Fortsæt til indhold
Politik

Venstre tager udsigt til domstolssag helt roligt

I Venstre kommer det ikke som en overraskelse, at regeringens kontroversielle stramning af familiesammenføringsreglerne er på vej mod domstolene.

Regeringen risikerer at få en domstolssag på halsen på grund af loven om, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år på at kunne søge om familiesammenføring.

Men det er ikke en risiko, der for alvor skræmmer regeringspartiet Venstre.

»Det kommer ikke som en overraskelse, hvis sagen bliver afprøvet ved domstolene. Hvis der er nogen, der har lyst til at afprøve den, så er det helt fint,« lyder reaktionen fra udlændingeordfører Marcus Knuth (V).

En række organisationer mener, at loven om tre års ventetid på familiesammenføring er ulovlig, fordi den - ifølge organisationerne - overtræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konventionens artikel 8 fastslår nemlig, at alle mennesker har krav på, at deres familieliv respekteres.

Det er Foreningen af Udlændingeretsadvokater, som ifølge Politiken vil arbejde for at få indbragt regeringens lovændring for domstolene og køre sagen helt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Institut for Menneskerettigheder bakker op om projektet.

Ganske udsædvanligt har regeringen embedsmændene i udlændingeminister Inger Støjbergs ministerium på forhånd erkendt, at der er »en vis risiko« for, at Danmark vil tabe sagen, hvis lovforslaget ender som en sag ved den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

»Vi er udmærket klar over, at dette lovforslag går til kanten af konventionerne. Og hvis det bliver afprøvet ved en domstol, jamen så bliver det afprøvet ved en domstol,« siger Marcus Knuth.

Han understreger dog, at det er regeringens opfattelse, at lovstramningen holder sig inden for konventionerne.

»Vi står i en situation, hvor vi er udfordret af, at et stort antal mennesker søger mod Danmark. Det største flygtningepres i nyere tid. Og derfor tager vi skridt for at beskytte vores velfærdssamfund, som gør at vi kommer ud i nyt juridisk territorium, så at sige.«

»Vi bruger alle de redskaber, der er tilgængelige.«

Marcus Knuth henviser til, at VK-regeringens starthjælp til flygtninge fra 2002 også blev indbragt for domstolene og nåede helt til Højesteret, som i 2012 afgjorde, at den lavere ydelse til flygtninge ikke var ulovlig.

»Så det er ikke nyt, at sager bliver prøvet ved domstolene,« siger Marcus Knuth.