Politisk aftale skal sikre bedre lægedækning
Flere regionsdrevne lægeklinikker, mulighed for handel med ydernumre, og flere penge til læger med de "tungeste" patientgrupper. Ny bred aftale mellem regeringen og de øvrige partier skal afhjælpe lægemanglen.
Samtlige partier står bag en ny aftale om lægedækning, som blev indgået torsdag formiddag. Den indeholder blandt andet mulighed for at drive regionsklinikker i seks år frem for fire år som i dag, flere penge til læger i ydreområder og i de socialt belastede områder, og at læger får mulighed for at købe ydernumre direkte af hinanden.
Samtidig skal basishonorarstrukturen ændres, og et trecifret millionbeløb skal hjælpe den omfordeling på vej. Pengene skal dog først fordeles ved overenskomstforhandlingerne senere på året.
»Det er en god aftale med både kortsigtede og langsigtede løsninger, som samlet kan gøre op med den utryghed, der er i socialtbelastede områder og i yderområder,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Aftalen indebærer også bedre mulighed for, at læger kan eje flere klinikker og at læger skal kunne lade sig ansætte som praktiserende læger som lønmodtagere, frem for selv at investere i lægepraksis. Håbet er, at det vil få flere læger til at tage springet og forsøge sig som læge i yderområderne, når de ikke er tvunget til fra begyndelsen at købe sig ind i en praksis.
I januar fremlagde Lægedækningsudvalget 18 forslag til, hvordan lægemanglen skal løses, og hvordan man sikrer en bedre geografisk fordeling af lægerne. Siden har de politiske partier forhandlet om hvilke greb, der skal til, og et af de centrale stridsspørgsmål har været, om man skal ændre sundhedsloven og tillade regionerne at drive regionsklinikker ud over de i dag tilladte fire år.
”Med aftalen i dag er vi kommet et vigtigt stykke af vejen. Første skridt var at få udvalgets bud på løsninger, og det næste skridt var at få partierne i Folketinget til at give opbakning til de lovændringer, der er behov for. Men udfordringerne med lægedækningen er langt fra løst med det. Vi skal gerne realisere flere af udvalgets anbefalinger, hvis det skal rykke noget”, siger Ellen Trane Nørby.
De praktiserende læger har dog advaret mod at give regionerne friere adgang til at drive regionsklinikker. Det vil virke ”kannibaliserende” på almen praksis og få alvorlige konsekvenser for den danske primærsektor, både fagligt og økonomisk, mener formand for PLO, Christian Freitag.
»Grundlæggende får vi jo ikke flere praktiserende læger ved, at flere læger lader sig ansætte i en regions- eller udbudsklinik. Men vi trækker læger væk fra de almindelige lægeklinikker,« siger Christian Freitag.
Han frygter, at løndannelsen inden for almen praksis vil blive skævvredet, hvis regions- og udbudsklinikker vinder yderligere udbredelse:
»Vi ved, at regions- og udbudsklinikker, gennem regional finansiering, kan tilbyde endog meget høje lønninger. Vi har set eksempler på, at en regionsklinik tilbyder 100.000 kroner om måneden plus pension for 30 timers arbejde. Det er stærkt konkurrenceforvridende, og det løser jo ikke problemerne med lægedækning,« siger Christian Freitag.
Med den seneste ændring af sundhedsloven i 2013 har regionerne allerede fået styrket deres muligheder for at sikre forsyningspligten i de lægedækningstruede områder, påpeger lægeformanden.
I stedet for yderligere lovændringer efterlyser PLO, at der uddannes flere speciallæger i almen medicin, og at der investeres i vækst og udvikling inden for almen praksis, så flere læger får lyst til at arbejde i denne del af sundhedsvæsenet.