DF vil udlevere krigsfanger til irakiske myndigheder
Danske jægersoldater skal kunne overdrage krigsfanger til irakerne, mener Dansk Folkeparti, som ikke accepterer, at konventioner forbyder udlevering til tortur og dødsstraf.
Danske specialstyrker bør ikke lade sig begrænse af internationale krigskonventioner, når det kommer til behandlingen af eventuelle krigsfanger i Syrien og Irak.
Det mener Dansk Folkeparti, som ikke vil godtage, at Danmark er forhindret i at udlevere krigsfanger til eksempelvis irakiske myndigheder.
»Vi kan ikke godtage forklaringen om, at man ikke må udlevere krigsfanger til lande, der ikke overholder konventionerne. For alternativet – enten frisættelse eller drab – er ganske enkelt værre,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF) under Folketingets førstebehandling af forslaget om at sende blandt andet danske kampfly og elitesoldater ind i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat i både Syrien og Irak.
Dansk Folkeparti støtter den øgede krigsindsats, men opfordrer regeringen til at lave en aftale med de irakiske myndigheder om overdragelse af eventuelle krigsfanger, meddeler Marie Karup.
Ingen af de 65 lande i den USA-ledede koalition, som bekæmper IS, har fået en sådan aftale, der lever op til internationale standarder, på plads med Irak, oplyser udenrigsminister Kristian Jensen.
Krigsfanger er nemlig beskyttet af en række internationale konventioner og regelsæt. Eksempelvis forbyder FN's Torturkonvention udlevering af krigsfanger til andre stater, hvis der er risiko for, at fangerne vil blive udsat for tortur.
Ligeledes understreger Geneve-konventionen, som er gældende lov i Danmark, at krigsfanger skal behandles humant.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er tortur og mishandling af fanger udbredt i irakiske fængsler og arresthuse, ligesom det irakiske retssystem er plettet af uretfærdige rettergange og tvungne tilståelser.
Dertil kommer, at Irak stadig benytter dødsstraf.
I juli 2015 blev 24 formodede IS-terrorister dømt til døden efter en retssag, der ifølge Amnesty kun varede få timer. Dommen var primært baseret på fangernes tilståelser, som de selv hævdede var fremtvunget ved hjælp af tortur.
Den danske regering forventer ikke, at danske soldater kommer til at tage fanger, men udelukker ikke, at det alligevel kan ske.
For en sikkerheds skyld bliver der derfor etableret en "task force" med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarskommandoen, som skal vejlede soldater om, hvad de skal gøre med eventuelle tilbageholdte fra sag til sag.
Dansk Folkeparti frygter, at usikkerheden om eventuelle fanger i sidste ende kan føre til, at IS-terrorister bliver løsladt.
»Det er tåbeligt, at frisætte krigsfanger umiddelbart efter tilfangetagelsen. Det kan gøre en militær indsats meningsløs.«
»Det er helt uacceptabelt, at man kan blive nødt til at sætte danske soldater i sådan en situation,« siger Marie Karup.
Udenrigsminister Kristian Jensen har tidligere slået fast, at danske soldater ikke udleverer fanger, hvis de risikerer tortur eller dødsstraf. Et budskab han gentog i Folketinget i dag:
»Vi kommer ikke til at udlevere fanger, med mindre der er garanti for, at de ikke bliver udsat for overgreb,« sagde han.
Senere bragte han dog en anden løsning i spil: Enten ringer soldaterne hjem til Danmark og får råd, eller også:
»Bringer man fangerne hen til et sted, hvor de ikke længere kan gøre skade, og frigiver dem der,« sagde han uden at uddybe nærmere, hvor de sted skulle være.
Forslaget om at øge den danske krigsindsats med kampfly, specialstyrker og et transportfly har opbakning fra et betydeligt flertal i Folketinget, som er enige om, at IS er en terrororganisation, der skal bekæmpes hvor end den findes.
»Socialdemokratiet opfatter ISIL som fuldstændigt sammenlignelig med de store totalitære ideologier, som nazisme, fascisme og kommunisme, i deres accepts af vold og folkedrab som middel til at opnår et utopisk samfund,« siger forsvarsordfører Ole Hækkerup (S).
»Der er grund til at gøre vores aller, aller yderste for at bekæmpe disse totalitære ideologier,« tilføjer han.
Enhedslisten, Alternativet og SF stemmer dog imod den optrappede krigsindsats af en række årsager.
Enhedslisten er blandt andet bekymret for, at de danske bomber kommer til at hjælpe ekstreme, islamistiske grupper. Alternativet savner desuden svar på, hvilket endemål, der skal være opfyldt, før missionen betragtes som fuldført. Og SF mener ikke, at fjendebilledet i Syrien - hvor også Assad-regimet, Rusland og Iran har aktier - er tydeligt nok defineret.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste består den væbnede opposition i Syrien af op til 1.600 forskellige grupper, hvoraf en stor del er yderligtgående islamistiske grupper, som samarbejder og bekriger hinanden på kryds og tværs.
I en vurdering af truslen mod de danske soldater på landjorden vurderer FE, at truslen fra direkte og indirekte beskydning og selvmordsangreb i IS-kontrollerede områder i Irak og Syrien er meget høj.