Regeringens stærkt udskældte lynlov er vedtaget

Efter tre dages hastebehandling og skarp kritik fra jurister har Folketinget fredag aften vedtaget regeringens stærkt udskældte lovforslag, som blandt andet giver politiet mulighed for at frihedsberøve udlændinge på ubestemt tid uden domstolsprøvelse.

Der gik mindre end 72 timer fra udlændingeminister Inger Støjberg (V) tirsdag aften præsenterede en aftale om stramningen til et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative gjorde forslaget til lov.

Normalt tager processen minimum 30 dage for at sikre en ordentlig behandling og for at mindske risikoen for lovsjusk.

Det 42 sider lange lovforslag giver blandt andet politiet mulighed for – i særlige tilfælde – at frihedsberøve udlændinge på ubestemt tid uden en dommerkendelse. Frihedsberøvelsen skal kun ske, »hvis det er nødvendigt«, men politiet skal selv kunne bestemme, hvor lang tid frihedsberøvelsen skal vare.

Som reglerne har en udlændinge krav på at få sin frihedsberøvelse for en dommer senest efter 72 timer.

Under den til tider heftige debat i folketingssalen understregede Inger Støjberg, at den nye mulighed kun vil blive brugt i ekstraordinære situationer.

»Den vil kunne anvendes i helt særlige, akutte tilfælde, hvor det vil være helt umuligt for politiet at fremstille så mange udlændinge for retten og hvor domstolene,« sagde hun.

Hastebehandlingen af lovforslaget skyldes, at Folketinget lukker de næste to uger på grund af folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december. Regeringen mener, at de udvidede beføjelser til politiet skal på plads så hurtigt som muligt for at give ordensmagten de fornødne redskaber til at håndtere en eventuel ny flygtningesituation som den, der udspillede sig i Rødby i september.

»Der kan inden for meget kort tid opstå en akut situation, som myndighederne skal være beredte på at håndtere,« sagde Inger Støjberg.

De røde partier har imidlertid rettet en voldsom kritik mod regeringen, Socialdemokraterne og de borgerlige partier for at gennemføre et retssikkerhedsmæssigt ømtåleligt lovforslag på mindre end tre dage.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen beskrev lovændringen som »ekstremt vidtgående« og som noget, der ikke hører hjemme i en retsstat:

»Det, der kendetegner en retsstat, er, at man ikke bare kan blive spærret inde,« sagde hun under folketingsdebatten fredag.

SF's retsordfører Lisbeth Bech Poulsen mente ikke, at regeringen gav tilstrækkeligt klare svar på, hvad der fortås ved de »særlige situationer,« som kan udløse de nye beføjelser.

»Det er så enormt vigtigt at have en definition på, hvad de særlige situationer er, når nu Folketinget giver en blankocheck til ministeren som kan vurdere, at der er en særlig situationer,« sagde hun.

Inger Støjbergs svar lød, at man ikke kan forudsige, hvad de særlige situationer indebærer.

»Jeg kan ikke stå i dag og fuldstændig definere hvor mange flygtninge eller migranter, der skal være den danske grænse, hvor de skal være kommet fra, hvilke grænser de skal have passeret, hvilke byer, de skal have opholdt sig i, hvilke motorveje, de skal have gået på. Det er selvsagt ikke noget, man kan sige nøjagtigt,« sagde Inger Støjberg fra talerstolen.

Forinden havde partierne i rød blok minus Socialdemokraterne forsøgt at få børn undtaget fra bestemmelsen om frihedsberøvelse.

»Det må være en selvfølge, at man ikke spærrer børn inde på ubestemt tid uden en garanti for, hvornår man kommer for en dommer,« argumenterede Johanne Schmidt-Nielsen.

Men ændringsforslaget blev afvist af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative – 22 stemte for ændringen, 80 imod.

Inger Støjberg forstod udmærket godt, at der er fokus på tilbageholdelser af børn, som hun betegnede som en sårbar gruppe. Hun understregede, at muligheden kun skal benyttes, hvis det er strengt nødvendigt og i så fald i så kort tid som muligt.

»Vi har i regeringen ikke noget ønske om at frihedsberøve børn – med mindre, at det selvfølgelig kan gå hen at blive nødvendigt,« sagde hun.

Et barn vil fremover kunne frihedsberøves, indtil barnet er blevet registreret af myndighederne. Inger Støjberg kunne ikke oplyse, hvor længe børn maksimalt vil kunne blive frihedsberøvet.

Hun lovede dog, at Danmark »naturligvis« overholder de konventioner, som vi skal.

Ud over muligheden for tidsubestemt frihedsberøvelse giver det nu vedtagne lovforslag udlændinge- og integrationsministeren mulighed for at sætte visse bestemmelser i udlændingeloven ud af kraft i ekstraordinære situationer:

Dansk Flygtningehjælp har advaret om, at regeringen og støttepartierne – inklusiv Socialdemokraterne – svigter et grundlæggende retsprincip ved at gøre det muligt at tilbageholde udlændinge på ubestemt tid, uden de har krav på at komme for en dommer.

»Det er så gyldent et princip i et retssamfund, at jeg ikke kan forstå, at man forlader det hverken helt eller delvist,« sagde generalsekretær Andreas Kamm onsdag til Ritzau.

Også den liberale tænketank CEPOS har kritiseret lovforslaget for bryde med retsstatsprincipperne.

Socialdemokraterne argumenterede for, at den ekstraordinære flygtningesituation gør det »naturligt« at give politiet og myndighederne særlige værktøjer til at håndtere eventuelle situationer, hvor rigtig mange flygtninge kommer til landet på kort tid.

Lovforslaget skal revurderes om to år. Der er desuden aftalt en solnedsgangsklausul på fire år.

De i alt 13 udlændingestramninger er en del af regeringens pakke med i alt 34 forslag på flygtninge- og asylområdet. Se oversigten her.