Fortsæt til indhold
Politik

Her er arbejdspladserne, der skal flyttes ud af København

Omkring 3.900 statslige arbejdspladser skal flyttes ud i 38 forskellige byer rundt om i landet. Se hele listen her.

Regeringen vil gennemføre den største samlede flytning af statslige arbejdspladser nogensinde.

Omkring 3.900 statsjob skal over de kommende år flyttes fra København og ud i landet.

Det står klart, efter at regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen torsdag har løftet sløret for planen »Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder«.

I alt får 38 byer fordelt på 25 kommuner tilført arbejdspladser fra hovedstaden. 20 hele administrationer skal flyttes væk fra København.

Nedenfor kan du se hele listen over de berørt arbejdspladser og se hvilke styrelser, der bliver flyttet til hvilke byer.

Disse byer får tilført flest arbejdspladser:

Næstved: 395
Sønderborg: 392
Odense: 286
Ringsted: 281
Hjørring: 257
Viborg: 248
Aalborg: 219
Aarhus: 201
Korsør: 190
Holbæk: 119
Slagelse: 121
Esbjerg: 105

Sådan skal arbejdspladserne fordeles:

Billede fra regeringens udspil. Tallene angiver, hvor mange arbejdspladser hver by får. (Se uddybende kort over hver region længere nede i artiklen)

Hele institutioner, der flyttes ud af København:

Udlændingestyrelsen: 375 stillinger til Næstved.

Arbejdsskadestyrelsen: I alt 325 stillinger til flere byer.

Statens Administration: 226 stillinger til Hjørring.

Søfartsstyrelsen: 190 stillinger til Korsør.

Geodatastyrelsen: 96 stillinger til Aalborg.

Dansk Institut for Internationale Studier (Diis): 88 stillinger til Aarhus.

Civilstyrelsen: 84 stillinger til Viborg.

Naturstyrelsen: 81 stillinger til Randbøl.

Færdselsstyrelsen: 65 stillinger til Ribe.

Danmarks Evalueringsinstitut: 62 stillinger til Holbæk.

Spillemyndigheden: 50 stillinger til Odense.

Danmarks Akkrediteringsinstitution: 42 stillinger til Holbæk.

Børnerådet: 16 stillinger til Billund.

Danida Fellowship Centre: 15 stillinger til Holbæk.

Nationalt Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed: 13 stillinger til Sorø.

Jagt- og Skovbrugsmuseet: 13 stillinger til Djursland.

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane: 11 stillinger til Ringsted.

Statens Værksteder for Kunst: 8 stillinger til Helsingør.

Rådet for Socialt Udsatte: 5 stillinger til Rønne.

Taksationssekretariatet: 2 stillinger til Viborg.

Dele af disse institutioner skal flyttes til provinsen:

Dele af NaturErhvervsstyrelsen flyttes: I alt 390 stillinger til Tønder (20) og Sønderborg (370).

Dele af Banedanmark flyttes til to byer: I alt 310 stillinger til Ringsted (270) og Fredericia (40).

Dele af Skat fordeles i byer rundt om i landet: 200 stillinger i alt.

Socialstyrelsen samles på én lokation: 177 stillinger til Odense.

Diverse klagenævn med videre samles i "Klagenævnenes Hus", herunder Natur- og Miljøklagenævnet og Forbrugerklagenævnet: 162 stillinger til Viborg.

Dele af Styrelsen for Patientsikkerhed (ny styrelse) flyttes: 100 stillinger til Aarhus.

Dele af Miljøstyrelsen flyttes: 61 stillinger til Slagelse.

Dele af Arbejdstilsynet flyttes: 60 stillinger til Slagelse.

Dele af Energinet.dk flyttes til to byer: I alt 56 stillinger til Fredericia og Esbjerg.

Dele af Energistyrelsen flyttes: 51 stillinger til Esbjerg.

Dele af Ankestyrelsen flyttes: 50 stillinger til Aalborg.

Dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering flyttes: 37 stillinger til Brønderslev.

Dele af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (ny styrelse) flyttes til to byer: I alt 37 stillinger til Sønderborg og Lemvig.

Dele af Patent- og Varemærkestyrelsen flyttes: 35 stillinger til Ikast.

Dele af Bygningsstyrelsen flyttes: 32 stillinger til Skanderborg.

Dele af Erhvervsstyrelsen flyttes til to byer: I alt 31 stillinger til Nykøbing Falster og Esbjerg.

Dele af Skatteankestyrelsen flyttes: 25 stillinger til Silkeborg.

Øvrige flytninger fra Hovedstadsområdet: 250 stillinger.

Kilde: Finansministeriet

Hvem skal hvorhen?

På kortene nedenfor kan du se, hvilke arbejdspladser der flytter til hvilke byer i regionerne:

Region Sjælland:

Statslige arbejdspladser til Region Sjælland.

Region Sjælland får i alt tilført 1.205 arbejdspladser fra København.

Region Syddanmark:

Statslige arbejdspladser til Region Syddanmark.

Region Syddanmark får i alt tilført 1.032 arbejdspladser fra København.

Region Midtjylland:

Statslige arbejdspladser til Region Midtjylland.

Region Midtjylland får i alt tilført 659 arbejdspladser fra København.

Region Nordjylland:

Statslige arbejdspladser til Region Nordjylland.

Region Nordjylland får i alt tilført 513 arbejdspladser fra København.
Derudover får Region Hovedstaden tilført lidt flere end 13 arbejdspladser fra København (til byerne Helsingør, Hillerød og Rønne.)

En undersøgelse, som fagforeningen HK har fået foretaget blandt medlemmerne, viser at mange statsansatte vil vælge at opsige deres job, når de bliver flyttet.

56 procent af de adspurgte svarede, at de ikke ville flytte med, hvis de fik mere end to timers transporttid til arbejdspladsen. Kun 13 procent af de adspurgte ville rent fysisk flytte med, mens resten ville pendle.

Blandt hovedstadens HK’ere svarer 67 procent, at de ikke vil flytte med – og dermed vil blive opsagt.

De økonomiske vismænd påpegede tidligere i år, at udflytningen ville medføre et produktionstab for samfundet som helhed.