LA's krav til finanslov: Det skal være billigere at købe bil

Sidste år fejrede Liberal Alliance det med champagne og jordbærtærte, da det lykkedes at få sænket registreringsafgiften, så det blev billigere købe nye bil.

Nu spiller partiet ud med et nyt krav i de igangværende finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og de blå partier: Registreringsafgiften skal endnu længere ned.

»Så langt ned som muligt,« lyder det fra Liberal Alliances leder Anders Samuelsen efter et forhandlingsmøde i Finansministeriet torsdag. Partier har endnu ikke lagt sig fast på, præcis hvor stor sænkelsen skal være.

»Vi skal nok blive mere konkrete,« lover Samuelsen dog.

Han har ikke glemt sidste års »succes«:

»Vi kan i hvert fald konstatere, at vi fik den sænket sidste år, og selvom Socialdemokraterne var imod det, så går de jo ikke til valg på at hæve den igen. Og det tyder på, at den godt kan komme længere ned uden problemer,« siger han.

Samuelsen vil dog ikke svare på, om LA's krav er ultimativt. Til gengæld fortæller han, at har »hørt rygter« om, at regeringen allerede er ved at regne på forskellige scenarier for en nedsættelse.

»Det vil vi se på. Det handler også om, hvad markedet kan holde til,« siger han.

Sidste års sænkning af registreringsafgiften betød, at den maksimale afgiftssats på 180 procent blev sænket til 150 procent.

Sænkningen trådte i kraft samme dag, som den blev indgået for at undgå at sætte bilsaget på pause.

Ifølge regeringen blev en mellemstor familiebil 10.000-20.000 kr. billigere. For en alm. personbil er registreringsafgiften næste år 105 procent af afgiftsværdien op til 84.600 kr. og 150 procent af resten af værdien.

Brintbiler er fritaget for afgiften, mens elbiler mistede fritagelsen 1. januar i år.

Hos De Konservative er førsteprioriteten i finanslovsforhandlingerne at få fastfrosset grundskylden for næste år, ligesom den blev i år.

»Ingen boligejere skal betale mere i skat i 2017 end de gjorde i 2015,« sagde den konservative formand Søren Pape Poulsen i sidste uge.

Dansk Folkeparti har spillet ud med krav om syv udlændingestramninger, som er nærmest identiske med regeringens egne forslag i 2025-planen. Regeringen afviser dog fkere af kravene med den begrundelse, at finanslovsforhandlingerne ikke skal handle om eksempelvis en asylnødbremse, der skal gøre det muligt at afvise asylsøgere ved grænsen i ekstraordinære situationer.

Regeringens i alt 44 initiativer på udlændingeområdet blev præsenteret sammen med den økonomiske 2025-plan, der nu er udskudt af statsminister Lars Løkke Rasmussen på grund af uenigheden i blå blok om topskattelettelser.

Men dét problem hører altså primært til ovre i 2025-forhandlingerne.