Læger skal lokkes ud på landet og til udsatte bydele med penge

Buldrende Vesterhav. Et godt job til kæresten. Unge kolleger og muligheden for at forske. Mindre stress og bedre tid til familieliv.

Når lægestuderende Mads Helsted, der er formand for sine medstuderende i Foreningen af Danske Lægestuderende (Fadl), tæller fordelene ved i fremtiden at slå sig ned i et område med mangel på læger, kan han få øje på adskillige attraktioner.

På listen står dog ikke et ønske om flere penge, som regeringens lægedækningsudvalg ellers onsdag forslår som et middel for at lokke læger langt ud på landet eller til udsatte bydele som modtræk mod den omsiggribende lægemangel.

Penge lokker ikke

»Jeg tror ikke, at økonomien er afgørende for unge læger, når de skal vælge et sted at slå sig ned. Det spiller en større rolle, om lægen bliver en del af et større fagligt fællesskab i f.eks. lægehuse, om der er mulighed for deltidsstillinger, om der bliver mulighed for at forske, og om man kan skabe en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familie,« siger han, der stammer fra Nordsjælland og bor og læser i København.

»Jeg har ikke gjort op med mig selv, om jeg kunne finde på at flytte ud til et område, hvor der mangler læger, men jeg er ret sikker på, at det ikke vil være pengene, som afgør det,« siger han og henviser til en medlemsundersøgelse fra Yngre Læger, hvor hovedparten vægter karrieremuligheder højest, når de orienterer sig geografisk.

Derned lægger han afstand til et af de bærende forslag fra lægedækningsudvalget, som i godt et år har arbejdet for at finde løsninger på den mere og mere udbredte lægemangel i Danmark. Et mere differentieret honorarsystem er udvalgets bud på en løsning, og den model får medvind fra arbejdsgiverne i Danske Regioner.

Syge skal give mest

»Vi tænker de samme tanker i forbindelse med de overenskomstforhandlinger, som er i den indledende fase. Der skal være forskel på, om du er læge for unge universitetsstuderende, der aldrig er syge, eller har mange ældre patienter med komplekse og kroniske sygdomme. De sidste skal give mest,« siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

En afgørende forskel er dog, at lægedækningsudvalget har fået til opgave at tænke i løsninger, der ikke koster mere i offentlige udgifter, og der er udfordringen, erkender Bent Hansen.

»Ideelt set kræver en omflytning af lægehonorarer flere penge, men vi har ikke fået signaler fra den røde bygning (Finansministeriet, red.) om, at der er flere penge på vej. Slet ikke,« siger Bent Hansen.

I Praktiserende Lægers Organisation, hvor formand Christian Freitag ikke vil udtale sig om anbefalingerne før offentliggørelsen i dag, er der forståelse for ønsket om at bruge økonomiske gulerødder til at løse lægemanglen. Men her lyder kravet om nye og flere penge entydigt.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har tidligere været på banen med netop et forslag om at forkæle læger med mere i honorar for at lukke de lægeløse huller, og partiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, afviser ikke behovet for flere penge.

»Manglen på læger i visse områder – f.eks. i Nordjylland, hvor jeg selv bor – er faktisk det allerstørste problem i vores sundhedsvæsen, og vi vil prioritere det meget, meget højt at finde løsninger. Så kan det vist ikke siges tydeligere,« siger han.

Permanente klinikker, tak

Socialdemokraterne giver også medvind til Region Nordjyllands ønske om at løse lægemangel ved at opbygge praksisklinikker på sygehusene, men det forslag nyder ifølge den nordjyske regionsformand, Ulla Astmann (S), ikke tilstrækkeligt fremme i lægedækningsudvalgets konklusioner:

»Vi vil gerne kunne ombygge disse klinikker som et permanent mulighed og ikke som et midlertidigt tilbud, som skal sendes i udbud efter fire år. Det giver ikke tilstrækkelig kontinuitet til at opbygge de faglige miljøer, som kan tiltrække flere læger.«

Til gengæld glæder hun og det øvrige regionsråd sig over, at lægedækningsudvalget foreslår 50 ekstra pladser på lægestudiet i Aalborg. Det gør de lægestuderendes formand også, og Mads Helsted vurderer, at ændringer på lægestudiet kan gøre en forskel.

»Det er helt rigtigt at udvide i Aalborg, for jeg er ikke i tvivl om, at de lægestuderende i det område er tættere på at vælge at slå sig ned i området, når de har læst der og måske har etableret sig med kæreste og måske børn,« siger han, der også mener, at en fremtid som praktiserende læge bør introduceres meget før på alle fire medicinstudier.

»Introduktionen til specialet almen medicin og dermed et liv som praktiserende læge kommer først ind til allersidst på studiet, og på det tidspunkt har mange måske allerede sig bestemt sig for et andet speciale,« siger han.