Her er Venstres »moderne« kontanthjælpsloft

Et loft over kontanthjælpen.

Krav om 225 timers arbejde.

Og ingen ret til ferie.

Det er de tre hovedtiltag i regeringens jobreform, som netop er blevet præsenteret af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

Samlet set forventer regeringen, at omkring 650 personer vil komme i fuldtidsarbejde som følge af tiltagene, der på langt sigt vil give 515 mio. kr. i statskassen - penge, som Venstre vil bruge på skattelettelser.

Og hvad går tiltagene så ud på?

Først og fremmest vil regeringen sætte et loft over hvor meget kontanthjælpsmodtagere samlet kan få i offentlig forsørgelse. Loftet vil betyde, at en enlig med børn fremover vil opnå en gevinst på mere end 3.500 kroner om måneden ved at komme i arbejde, og et ægtepar vil opleve en gevinst på mellem 2.800 og 3.700 kroner alt efter, om de har et, to eller tre børn.

Derudover vil regeringen inddrage al ferie fra kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet i et år. Disse personer skal dermed altid stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Samtidig vil regeringen indføre en rådighedspligt for kontanthjælpsmodtagere. Kravet kommer i form af en 225-timersregel om at man skal have arbejdet minimum 225 timer inden for et år. Reglen skal gælde alle kontanthjælpsmodtagere, som er i stand til at arbejde - både par og enlige - og straffen for ikke at leve op til den er, at man bliver skåret i ydelsen. De, der ikke kan arbejde af eksempelvis helbredsmæssige årsager, vil ikke blive omfattet.

Ifølge regeringen vil alle kontanthjælpsmodtagere opleve »en mærkbar« økonomisk fordel ved at tage et job.

»Det er et mærkbart incitatment til at gribe muligheden for at forsørge sig selv og igen blive en del af det arbejdende fællesskab,« siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i forbindelse med præsentationen.

Han kalder det »helt utilfredsstillende«, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget konstant siden finanskrisen.

Siden 2011 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20 procent, så der lige nu er godt 150.000 personer på kontanthjælp, oplyser regeringen.

Formålet med jobreformen er derfor, at få flere ledige i arbejde. Regeringen forventer dog kun, at kontanthjælpsloftet isoleret set vil få nogle få hundrede i job.

Konkret vil regeringen lægge et loft over, hvor meget en person i alt kan modtage i en række offentlige ydelser. Det vil blandt andet sige kontanthjælp, børnecheck og månedlig boligstøtte. Fripladser i daginstitutioner er undtaget.

Loftet kommer ikke til at kunne beskære selve kontanthjælpen eller børneydelsen, og de vil variere alt efter om man er enlig, gift med en anden kontanthjælpsmodtager eller har børn - og i så fald hvor mange..

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil kontanthjælpsloftet spare staten for 370 millioner kroner på sigt.

Socialdemokraterne kritiserer kontanthjælpsloftet for ikke at have nogen anden effekt end at gøre arbejdsløse fattigere.

Og Enhedslisten beskriver besparelserne som et »groft angreb« på mennesker, der har det svært og frygter, at indgrebet vil medføre en »eksplosion« i antallet af fattige, lyder det fra arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

Omvendt er Liberal Alliance og De Konservative skuffede over, at Venstre-regeringens besparelser slet ikke er store nok.

»Det er en alt for lille justering, regeringen lægger op til. Der vil stadig være for mange mennesker, som ikke har noget ud af at tage et arbejde, hvilket er både et moralsk og økonomisk problem,« skriver den konservative beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov i en kommentar.

Også den liberale tænketank CEPOS mener, at regeringen burde gå meget længere:

»I betragtning af, at der i dag er over 100.000 kontanthjælpsmodtagere, hvoraf mange har alt for beskedne gevinster ved at tage et arbejde, er en arbejdsudbudseffekt på nogle få hundrede alt for uambitiøst,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Før regeringsskiftet i 2011 var der også et kontanthjælpsloft, som SRSF-regeringen afskaffede. Loftet ramte efter seks måneder på kontanthjælp. Herefter blev boligstøtten nedtrappet, hvis modtageren nåede beløbsloftet.