Flygtninge vækker jubel i yderkommuner

Når en flygtning ankommer til et asylcenter i Tønder, Jammerbugt eller Langeland Kommune, bliver de budt velkommen af en smilende borgmester.

I de tre kommuner, der tilsammen står for driften af 24 af landets 31 kommunalt drevne asylcentre, har man nemlig særdeles gode erfaringer med at drive asylcentre.

Både smilene og de gode erfaringer kan føres tilbage til, at centrene skaber et stort antal lokale arbejdspladser, lyder det fra Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune.

»Bare i forhold til job på asylcentrene har driften skabt lidt over 100 arbejdspladser. Derudover er flere job i kommunen direkte afledt af centerdriften, bl.a. i børnehaver og folkeskoler, fordi asylsøgerne bruger de kommunale tilbud,« siger han.

I Langeland Kommune rækker gevinsten ved asylcentrene også ud over de 142 job, der er blevet skabt direkte gennem kommunens asylcentre, siger Bjarne Nielsen (V), borgmester i Langeland Kommune.

»Selv om vores børnetal er faldende, har vi undgået fyringer på skoleområdet på grund af asylsøgere med børn. Samtidig har vi tjent penge på tomme bygninger, vi havde stående, som Udlændingestyrelsen nu kan leje af os til brug for asylsøgerne,« siger han.

Økonomisk succes

Den slags ordninger har gjort, at asylcentrene har været en økonomisk succes for kommunerne. Langeland Kommune havde i 2014 et overskud på driften af kommunens i alt 9 asylcentre på 6 mio. kr., primært på grund af en ekstraordinær stor flygtningetilgang. Siden 2011, hvor kommunen har drevet centre, har det hvert år ført til mindre overskud, der er blevet brugt på at udvikle asylområdet.

I Jammerbugt Kommune kunne man i 2014 notere sig et overskud i kommunekassen på mellem 5 og 7 mio. kr. på grund af kommunens 11 asylcentre, bl.a. fordi centrene købte kommunale ydelser som børnehave- og skolepladser til asylsøgerne samt tid hos tandklinikker og sundhedsplejersker.

Målet med asylcentrene er imidlertid ikke at få et økonomisk overskud, men at skabe balance i centerdriften, lyder det fra borgmestrene i Jammerbugt og Langeland. Begge kommuner bruger deres overskud til bl.a. at skabe en »stødpude« i nedgangstider med faldende flygtningetilgang.

Derimod fremhæver Mogens Gade en anden primær gevinst ved at drive asylcentre – nemlig den beskæftigelse, der bliver skabt i lokalsamfundet.

»Staten kommer jo ikke frivilligt og placerer arbejdspladser i Jammerbugt Kommune. Derfor er vi nødt til at etablere nogle selv, og det her er en måde at gøre det,« siger Mogens Gade.

I Tønder har kommunens fire asylcentrene i sig selv skabt 27 arbejdspladser, siden kommunen begyndte at drive centre i august. Samtidig har centrene givet grundlag for en »betydelig mængde« job for bl.a. de lokale håndværkere, sygeplejersker og rengøringsmedarbejdere ifølge Lars Møldrup, fagchef i Tønder Kommune med ansvar for asylområdet.

»Vi ser det som en form for udflytning af statslige arbejdspladser,« siger han.

Og det er ikke tilfældigt, at kommuner som Jammerbugt, Tønder og Langeland engagerer sig i drift af asylcentre, vurderer Katrine Syppli Kohl, forsker i Danmarks forvaltning af asylsøgere og ph.d.-stipendant på Københavns Universitet.

»De kommuner, der vælger at drive asylcentre, ligger typisk i områder, hvor man har problemer med at fylde daginstitutionerne og skabe job til kommunens borgere. Asylcentrene kan være en måde at få gang i de små samfund ved at få arbejdspladser til kommunen og mere omsætning i butikkerne, mens kommunerne også kan leje nedlagte plejehjem og lignende ud til brug af asylcentre,« siger hun.

Udvider i andre kommuner

Asylcentrene har været så stor en succes for kommunerne, at alle tre nu har valgt at drive centre i andre af landets kommuner. Jammerbugt Kommune driver centre i Hjørring, Brønderslev og Sønderborg Kommune, Langeland står for driften af centre på Ærø, i Fredericia og i Faaborg, mens Tønder Kommune siden august har stået bag to asylcentre uden for kommunegrænsen. I alt er 31 af landets 51 asylcentre drevet af kommuner.

Udviklingen er sket i samarbejde med Udlændingestyrelsen, og borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade er åben for at fortsætte det partnerskab i fremtiden.

»Vi er blevet kontaktet af Udlændingestyrelsen, når der skulle åbnes et nyt center i bl.a. Sønderjylland, fordi vi har erfaring på området. Det har vi sagt ja til, fordi vi gerne vil hjælpe, og hvis vi igen bliver bedt om at være med til at åbne et center i en anden kommune, vil vi være positive over for det. I al beskedenhed er vi gode til det, så vi er klar til flere,« siger han.

Samme melding kommer fra hans kollega på Langeland, Bjarne Nielsen.

»Vi har den nødvendige ekspertise, og vi oplever stordriftsfordele i forhold til administration af centrene nu. Derfor er det en helt klar målsætning, at vi vil stå for driften, hvis der er kommuner på bl.a. Fyn eller i Jylland, der vil have hjælp til at åbne et asylcenter,« siger han.