Økonomiske vismænd: Det kan ikke betale sig at investere i Udkantsdanmark

Der skal flyttes statslige arbejdspladser fra København til provinsen, foreslog Venstre og Dansk Folkeparti tidligere på året.

Og Politiskolen skal placeres i Herning, lød det i sidste uge fra Venstre.

Men hvis danskerne skal få mest muligt ud af skattekronerne, er det sandsynligvis ikke den slags forslag, som der er brug for.

Det indikerer i hvert fald de økonomiske vismænd i den økonomiske redegørelse, som blev offentliggjort tirsdag kl. 11.

Udkanten sakker efter

I redegørelsen er der et længere afsnit, hvor vismændene forsøger at svare på, om der er brug for ”særlige tiltag rettet mod yderområderne.”

Baggrunden er, at det på flere parametre halter i yderområderne sammenlignet med resten af landet.

Befolkningstallet falder, flere i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet, og befolkningen i yderområderne har et lavere uddannelsesniveau og lavere gennemsnitlige indkomster end gennemsnittet.

På bundlinjen er den økonomiske aktivitet i landet geografisk ujævnt fordelt, og det er yderområderne, der sakker efter.

Flyt aktivitet væk fra yderområderne

Det har - som eksemplerne ovenfor viser - ført til flere politiske udmeldinger, der imødekommer yderområderne. Politisk er der både blevet talt om udflytning af statslige arbejdspladser, udflytning af uddannelsesinstitutioner, generelt mere decentralisering og skattefordele for folk i yderområderne.

Men man skal ikke gennemføre disse forslag af økonomiske grunde, konkluderer vismændene.

»Samlet set synes traditionelle økonomiske ræsonnementer ikke entydigt at give belæg for økonomisk-politiske tiltag, der skal stimulere aktivitet og bosættelse i yderområderne,« skriver vismændene, som tværtimod åbner for, at der kan være ræson i at satse endnu mere på de større byer.

»Effektivitetshensyn kan meget vel tale for, at tiltag omvendt bør tilskynde til, at aktivitet flyttes væk fra yderområder,« skriver de økonomiske vismænd.

Men der er nuancer bag de konkluderende ordene, fremgår det også.

Svage effekter

Flere borgmestre har talt for at flytte statslige arbejdspladser ud – for det vil sætte gang i beskæftigelsen, har det lydt.

Her er vismændene dog ret klare i mælet – de vurderer ikke, at udflytninger skaber jobfest.

»Erfaringer fra Storbritannien tyder på, at udflytning af statslige arbejdspladser kun har haft en svagt positiv afsmittende effekt på den private beskæftigelse i nærområderne,« står der i redegørelsen.

Til gengæld kan der være såkaldte afsmittende effekter - produktiviteten og forskningsaktiviteten kan stige - hvis der rykkes uddannelsesinstitutioner ud, fremgår det.

»Resultaterne fra Sverige tyder dog også på, at disse positive afsmitningseffekter er begrænset til det umiddelbare nærområde,« konkluderer vismændene.

Begunstigede områder

Hvorfor skal folk i yderområderne betale lige så meget i skat som alle andre, når servicen er dårligere, lød det fra flere sider, da Jyllands-Posten tidligere på året bragte en artikelserie om Udkantsdanmark.

Men heller ikke lokale skattefordele bliver af vismændene anbefalet som et våben, der kan trækkes for at få udkanten på ret køl.

»Undersøgelser for disse lande (de øvrige nordiske lande, red.) har således ikke vist positive beskæftigelseseffekter i de begunstigede områder,« står der i rapporten.

Mere i udligning

Samlet står tilbage, at vismændene har svært ved at ”begrunde tiltag, som tilskynder til, at økonomiske aktiviteter flyttes til yderområderne.”

Tværtimod er der argumenter for, at ”økonomisk aktivitet samles i relativt få områder i stedet for at være spredt ud over hele landet.”

Men hvad skal samfundet så stille op med det faktum, at mange udkantkommuner står i økonomiske problemer, fordi befolkningstallet og skattegrundlaget falder?

Jo, der kan sendes flere penge fra de rige til de fattige kommuner, svarer vismændene.

»Umiddelbart er dette en problemstilling, der burde kunne håndteres via blandt andet ændringer i det kommunale udligningssystem og de statslige bloktilskud,« står der i konklusionen.

Andre hensyn end de økonomiske

Vismændene understreger dog også, at der kan være gode argumenter for at skele til andet end økonomien, når det skal besluttes, om der skal investeres i udkanten.

Et argument kan være, at det vil være i modstrid med almindelige lighedsprincipper, hvis børns muligheder i voksenlivet afhænger af, hvor de er vokset op. Men andre ord skal børn fra alle egne kunne få en uddannelse.

»Undersøgelserne i kapitlet tyder dog ikke på, at børn opvokset i yderområderne har ringere mulighed i voksenlivet,« står der i rapporten.

Et andet argument for at posten penge i udkanten kan være, at der for samfundet er en værdi i, at yderområderne er befolket, og at der er økonomisk aktivitet.

»Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor meget vægt dette forhold skal tillægges,« skriver vismændene.