Cepos: Indfør brugerbetaling på lange videregående uddannelser
Cheføkonom Mads Lundby Hansen bakker op om uddannelsesministerens aflysning af målet om, at mindst 25 pct. skal blive akademikere. Han foreslår at indføre brugerbetaling for at løse problemet med overuddannelse.
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) dropper den tidligere regerings mål om, at mindst 25 pct. skal blive akademikere.
Cheføkonom ved tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, synes, at det er fornuftigt af ministeren at fjerne det tidligere mål, da man ifølge ham skal man passe på med rigide mål.
"I stedet bør det være et mål at unge i høj grad via sunde incitamenter søger ind på uddannelser, der giver et godt job og en god løn. Det er vejen til at være en førende vidensnation," siger han.
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af ungdomsårgangen, der ventes at blive akademikere, vil falde fra 30 til 28 pct. Uddannelsesministeren mener stadig, at andelen er for høj, og han vil derfor have flyttet flere unge over på korte og mellemlange uddannelser.
Mads Lundby Hansen ser brugerbetaling på lange videregående uddannelser som en god løsning på problematikken med overuddannelse.
"Det kunne være 5.000 kr. pr. semester. Det vil indebære, at unge mennesker i højere grad vil betragte deres uddannelse som en økonomisk investering," siger han.
Ifølge Mads Lundby Hansen vil de unge i højere grad overveje, om en given uddannelse giver adgang til et godt job med en høj løn, hvis der var brugerbetaling.
"Det kunne f.eks. være ingeniøruddannelsen, der i højere grad frivilligt vil blive tilvalgt frem for f.eks. nogle humanistiske uddannelser," siger han.
Han anbefaler desuden, at topskatten sættes ned for at gør det ekstra attraktivt at vælge uddannelser, der giver en høj løn.
"Den lavere topskat skal også sikre, at det privatøkonomiske afkast af at tage en uddannelse bevares, når der indføres brugerbetaling," siger Mads Lundby Hansen.
Esben Lunde Larsen har udtalt, at han den kommende tid vil tale med uddannelserne og erhvervslivet om nye pejlemærker. For eksempel om hvor mange ingeniører, der er brug for.
Esben Lunde Larsens udsagn om, at flere skal tage korte og mellemlange uddannelser møder dog politisk modstand fra Enhedslisten, SF og De Radikale.
"Det er, hvad jeg kalder en tom gestus. Jeg kan ikke se det som andet end et forsøg på at fremstå handlekraftig i en situation, hvor han skal spare 3,3 milliarder," skriver Ida Auken, uddannelsesordfører for De Radikale på Facebook.
Uffe Elbæk fra Alternativet trodser de andre partier i rød blok og erklærer sig enig med uddannelsesministeren.
"Jeg er faktisk enig med Venstre og Esben Lunde her: uddannelser er ikke bare bedre, fordi de er lange," skriver han på Twitter.
Også Liberal Alliances uddannelsesordfører, Henrik Dahl, er tilfreds med, at man sløjfer den hidtidige målsætning og ser intet kontroversielt i den debat, som uddannelsesministeren rejser i den forbindelse.
"Er man politisk optaget af at gøre akademikere op i tal, så er der selvfølgelig en risiko for, at man skyder over målet, og dermed uddanner flere, end der er brug for. Det er hverken gavnligt for arbejdsmarkedet, den faglige kvalitet eller de unge mennesker, som risikerer at blive uddannet til arbejdsløshed," skriver han i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Derfor er det meget mere interessant at diskutere, hvordan vi får skabt et uddannelsessystem, der kan generere den nødvendige viden og underbygge samfundets behov for arbejdskraft på forskellige niveauer."