Efter PET-sag: Venstre overvejer at skærpe straffen for at bryde fogedforbud

Sagen om offentliggørelsen af bogen »Syv år for PET« ser nu ud til at få direkte lovmæssige konsekvenser.

Regeringen er allerede på vej med et lovforslag, der skal lægge en »markant hårdere kurs« over for medier, der krænker privatlivets fred eller bryder et navneforbud.

Men efter Politiken søndag valgte at trodse et fogedforbud mod at offentliggøre PET-bogen, vil Venstre nu også stramme medielovgivningen. Konkret overvejer regeringspartiet at hæve straffen for at bryde et fogedforbud.

»Vi vil kigge på, om bestemmelsen er rigtigt udformet, og om straffen er passende,« siger Jan E. Jørgensen, medlem af Retsudvalget for Venstre.

I et særtillæg søndag bragte Politiken hele bogen »Syv år for PET« og brød dermed det fogedforbud, som Københavns Byret natten til lørdag havde udstedt mod JP/Politikens Hus, Radio24syv og en lang række boghandlere. Byrettens kendelse fremhævede direkte, at en overtrædelse af forbuddet kunne »medføre stafansvar og erstatningsansvar.«

Når Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen alligevel valgte af offentliggøre bogen, skyldtes det, at PET ifølge ham var på vej til at indføre censur.

Ved at standse en bog om et så centralt og samfundsrelevant emne som PET’s kamp mod terror greb byrettens fogedforbud »direkte ind i de basale frihedsrettigheder, som vores åbne samfund og en fri presse hviler på,« argumenterede Christian Jensen.

Forinden havde Ekstra Bladet refereret fra PET-bogen, hvilket havde fået PET til at kræve et fogedforbud ud over det, som i forvejen var nedlagt mod forlaget Peoples’ Press og forfatteren Morten Skjoldager. Baseret alene på bogens foromtale frygtede efterretningstjenesten, at bogen afslørede følsomme detaljer om PET’s arbejde og dermed i yderste konsekvens kunne bringe rigets sikkerhed i fare.

Men efter Politiken offentliggjorde bogen, var det ifølge PET ikke længere praktisk muligt at opretholde fogedforbuddet, som derfor blev droppet. Sagen har fået hård kritik fra blandt andre justitsminister Søren Pind, som har anklaget Politiken for at krænke retsstaten ved at trodse byrettens afgørelse.

Også regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, er parat til at straffe medierne hårdere:

»Det lyder udmærket. Sagen med Politiken har været fuldstændig uacceptabel, så det kan sagtens være en anledning til at kigge hele området efter i sømmene,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Også Jan E. Jørgensen (V) nævner direkte Politikens optryk af PET-bogen som årsag til, at lovgivningen på området nu skal gennemgås:

»Christian Jensens (Politikens ansvarshavende chefredaktør, red.) ageren viser meget tydeligt, at et nedlagt fogedforbud ikke i sig selv er nok til at, han forstår, at han ikke må trykke bogen. Vores håb er, at han måske forstår det, hvis han skal betale en masse penge i bøde,« siger han.

Så I mener, at straffen skal hæves?

»Først og fremmest skal vi have klarlagt området. Jeg har ikke et overblik over, hvad der gives at straffe i dag, men det er en mulighed, som vi helt bestemt overvejer,« siger Jan E. Jørgensen og nævner højere bøder som den primære tanke, men også at skærpede fængselsstraffe kan komme på tale i særligt alvorlige sager.

Ifølge Venstre-politikeren har Politiken en »track record« for at trykke ting, som nogen siger ikke må trykkes. I 1995 bragte avisen hele Ritt Bjerregaards bog »Kommissærens Dagbog« og måtte efterfølgende indgå et forlig, hvor avisen betalte millioner til forfatteren for brud på ophavsretten. Desuden blev daværende chefredaktør, nu afdøde Tøger Seidenfaden, idømt 20 dages betinget hæfte.

I 2009 bragte Politiken Thomas Rathsacks bog »Jæger – i krig med eliten«, som Forsvaret forsøgte at få standset. Dengang afviste fogedretten dog at nedlægge forbud, fordi bogen allerede var offentliggjort, blandt andet i Politiken.

»Politiken har en eller anden selvforståelse af, at den står over landets domstole. Hvilket den ikke gør. Når pressen begynder at synes, at den skal kunne vælge, hvilke retslige afgørelser, den vil overholde, så er der et problem,« siger Jan E. Jørgensen.

Siger du dermed, at Politiken er så meget en vaneforbryder, at chefredaktøren skal i fængsel?

»Nej, det siger jeg ikke. Men det er ikke første gang, at Politiken mener, at den har ret til at gøre noget, den ikke har ret til. Men det bliver nok svært at få avisen til at forstå, hvordan tingene hænger sammen.«

Men du nævner, at avisen har offentliggjort bøger før. Er det så en skærpende omstændighed, som gør, at I vil straffe avisen hårdere?

»Nej, altså, hvis du skriver, at jeg vil sætte Christian Jensen i fængsel, så har du ikke belæg for det.«

Men det lyder lidt som om, at du går efter et bestemt medie her. Altså Politiken. Er det ikke farligt, når du taler om strafskærpelser?

»Nej, vi går ikke specifikt efter Politiken. Overhovedet ikke. Vi går heller ikke specifikt efter Se og Hør, når vi vil skærpe straffen for at krænke privatlivets fred,« siger Jan E. Jørgensen med henvisning til Se og Hør-sagen, hvor flere af ugebladets ansatte er tiltalt i sagen om den såkaldte tys-tys-kildes kreditkortoplysninger om kendte og kongelige.

Overtrædelse af et fogedforbud kan straffes med bøde eller fængsel, ligesom overtræderen kan pålægges at betale erstatning. Et fogedforbud er som udgangspunkt midlertidigt og skal følges op af et retsmøde, der afklarer om forbuddet var berettiget.

Fogedforbud kan som regel ikke vente på en normal retssag, da sagerne ofte har hastende karakter forstået på den måde, at hvis først materialet er blevet offentliggjort, er forbuddet nyttesløst.

Regeringen håber at kunne fremsætte lovforslaget om strafskærpelserne sidst i februar.

Et brud på et navneforbud kan i dag straffes med bøde på op til 5.000 kr. De sidste 10 år er det sket 20 gange, at et medie er blevet dømt for at bryde et navneforbud, viser en aktindsigt som P1’s Orientering har fået.