Radikale: Det skal være slut med skoler uden etnisk danske elever
Morten Østergaard erkender, at De Radikale indtil nu ikke har gjort nok for at undgå ghettoskoler.
Det kan ikke være rigtigt, at elever med anden etnisk baggrund samler sig på få skoler. De skal spredes, så flere skoler får ansvar for integrationen.
Sådan lyder det fra De Radikales formand, Morten Østergaard, på dagen, hvor hans parti er samlet til landsmøde på Nyborg Strand.
Udmeldingen fra Østergaard kommer efter en uge, hvor Jyllands-Posten har sat fokus på elevsammensætningen i danske gymnasier og folkeskoler.
”Vil vi reelt ønske for vores egne børn, at de gik på en skole, hvor flertallet var en socialsag i kommunen, eller hvor de fleste havde sproglige udfordringer? Ville vi ønske det for vores egne børn? Hvis ikke svaret er ja på det, skylder vi et bedre svar på, hvordan vi undgår, at Danmark bliver et reservatsamfund,” siger Morten Østergaard.
Konkret nedsætter De Radikale et rejsehold bestående af både eksperter fra bl.a. Danmarks Lærerforening og Friskoleforeningen og radikale kommunalpolitikere – bl.a. integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, kulturrådmand i Aarhus Rabih Azad-Ahmad og viceborgmester i Holstebro Torben Gudiksen.
Ikke mindst sidstnævnte har allerede gjort nogle erfaringer med at dele eleverne.
Holstebro Kommune besluttede fra dette skoleår - som Jyllands-Posten skriver lørdag – at slå fem skoledistrikter sammen til ét, så de tidligere selvstændige skoler nu er afdelinger under den samme skole. Samtidig har man vedtaget en politisk målsætning om, at der skal være mindst 5 og højest 18 pct. tosprogede elever i hver 0. klasse.
En interessant model, mener Morten Østergaard.
”Hvis ikke vi er meget opmærksomme på det, er vi i overhængende fare for at blive et reservatsamfund, hvor vi bor sammen med dem, der ligner os selv mest, og overlader problemerne til nogle få enklaver. Vi har behov for at finde nogle bedre svar,” siger Morten Østergaard.
”I Holstebro har man jo forsøgt at tage hånd om nogle af de her problemer. Der har man sagt, at der er en grænse for, hvor mange tosprogede, der skal være på hver af vores skoler. Der er også en bund – der skal være mangfoldighed på alle skoler i Holstebro Kommune. Vi kan lære af de erfaringer, der er gjort andre steder, og løfte dem op og ændre de love og regler, der skal til,” siger den radikale leder, der samtidig erkender, at hans parti indtil nu ikke har gjort nok for at undgå ghettoskoler.
”I en periode har vi holdt os lidt på sikker afstand af den diskussion. For nogle gange risikerer principper at blive til berøringsangst, og når de gør det, er risikoen for at blive anklaget for hykleri overhængende,” siger han.
Hele debatten om ghettoskoler begyndte i denne omgang, da det i sidste uge kom frem, at Langkaer Gymnasium i Tilst uden for Aarhus har inddelt 1.g.-eleverne efter etnicitet.
Forslaget fra De Radikale vedrører dog ikke gymnasierne – men blot folkeskolerne.