølge islamisterne. Jeg fejrer heller ikke andre højtider andet end for hyggens skyld, så her adskiller Henriksen sig heller ikke fra islamisterne. Jeg synes, at det er så forrykt. Der er jo ikke nogen, der skal komme og fortælle dig, at du skal fejre jul for at være dansk. Du skal fejre jul, fordi du har lyst til det, også selvom du har muslimsk baggrund. Det er her, jeg mener, man skal have frihed til at forme sit liv, som man ønsker. Det er det, danskhed handler om for mig. Det handler ikke om, at man danser om juletræet.«

Khatera Parwarni, talskvinde for Exit-cirklen, som arbejder imod psykisk vold og social kontrol, mener, at Dansk Folkeparti er med til at afspore diskussionen med partiets nye udtalelser.

»DF er med til at latterliggøre denne diskussion. Man har ikke taget højde for, at forholdet til religion er ret kompliceret, også for folk, der har etnisk oprindelse her i landet. Nu vil han lægge arm med alle ateisterne og held og lykke med det.«

Danskhed er en følelse, mener Parwarni:

»Man kan ikke definere danskhed på baggrund af statsborgerskab, som Søren Pind gør det. Danskhed er en følelse. Jeg har mødt nyankomne flygtninge, som har været her i to-tre år, og når du taler med dem, så føler de sig så forelsket i Danmark, og de føler sig så tilknyttet til Danmark, og de kan se en dejlig fremtid i Danmark, men så kan jeg også tale med nogen, der har boet her i tyve år, som ikke gør andet end at brokke sig over livet i Danmark. Det er lidt løst at sige, at man er dansk, når man føler sig som dansk, men jeg tror, at det er den eneste definition, man kan gå efter.«