Flertal i Folketinget optrapper krigen mod Islamisk Stat

Danske kampfly og specialstyrker er atter på vej i krig. Denne gang er fjenden terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak, og målet er at dræbe.

Efter en flere timer lang og til tider ophedet debat har et klart flertal i Folketinget tirsdag vedtaget en markant optrapning af Danmarks deltagelse i den USA-ledede koalition, der bekæmper IS.

Beslutningen blev truffet med stemmerne 90 for og 19 imod. Ingen stemte blankt.

Udenrigsminister Kristian Jensen begrundede beslutningen med, at prisen for ikke at bombe og bekæmpe IS (også kaldet ISIL) er for høj til at lade være.

»Hvis vi undlader at handle militært, vil ISIL bare udvide deres kalifat med uoverskuelige militære og sikkerhedspolitiske konsekvenser til følge.«

»Kampen bliver hverken simpel, let eller kortvarig. Vi skal tværtimod indstille os på, at den bliver lang og kompleks,« sagde udenrigsministeren og understregede, at det aldrig er en let beslutning at sende danske soldater i krig.

Ja-stemmerne kom fra regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale.

Nej stemte Enhedslisten, Alternativet og SF. De rejste under debatten i folketingssalen en stribe spørgsmål, som de ikke mener, er besvaret, selvom krigsbeslutningen nu er truffet: Blandt andet hvem Danmarks allierede på landjorden er? Hvad der skal ske med eventuelle fanger, som danske soldater tager? Hvornår missionen er fuldført? Og hvad der skal ske, når de vestlige styrker trækkes ud igen?

Samtidig udgør risikoen for civile tab forårsaget af danske bomber en alvorlig bekymring, da de danske bomber formentlig skal ramme tættere på bebyggede områder og større byer som blandt andre Mosul og Raqqah.

Socialdemokraternes forsvarsordfører Nick Hækkerup fremhævede, at Islamisk Stat ikke bare er en »tilfældig terrororganisation«, men en religiøst baseret, totalitær enhed, der ønsker at etablere et globalt kalifat.

»Det er en ekstremt vigtig pointe,« betonede Nick Hækkerup, og sammenlignede IS' ideologi med nazismen og kommunismen.

Liberal Alliances forsvarsordfører Mette Bock beskrev for sit vedkommende krigsbeslutningen som den "mindst ringe" løsning.

»Vi mener, at det internationale samfund har en pligt til at gå ind at beskytte civilbefolkningen mod de horrible overgreb, som IS udsætter dem for,« sagde hun og lagde samtidig vægt på, at IS også udgør en trussel mod europæere og danskere.

Omvendt advarede SF's udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen om, at danske soldater bliver sendt ind i en »hvepserede« i Syrien, og at deres indsats i sidste ende kommer til at styrke præsident Assad – en mand, der er ansvarlig for tusindvis af civiles død.

Siden august 2014 har koalitionen med USA i spidsen bekæmpet IS i Syrien og Irak. Over 60 lande er i dag en del af alliancen, som også tæller adskillige arabiske lande.

Den optrappede danske krigsindsats har tre hovedspor:

Alt i alt kommer det samlede danske militærbidrag op på ca. 400 soldater, inklusiv piloter og støttepersonel. Prisen for den øgede indsats forventes at blive 305 millioner kroner. Beløbet dækker et halvt års udsendelse af kampfly samt et helt års udsendelse af specialstyrker med videre.

Regeringen forventer ikke, at de danske soldater kommer til at tage fanger under missionen, da specialstyrkerne ikke kommer til at få det operative ansvar for de operationer, de eventuelt deltager i. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, hvad der skal ske, hvis soldaterne kommer ender med at tage fanger.

Enten ringer soldaterne hjem til Danmark og får råd fra en særligt nedsat "task force" bestående af folk fra Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarskommandoen. Eller også bringer de fangerne hen til et sted, hvor de ikke længere kan gøre skade, og frigiver dem dér, har Kristian Jensen tidligere forklaret. Om dette er i Irak eller Syrien og hvem, der i givet fald skal tage imod fangerne er uafklaret.

TV: IS drevet ud af vigtig by i Irak

Iraks militær driver IS ud af vigtig by

Regeringen lægger ikke skjul på, at det er en farlig mission, som de danske soldater skal ud på. Truslen i visse situationer være »høj« eller »meget høj«, vurderer Udenrigsministeriet, som nævner risiko for at blive beskudt af IS-styrker og for at blive ramt af terrorangreb eller vejsidebomber.

»Det er dog vurderingen, at enhederne er uddannet, trænet og udrustet til at håndtere de trusler, der kan forekomme,« hedder det i beslutningsforslaget.

