Over 700.000 nuværende boligejere skal have penge tilbage

Regeringen har præsenteret sin samlede boligskattepakke, der får stor betydning for både nuværende og kommende boligejere.

Artiklens øverste billede
Foto: Michael Hansen

Næsten 730.000 nuværende boligejere har betalt for meget i boligskat, og kan nu se frem til at få pengene tilbage fra staten. I alt skal ti milliarder kroner betales tilbage til danske boligejere efter skandalen om de forkerte ejendomsvurderinger.

Samtidig skal et nyt boligskattestop fra 2020 sikre, at ingen boligejere bliver drevet fra hus og hjem på grund af den stigende grundskyld.

nuværende boligejerne både »i maven og i tegnebogen«, understreger han.

»Ingen som ejer en bolig i dag skal frygte at blive beskattet fra hus og hjem,« siger ministeren.

Boligejerne, der har betalt for meget i boligskat på grund af forkerte ejendomsvurderinger i perioden 2011-2018, kan altså se frem til at få penge tilbage – flest af dem bor i provinsen. Beløbene svinger fra få tusinde kroner til mere end 15.000 kroner, som boligejerne automatisk vil få tilbagebetalt som et engangsbeløb, når de nye vurderinger for ejerboliger er klar fra 2018.

I sit udspil opstiller regeringen eksempler på beløbsstørrelserne for ejere af et typisk enfamiliehus i henholdsvis Guldborgsund på Falster og Tønder i Sønderjylland: Guldborgsund-borgeren kan se frem til cirka 16.100 kroner, mens Tønder-borgeren kan forvente at få 11.600 kroner tilbage.

Dem, der har betalt for lidt i boligskat de seneste år kan samtidig ånde lettet op. Regeringen vil nemlig ikke opkræve den manglende skat med tilbagevirkende kraft.

Regeringen lægger op til, at de nye og forhåbentlig mere træfsikre ejendomsvurderinger for ejerboliger vil kunne gælde fra 2019.

Samlet set har regeringens afsat omkring 24 mia. kr. til at rydde op efter ejendomsvurderings-skandalen og til at give nogle skattemæssige »rabatter« til nuværende boligejere fra 2020. Heraf skal de ti mia. kr. gå til at tilbagebetale forkert boligskat.

mindre i boligskat som følge af udspillet, mens den sidste trejdedel ifølge regeringen vil komme til at betale det samme, som med de nuværende regler. Det skyldes en »permanent skatterabat«, som regeringen foreslår at give.

»Det er ingen gavebod, men det er omvendt heller ingen pengemaskine,« siger Karsten Lauritzen.

Det nuværende boligskattestop blev indført i 2001, men det er så at sige blevet overhalet af virkeligheden. Siden 2001 er boligskatterne samlet set steget med 18 mia. kr. siden 2001 på trods af skattestoppet på ejendomsskatten. Det skyldes, at stoppet kun gælder ejendomsværdiskatten og ikke grundskylden, der år for år har kunnet stige med op til syv procent. Samtidig er der ikke blevet foretaget nye ejendomsvurderinger siden 2011.

Ud over tilbagebetalingen af den forkert opkrævede boligskat indeholder regeringens skatteudspil disse hovedpunkter:

– Lavere skattesatser på både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2021, som betyder, at knap to tredjedele af alle landets nuværende boligejere får en skattelettelse, og at de kraftige grundskyldsstigninger, der var udsigt til efter 2021, bliver aflyst.

Ejendomsværdiskatten udgør i dag én pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og tre pct. af resten, hvis boligens ejendomsværdi er højere. Regeringen har ikke lagt sig endeligt fast på, hvor langt satsen skal ned, men forventer at det bliver fra 1,0 til 0,6 procent for de billigere boliger, og fra 3 til 1 procent for de dyreste boliger.

– Skatterabat /indefrysning. For knap 600.000 boligejere vil gevinsten fra de lavere skattesatser ikke være tilstrækkelig stor til at opveje tabet fra de højere ejendomsvurderinger. Disse boligejere vil regeringen give en »skatterabat«, som betyder, at de kan vælge at indefryse den del af skattestigningen, der ligger ud over den almindelige løn- og prisudvikling i samfundet. Dermed risikerer boligejerne ikke at blive drevet ud af deres bolig på grund af stigende boligskatter.

Først når boligen skal sælges og gevinsten skal realiseres, skal den indefrosne regning betales.

Ifølge regeringen kommer ingen boligejere til at betale en højere samlet boligskat med de nye regler i 2021, end de skulle med de nuværende regler. Først når boligen skal sælges og gevinsten skal realiseres, skal regningen betales.

– Et forsigtighedsprincip, som betyder, at den usikkerhed, der altid er forbundet med en vurdering af en boligs værdi, kommer boligejerne til gode. Konkret sættes den værdi, boligejerne skal betale skat af, 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen. En bolig til fem mio. kr. beskattes altså kun af en værdi på fire mio. kr.

Efter 2020 skal boligskatterne – det vil sige ejendomsværdiskatten og grundskylden – skal fastlæses i procent af boligens værd. Hvis boligskatterne over tid stiger mere end regeringen havde regnet med, vil regeringen bruge »hver en krone« på at sænke skatten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.