»Sjusk«, »makværk« og »foragt for folkestyret« – Støjbergs nye stramning vedtaget efter tre dages hastebehandling

Efter tre dages hastebehandling er regeringens stramning af familiesammenføringsreglerne for børn fredag blevet vedtaget af et flertal i Folketinget.

Lynloven blev medfulgt af højlydte protester fra flere oppositionspartier, som anklagede regeringen for manglende respekt for folkestyret på grund af den stramme tidsplan.

»Det er ikke bare forhastet, men også en sjusket lovgivningsproces. Der er ingen faglige argumenter for at sjuske denne lovgivning igennem,« tordnede Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen fra talerstolen.

»Det er også voldsomt udemokratisk, at regeringen tilsyneladende er så ligeglad med civilsamfundet, at man haster lovgivning igennem på denne måde,« tilføjede hun og beskrev stramningen som overflødig.

Loven betyder blandt andet, at børn mellem 8 og 15 år, som har en far eller en mor i hjemlandet, fremover skal integrationsvurderes, før de kan blive familiesammenført med en af deres forældre i Danmark.

Integrationsvurderingen udføres af Udlændingestyrelsen med henblik på at slå fast, om barnet har tilstrækkelige forudsætninger for at blive godt integreret i Danmark. Regeringens eget udspil var, at loven skulle gælde alle børn over seks år, men Liberal Alliance og De Konservative gik sammen med rød blok om at sætte grænsen ved otte år.

Ud over regeringen og de borgerlige støttepartier stemte Socialdemokraterne for stramingen.

Folketinget anbefaler mindst fire ugers høringsproces for lovforslag så alle relevante organisationer har tid til at komme med indvendinger og anbefalinger.

Men i dette tilfælde gik der kun tre dag: Forslaget blev fremsat og førstebehandlet tirsdag, andenbehandlet og sendt direkte videre til tredjebehandling torsdag og endeligt vedtaget i dag, fredag. Stramningen træder i kraft med nærmest øjeblikkelig virkning.

Før den endelige afstemning i folketingssalen takkede Inger Støjberg flertallet for at give grønt lys til den stramme tidsplan.

»Det er altid bedst, hvis man overholder fristerne, der er fastsat, men nogen gange kan man komme i en situation – det er vi så nu – hvor det desværre ikke kunne lade sig gøre,« sagde hun.

»Loven skal selvfølgelig igennem Folketinget nu. Ellers ville vi gå en sommer og et efterår i møde uden et integrationskrav, og det er helt imod, hvad er stort flertal i Folketinget står bag,« argumenterede hun.

Fredag er sidste dag før sommerferien med lovbehandlinger i Folketinget.

Hastebehandlingen betød blandt andet, at Støjberg og hendes ministerium ikke har kunnet nå at svare på flere af oppositionens spørgsmål om lovforslaget på grund af den stramme tidsfrist, som regeringen altså selv har sat.

Det fik blandt andre De Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen til at ryste på hovedet efterlyse saglige grunde til at haste loven igennem Folketinget. Regeringen udviser for foragt for folkestyret, mente hun:

»Det er helt grundlæggende noget makværk, når vi i Folketinget ikke har et oplyst grundlag, at tage stilling til lovforslagene på.«

»Jeg kan ikke nå anden konklusion, end at vi hastebehandler, fordi ministeren kan. Fordi hun har et flertal, og ikke ser nogen grund til, at os, der ikke er en del af flertallet, besværliggør det hele med spørgsmål og krav om høringer. Det er jo ligegyldigt - forslaget bliver vedtaget alligevel,« sagde Sofie Carsten Nielsen.

Også Alternativet var bekymret for udviklingen.

»Vi kan ikke blive ved med at hastebehandle sager,« sagde integrationsordfører Josephine Fock.

»Vi kunne sagtens have ventet til efter sommerferien,« tilføjede hun med henvisning til, at selve årsagen til lovstramningen ligger over en måned tilbage.

Regeringens formål med loven er nemlig at lukket et hul i familiesammenføringsreglerne, der blev skabt af en dom fra EU-domstolen 12. april. Dommen, som underkendte danske regler, annullerede i praksis reglen om "integrationsegnethed", og derfor har regeringen fundet det nødvendigt at stramme op på anden vis.

Kritikken om lovsjusk er ikke ny for Støjberg og hendes embedsfolk. Integrationsministeriet har i dette folketingsår fremsat 11 konkrete lovforslag, hvoraf to er blevet hastebehandlet i Folketinget, uden at der er foretaget en ekstern høring.

Seks andre lovforslag havde en høringsfrist på under to uger, viser en opgørelse som DR Nyheder har foretaget

Før jul hastede Inger Støjberg et andet omdiskuteret lovforslag igennem Folketinget.

Efter tre dages hastebehandling og skarp kritik fra jurister og oppositionen stemte et flertal (blå blok og S) for at give en række udvidede muligheder for at håndtere og tilbageholde flygtninge. Politiet fik blandt andet lov til i særlige tilfælde at frihedsberøve udlændinge – herunder børn – på ubestemt tid uden domstolsprøvelse. Desuden blev der givet lov til i ganske særlige situationer at standse bus-, tog- og færgedrift mellem Danmark og andre lande.