21-årige Morteza skulle udvises fra Danmark: Nu bliver sagen revurderet, fordi han er ateist

Hundredvis af danskere var onsdag forberedt på at gå på gaden for at demonstrere. Endnu flere havde sat deres navn på en underskriftindsamling.

Begge initiativer havde til formål at råbe myndighederne op og sætte en stopper for udvisningen af den 21-årige Morteza Ataei.

Netop denne onsdag morgen var Ataei indkaldt til et møde hos politiet. Formodningen var, at han ville blive tvangsudvist, fordi han ikke er rejst frivilligt hjem, efter at han har fået afslag på at få opholdstilladelse.

Inden mødet nogensinde kom i gang, tog sagen dog en uventet drejning. Flygtningenævnet har besluttet, at man - i stedet for at tvangsudvise Morteza Ataei - vil genåbne hans sag.

Det sker på baggrund af, at Morteza Ataei er erklæret ateist, oplyser migrations- og integrationskonsulent Nina Ziari fra organisationen Vores Asylbørn. Hun samarbejder med Morterza Ataeis advokat Niels-Erik Hansen og følger sagen.

I 2010 kom Morteza Ataei som 16-årig alene til Danmark. Han voksede op i Afghanistan med sine forældre og flygtede til Iran med sin mor og sine søskende, da faderen blev dræbt. Af økonomiske årsager nåede kun Morteza Ataei hele vejen til Danmark, hvor han søgte opholdstilladelse og fik afslag.

Afslaget skyldes ifølge Nina Ziari, at myndighederne vurderer, at Morteza Ataei har større tilknytning til Afghanistan end Danmark. Det er på trods af, at han ikke har familie i landet og ikke kan læse og skrive sproget.

Fordi han taler sproget flydende og er 21 år gammel, har man alligevel vurderet, at han har gode muligheder for at rejse hjem og skabe sig en tilværelse. Hvis Ataei er ateist, kan han dog være i livsfare, hvis han kommer til Afghanistan.

Nina Ziari beskriver hans forhold til islam som ”anstrengt”. Hun fortæller, at Morteza Ataei er chokeret over, at myndighederne endelig lytter til ham.

”Tror de på mig nu? Jeg har råbt op og sagt det til dem 1.000 gange, uden de troede på mig,” gengiver Nina Ziari hans reaktion på sagens genåbning.

Morteza Ataei bliver nu indkaldt til et møde med Flygtningenævnet, hvor hans situation skal revurderes. Hvis Flygtningenævnet ikke når til enighed, skal Udlændingestyrelsen træffe beslutningen.

Juridisk er Morteza Ataeis chancer gode, men det er ikke til at sige, hvordan sagen forløber sig, mener Nina Ziari.

”Tænker man højpolitisk, synes jeg ikke det, det ser godt ud. Vi er mange, der har råbt højt op om, at Afghanistan ikke er sikkert og slet ikke for dem, der vender tilbage og ikke har boet der hele tiden. Men det bliver overskygget af situationen af Syrien, og det at man har trukket tropperne ud af Afghanistan og nu lader til at mene, at det var et vellykket projekt. Jeg synes ikke, vi har belæg for at sige, at det er sikkert, at sende folk tilbage til Afghanistan,” siger hun.

Den afghanske regeringschef Abdullah Abdullah har tidligere bedt Danmark om at sætte hjemsendelsen af afghanske asylsøgere i bero, fordi landet står over for udfordringer og ikke kan klare presset.

I december fortalte Jyllands-Posten om brødreparret Mustafa og Zekrya Sakhizada, der blev udvist til Afghanistan. Her havde Mustafa Sakhizada aldrig været, for han blev født i en flygtningelejr i Iran. Brødrene var begge konverteret til kristendommen, men Flygtningenævnet vurderede ikke, at konverteringen var troværdig.

De protesterede dog begge så kraftigt på turen til lufthavnen, at politiet valgte at droppe hjemsendelsen og køre dem tilbage til asylcentret. I foråret fik de omstødt afgørelsen.

Det skabte ligeledes røre, da brødreparret Abolfazl og Vahid Vaziri i juni blev sendt tilbage til Kabul efter at have fået afslag på at få opholdstilladelse. Ligesom Morteza Ataei og brødreparret Sakhizada var de kommet til Danmark i 2010.

Den alment kendte historie er, at den 16-årige lillebror Abolfazl er forsvundet fra den 23-årige Vahid Vaziri, som kun har sporadisk kontakt med sine kontakter i Danmark.

Hverken de danske eller afghanske myndigheder har bekræftet, at Abolfazl Vaziri er død. Men de frivillige netværk, der følger ham fra Danmark, frygter det værste, siger Ditte Bloch Noer, som er talsperson for netværket Welcome To Denmark, der følges af 5.744 personer på Facebook.

Derfor er det vigtigt at fremhæve enkeltsagerne og den måde, hvorpå uledsagede børn og voksne bliver udvist fra Danmark, mener hun. Det mener også Nina Ziari.

Hvad med dem, der vil sige, at det er for let at få opholdstilladelse, hvis man bare behøver kalde sig kristen eller ateist?

”Asylsøgerne sidder time efter time og bliver udspurgt til møder. Når man gør sådan, må man også tage deres ord for gode varer. De lægger alle kort på bordet. Troværdighedsspørgsmål fylder mere og mere i disse asylsager, og det bekymrer mig meget, at afgørelserne ser ud til at være vurderingssager truffet af en eller anden bag et skrivebord. Vi bliver nødt til at være systematiske og stole på vore system,” siger Nina Ziairi.

Fra Ditte Bloch Noer lyder svaret, at ingen flygter for sjov.

Det er endnu ikke datosat, hvornår Flygtningenævnet skal mødes med Morteza Ataei og træffe afgørelse i hans sag. Flere end 7.900 personer har i skrivende stund skrevet under på, at han skal blive i Danmark.