Hvad tjener en ny minister?
Nye ministre kan se frem til en årlig milliongage samt flere pensionsgoder.
En ministers løn er fastsat ved lov, og lønnen følger ansvaret. Statsministeren topper derfor listen, mens finans- og udenrigsministeren følger tæt efter på en delt andenplads.
| Ministerløn | |
| Post | Løn pr. 1. april 2016 |
| Statsminister | 1.482.457,21 |
| Finansminister | 1.304,562,34 |
| Udenrigsminister | 1.304,562,34 |
| Øvrige ministre | 1.185.965,77 |
En minister får samtidig udbetalt et beløb, når ministeren stopper igen, svarende til den løn, de fik som minister i halvandet til tre år. Perioden afhænger af, hvor længe personen har været minister.
Hvis ministeren tjener noget ved siden af arbejdet som minister, modregnes det lønnen. En minister kan altså ikke overstige den lovbestemte løn. Der er ingen krav om, at en minister skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Et enkelt år som minister udløser samtidig retten til livslang ministerpension. Til forskel fra resten af befolkningen, der må vente til folkepensionsalderen, kan ministrene få ministerpension allerede fra efterlønsalderen.
Ministerpensionens størrelse afhænger af, hvor længe man har været minister. Bare ét år som minister udløser lige så meget i pension som ni år som statstjenestemand. Efter otte år som minister får man samme pension, som en statstjenestemand optjener på 37 år.
| Ministerpension | |||
| Antal år som minister: | Pensionsalder | Udbetalt årligt fra efterlønsalderen: | Udbetalt årligt fra folkepensionsalderen: |
| fra 1 indtil 2 år | 9 år | 87.681,12 | 77.249,17 |
| fra 2 indtil 3 år | 14 år | 136.392,85 | 120.165,38 |
| fra 3 indtil 4 år | 18 år | 172.909,88 | 152.045,99 |
| fra 4 indtil 5 år | 20 år | 189.942,22 | 166.760,12 |
| fra 5 indtil 6 år | 23 år | 215.490,73 | 188.831,31 |
| fra 6 indtil 7 år | 27 år | 249.555,40 | 218.259,56 |
| fra 7 indtil 8 år | 29 år | 266.587,74 | 232.973,69 |
| 8 år og derover | 37 år | 322.455,32 | 279.568,43 |
Ministerpension kan lægges oven i folketingspolitikerpensionen, som svarer til 79.142 kr. om året, hvis man har siddet i Folketinget i en enkelt periode. Har man siddet i Folketinget i 20 år eller mere, så får man 347.008 kr. om året i politikerpension.
Ministerpensionen kan også lægges oven i andre private pensioner, og den udbetales også, selvom man stadig arbejder og får løn.
Indtil år 2000 blev den livslange ministerpension allerede udbetalt fra den dag, man stoppede som minister. Den ordning nyder en stor gruppe politikere og tidligere politikere stadig godt af.
Hvis pensionerede ministre har børn under 21 år, så får børnene et børnepensionstillæg på 16.059,77 kr. Margrethe Vesteragers børn har for eksempel fået udbetalt denne ydelse, siden hun blev pensioneret fra sin ministerpost under Nyrup-regeringen. På det tidspunkt blev ministerpension udbetalt, fra man forlod sin ministerpost, uanset alder. Siden 2000 har ministre først kunnet få ministerpension og evt. børnepensionstillæg fra efterlønsalderen.
Børnepensionen stiger til 30.477,06 kr. ved dødsfald, og det beløb fordobles, hvis barnet mister begge forældre.
Der gives også en ægtefællepension, som udbetales efter den tid, som politikeren har været minister.
| Ægtefællepension | |||
| Funktionstid | Pensionsalder | Under folkepensionsalderen | Over folkepensionsalderen |
| Under 2 år | 15 år | 108.798,10 | 91.1411,52 |
| 2-4 år | 24 år | 167.112,27 | 139.293,74 |
| 4-8 år | 28 år | 192.642,76 | 160.187,81 |
| 8-12 år | 33 år | 222.814,68 | 184.564,21 |
| 12 år og derover | 37 år | 241.380,48 | 198.493,59 |
En folketingspolitiker tjener 638.351 kr. om året.
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, tjener det samme som statsministeren og er underlagt samme regler for pension.
Til sammenligning viser seneste tal fra Danmarks Statistik, at gennemsnitslønnen for alle danskere over 15 år i 2013 var på 294.000 kroner før skat.
Tal og andre informationer er skrevet ud fra oplysninger på Folketinget.dk og Statsministeriet.dk.