Regeringen opgiver asylaftale – sender stramninger til afstemning

Efter flere uger med stribevis af møder er forhandlingerne om nye udlændingestramninger faldet til jorden uden enighed mellem regeringen, Socialdemokraterne og støttepartierne med Dansk Folkeparti i spidsen.

Derfor tager udlændingeminister Inger Støjberg konsekvensen og sender hurtigst muligt et lovforslag til afstemning i Folketingssalen, hvor der sandsynligvis vil være flertal for asylstramningerne.

»Nu lægger vi et lovforslag ned i folketingssalen, så vi hurtigst muligt kan få det igennem Folketinget,« sagde Inger Støjberg, da hun kom ud fra dagens forhandling i Finansministeriet.

Lovforslaget kommer til at indeholde en række stramninger. Blandt andet skal nogle flygtninge fremover vente tre år på at kunne få deres familie til landet. Opholdstilladelserne skal forkortes og ydelserne sættes ned. Desuden skal flygtninge selv betale for opholdet i Danmark, hvis de har pengene til det.

»Det er en lang række opstramninger, som gør, at vi fører den suverænt strammeste asylpolitik sammenlignet med landene omkring os,« sagde Støjberg.

Blandt forhandlingspartierne – Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative – er der bred opbakning til langt de fleste af forslagene, men alligevel er det ikke lykkedes at nå til enighed om en endelig aftale.

Knasten er de såkaldte flygtningelandsbyer, som har været et klart krav fra Dansk Folkeparti under forhandlingerne. Regeringen står imidlertid fast på, at det først skal analyseres, hvilke konsekvenser – økonomiske som integrationsmæssige – sådanne landsbyer vil have.

Landsbyerne er nu udskudt på ubestemt tid.

Det resultatløse forhandlingsforløb får Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen til at lange hårdt ud efter regeringen og Dansk Folkeparti:

»Det er et meget, meget særpræget forløb, vi har været igennem. Vi har en regering, som ikke er i stand til at indgå en aftale med sit støtteparti om flygtninge,« siger hun og anklager de stridende parter for at tage flygtningepolitikken som gidsel på et afgørende tidspunkt.

»Alle kan se, at vi står i en helt ekstraordinær svær situation. Jeg er noget forundret over, at Christiansborg ikke kan samle sig, og at flygtningespørgsmålet ender i en gidseltagning i et politisk slagsmål mellem regeringen og dens støtteparti,« siger hun og tilføjer:

»Det vi ser i dag er en regering, som ikke kan samarbejde med sit blå støtteparti.«

Dansk Folkepartis chefforhandler, Peter Skaarup, holder fast i kravet om flygtningelandsbyer.

»Vores klare signal er, at vi ikke kommer uden om statslige flygtningelandsbyer,« siger han og afviser at ville tage ansvar for regeringens integrationspolitik.

Baggrunden er, at DF ikke vil have at flygtningene begynder at blive integreret i Danmark. I stedet skal de bo i landsbyerne, mens det bliver undersøgt, om de kan vende tilbage til deres hjemland.

I øjeblikket kommer langt de fleste flygtninge fra Syrien, som har været kastet ud i en blodig borgerkrig siden 2011. Ifølge FN-konventioner, som Danmark er tiltrådt, har flygtninge krav på beskyttelse så længe de ikke kan vende hjem til det land, de er flygtet fra.

Den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp har flere gange påpeget, at kortere opholdstilladelser ikke betyder at flere flygtninge rejser hjem, fordi de krige og konflikter, som de flygter fra varer stadig længere.

Den historisk store flygtningetilstrømning til Europa og Danmark betyder ifølge regeringen, at stramningerne af asylreglerne skal vedtages hurtigst muligt. Håbet er, at lovforsalget kan træde i kraft i januar, oplyser Finansministeriet.

Inger Støjberg bekræfter, at det særligt er Dansk Folkeparti, som ikke vil acceptere en aftale uden flygtningelandsbyerne, selvom ordningen endnu ikke er undersøgt nærmere.

»Jeg vil ikke som minister stå på mål for, at vi lægger et helt system om uden overhovedet at vide, hvad konsekvensen er,« siger udlændingeministeren.

Udtalelsen står i kontrast til, at regeringen for nylig hastede den seneste pakke med asylstramninger igennem på bare tre dage, selvom den fik hård kritik fra jurister og venstrefløjen for at udfordre retssikkerheden.

Et af de mest kontroversielle forslag i regeringens nye strammerpakke er muligheden for, at krigsflygtninge skal vente tre år på at kunne få familiesammenføring.

I dag er ventetiden ét år – en stramning, som den tidligere SR-regering indførte i begyndelsen af året. Dengang mente Socialdemokraterne, at reglerne blev strammet til grænsen af, hvad de internationale konventioner tillod. Men nu er partiet tilsyneladende parat til at gå længere.

»Nu har Justitsministeriet ændret holdning, og det lægger vi til grund,« begrundede Mette Frederiksen.

I sidste uge meddelte regeringen, at udgifterne til asylansøgere i Danmark ventes at stige med godt halvanden milliard kr. mere end forventet. Regeringen vil tage penge fra udviklingsbistanden for at betale regningen. Yderligere 1,8 mia. kr. forsvinder derfor fra Danmarks bistandsprogrammer og støtten til internationale organisationer.