Manglen på en egentlig fangeudleveringsaftale med Irak bekymrer Dansk Folkeparti, som mener, at danske soldater kan havne i helt uholdbare situationer, hvor de i værste fald kan blive nødt til at løslade fanger. Men en sådan aftale med Irak vil – på grund af krigskonventioner, som Danmark følger – kræve fornødne garantier for, at fangerne eller de frihedsberøvede behandles humant og hverken risikerer tortur eller dødsstraf, som ellers er udbredt i de irakiske fængsler.

I et skriftligt svar udelukker forsvarsminister Peter Christensen dog ikke, at Danmark kan komme til at udlevere fanger til irakerne uden disse garantier:

»Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Danmark kan blive sat i en situation, hvor overdragelse af en frihedsberøvet person til Irak vil finde sted uden indgåelse af en aftale, f.eks. hvis irakiske sikkerhedsstyrker kræver en dansk frihedsberøvet person udleveret som følge af personens handlinger mod den irakiske stat,« skriver ministeren.

Trods det uafklarede fange-spørgsmål vaklede Dansk Folkepartis støtte til krigsindsatsen ikke:

»Jeg er stolt af, at Dansk Folkeparti stemmer for beslutningsforslaget og at Danmark deltager aktivt i nedkæmpelsen af Islamisk Stat, for det gør Danmark tryggere,« sagde forsvarsordfører Marie Krarup (DF) under den timelange debat.

Senere lovede Kristian Jensen, at regeringen vil gøre »alt hvad den kan« for at sikre, at eventuelle fanger ikke udleveres til tortur eller dødsstraf.

Video: Koalitionen bomber bro i Irak:

Et andet punkt, der fyldte en del under folketingsdebatten var spørgsmålet om, hvem Danmarks allierede på landjorden i Syrien egentlig er.

Regeringen tilbageholder nemlig oplysningerne om, hvilke specifikke grupper, som koalitionen støtter eller vil støtte militært, og som danske kampfly altså kan komme til at give luftstøtte.

Fjenden er klart defineret som Islamisk Stat. Og kun Islamisk Stat. Missionen er, at slå gruppen så langt tilbage, at den ikke længere udgør en direkte trussel mod hverken mellemøstregionen eller Vesten.

Men alliancepartnerne er sværere at udpege, da den væbnede opposition i Syrien består af op mod 1.600 forskellige grupper, som samarbejder og bekriger hinanden på kryds og tværs og som kan ændre alliance med kort varsel.

Forsvarsminister Peter Christensen har i et skriftligt svar begrundet hemmeligholdelsen af samarbejdsgrupperne således:

»Regeringens tilbageholdenhed med at oplyse om navnene på de enkelte grupperinger, skyldes dels hensynet til vores internationale samarbejdspartnere i koalitionen, dels hensynet til sikkerheden for de pågældende grupper, idet der fortrinsvist er tale om mindre grupperinger.«

Mørklægningen møder imidlertid hård kritik fra venstrefløjen:

»Det kan ikke være rigtigt, at regeringen beder Folketinget støtte en krig i Syrien uden at ville give Folketinget et fuldt indblik i, hvem danske kampfly skal støtte inde i Syrien,« sagde Enhedslisten Nikolaj Villumsen blandt andet under debatten i Folketinget.

Her var Peter Christensen ikke selv til stede, da han var til møde med EU's øvrige forsvarsministre i Luxembourg. Han kunne dermed ikke svare på kritikken fra Enhedslistens og SF.

Marie Krarup (DF) udelukkede dog ikke, at Danmark kommer til at yde luftstøtte til islamistiske grupper i Syrien.

»Det ville være tåbeligt at mig at sige, at der ikke kan ske fejl.«

»Der er ingen garantier,« sagde hun.

Kristian Jensen oplyste afslutningsvis, at det er koalitionen – ikke Danmark – der godkender grupperne forud for samarbejdet. Det sker efter en undersøgelse af deres ledelsesniveau og kommandostruktur. Desuden skal grupperne støtte kampen mod IS, og deres ledere skal forpligte sig til at følge menneskerettighederne og krigens love.

»Vi undersøger og står inde for, hvilke grupper, koalitionen skal arbejde sammen med, netop fordi vi ønsker at undgå at arbejde sammen med islamistiske og ekstremistiske grupper,« sagde udenrigsministeren.

Forventningen er, at den optrappede militære indsats vil øge risikoen for terrorangreb mod de deltagende koalitionslande i Europa.

Efter terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts i år tog IS for eksempel skylden og begrundede drabene med Belgiens deltagelse i koalitionen.

Det er endnu ikke besluttet præcist hvornår, de nye danske militærbidrag sendes af sted, men efter planen sker det i løbet af de kommende måneder.