Alternativet: FN har nok mere forstand på at overholde en konvention end Inger Støjberg
Alternativet og Enhedslisten har kaldt regeringen i samråd om den nye integrationsydelse. Forhåbningen er, at regeringen trækker sit lovforslag helt tilbage, siger Alternativets integrationsordfører.
Regeringen bør trække sit lovforslag om en lavere ydelse til flygtninge - den såkaldte integrationsydelse - tilbage. Sådan lyder opfordringen fra Alternativet, der sammen med Enhedslisten tirsdag har kaldt tre ministre i samråd.
På samrådet skal udlændingeminister Inger Støjberg (V), skatteminister Karsten Lauritzen (V) og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen forholde sig til den kritik, som FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, har rettet af Venstres bebudede flygtningepakke, der vil skære i de sociale ydelser til flygtninge.
”Vi vil høre ministrene, om de har tænkt sig at rette ind efter FN og de konventioner, vi har underskrevet,” siger Alternativets integrationsordfører, Ulla Sandbæk.
Ifølge UNHCR lever forslaget, der allerede er førstebehandlet i Folketinget, ikke op til FN’s flygtningekonvention fra 1951, da det ikke tager højde for flygtningenes individuelle situation og fører til forskelsbehandling. Artikel 23 siger således, at flygtninge, som opholder sig lovligt i Danmark, skal tilbydes samme offentlige hjælp og støtte som danske statsborgere. Og det er på den baggrund, Alternativet vil have Venstre til at opgive sit lovforslag.
”Vi håber, at regeringen trækker lovforslaget tilbage eller i hvert fald kommer med nogle ændringsforslag,” siger Ulla Sandbæk.
Regeringens integrationsydelse er en ny forsørgelsesydelse, som skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og samtidig motivere de nytilkomne flygtninge til at komme hurtigt i arbejde.
Ydelsen er markant lavere end kontanthjælpen. Samtidig får flygtninge ikke længere ret til børnecheckens fulde beløb fra dag et. Konkret vil en enlig flygtning over 30 år gå fra en kontanthjælp på 10.849 kr. om måneden før skat til en integrationsydelse på 5.945 kr. om måneden før skat.
Et ægtepar over 30 år med børn vil gå fra 28.832 kr. til 16.638 kr. om måneden før skat.
Forslaget er stillet ud fra en politisk overbevisning om, at jo dårligere vilkår Danmark tilbyder flygtninge, jo færre asylansøgere vil der komme hertil. Hvor stor en effekt forringelserne vil have på ansøgertallet, er det dog ikke til at sige.
”Det, vi i Alternativet især hæfter os ved, er, at der nu decideret står, at lovforslaget er lavet for at holde flygtninge væk fra Danmark. Det tror jeg simpelthen ikke, at Højesteret ville sige er lovmedholdeligt,” siger Ulla Sandbæk.
Efter hård kritik fra en række organisationer har udlændingeminister Inger Støjberg ellers afvist, at den nye integrationsydelse er konventionsstridig.
»Jeg fremsætter ikke noget lovforslag, der er i strid med konventionerne. Lovforslaget ligger meget tæt op ad den gamle starthjælp, der blev tjekket i Højesteret, og der var ingen brud på konventioner,« har Inger Støjberg sagt til Jyllands-Posten.
Ministeren henviser til, at Højesteret i 2012 fastslog, at den omdiskuterede starthjælp til udlændinge ikke var i strid med Flygtningekonventionen, som kun forbyder direkte diskrimination.
Men den sammenligning holder ikke, mener Ulla Sandbæk, idet flere undersøgelser har vist, at den gamle starthjælpsordning havde en vis effekt på beskæftigelsen. Med integrationsydelsen er hovedformålet at holde flygtninge væk, påpeger Alternativets integrationsordfører.
”Hvis det handler om at bedømme, om noget er i overensstemmelse med konventionerne, tror jeg, at UNHCR måske har lidt bedre forstand på, hvordan man overholder en konvention, end Inger Støjberg har.”