Eksperter: Regeringen bryder flygtningekonvention med ny stramning

Formålet er at få færre flygtninge til Danmark.

Men der er »ingen tvivl om«, at regeringens nye integrationsydelse strider imod FN’s flygtningekonvention, vurderer lektor Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet, der har lavet undersøgelser af den tidligere starthjælp, som lignede den ydelse, regeringen nu vil indføre.

Efter hård kritik fra en række organisationer, herunder FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, og Røde Kors, har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ellers afvist, at den nye integrationsydelse er konventionsstridig.

»Jeg fremsætter ikke noget lovforslag, der er i strid med konventionerne. Lovforslaget ligger meget tæt op ad den gamle starthjælp, der blev tjekket i Højesteret, og der var ingen brud på konventioner,« skriver Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Hun henviser til, at Højesteret i 2012 fastslog, at den omdiskuterede starthjælp til udlændinge ikke var i strid med Flygtningekonventionen, som kun forbyder direkte diskrimination.

Men de to sager er ikke direkte sammenlignelige, påpeger Morten Ejrnæs.

»Lovforslaget er helt klart et forsøg på at omgå konventionen og lave en klar diskrimination, som rammer en bestemt gruppe enormt hårdt. Det er stadigvæk en forskelsbehandling, fordi danske statsborgere, der kommer til Danmark, har andre vilkår end flygtninge, der kommer til landet. De har jo i forvejen en tilknytning til Danmark, så jeg mener at den sammenligning er skæv.«

»Der er for mig ingen tvivl om, at det er helt i modstrid med Flygtningekonventionen,« tilføjer han.

Det samme mener Jens Vedsted-Hansen, der er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i asylret.

»Jeg kan sige, at jeg deler den opfattelse, at den foreslåede integrationsydelse vil være i strid med flygtningekonventionens artikel 23,« siger Jens Vedsted-Hansen til Berlingske, mens Martin Lemberg-Pedersen, postdoc. ved Centre for Migration Studies på Københavns Universitet, vurderer, at regeringen balancerer »faretruende tæt på at bryde konventionen.«

Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælp og skal gives til personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år. Det gælder altså også personer, der allerede er i Danmark, men endnu ikke har været her længe nok. For eksempel vil en sådan enlig uden børn fremover modtage 5.945 kr. før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kr. før skat i kontanthjælp om måneden.

Forslaget er stillet ud fra en politisk overbevisning om, at jo dårligere vilkår Danmark tilbyder flygtninge, jo færre asylansøgere vil der komme hertil. Hvor stor en effekt forringelserne vil have på ansøgertallet er det dog ikke til at sige.

Ifølge UNHCR lever forslaget, der allerede er førstebehandlet i Folketinget, bare ikke op til FN’s flygtningekonvention fra 1951, da det ikke tager højde for flygtningenes individuelle situation og fører til forskelsbehandling. Artikel 23 siger således, at flygtninge, som opholder sig lovligt i Danmark, skal tilbydes samme offentlige hjælp og støtte som danske statsborgere.

Samtidig advarer blandt andre Børnerådet i et høringssvar om, at lovforslaget særligt vil ramme flygtningebørn og stille dem i en »markant dårligere økonomisk situation« med »store negative konsekvenser for integrationen« til følge.

Lars Løkke Rasmussen har afvist anklagerne om diskrimination, og mens han kan have ret i, at integrationsydelsen ikke er direkte diskriminerende, favoriserer den dog danskere, ved eksempelvis at give en økonomisk gulerod til personer, der består en danskprøve.

Det på påpeger Peter Starup, lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet:

»Set ud fra en generel betragtning er den jo klart til fordel for danskere og dermed endnu mere indirekte diskriminerende end den gamle starthjælp. Men ingen ved, om det er i strid med Flygtningekonventionen,« siger han.

Også denne kritik afvises af Inger Støjberg, som skriver følgende til Jyllands-Posten:

»Det forhold, at det for mange danskere vil være forholdsvist nemt at dokumentere de fornødne danskkundskaber gør ikke, at lovforslaget er i strid med konventioner. Flygtninge har mulighed for hurtigt at lære dansk gennem gratis tilbud. Og for personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå en danskprøve, vil der være mulighed for dispensation fra danskkravet.«

Den radikale leder Morten Østergaard langer hårdt ud efter regeringens flygtningepolitik.

»Hvis alle lande gjorde som Danmark og brugte energien på at indrykke annoncer frem for at løse udfordringen med flygtningestrømmene, ville det europæiske asylsystem bryde sammen,« sagde han tirsdag i forbindelse med De Radikales sommergruppemøde på Egelund Slot i Fredensborg.

Aftenen forinden var Lars Løkke Rasmussen gæst i Deadline på DR 2, hvor han afviste, at den omdiskuterede integrationsydelse gør forskel på flygtninge og danske statsborgere.

»Der er ikke noget som helst diskriminerende med denne her integrationsydelse. Den er jo ikke målrettet folk med specifik etnisk baggrund. Den gælder alle, der kommer til Danmark, også danske statsborgere, som har været væk fra Danmark mange år,« sagde han.

Anderledes var meldingen i juni, hvor daværende integrationsordfører Martin Geertsen sagde, at Venstre ville lægge sig i selen for, at ydelsen ikke skulle omfatte danske statsborgere.

»Så derfor vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for, at det rammer dem, det skal ramme, nemlig de flygtninge, der kommer her til landet,« lød det dengang.

Kursændringen var ikke den eneste, som Lars Løkke leverede mandag aften. Her fastslog han nemlig også, at Danmark ikke vil opsige internationale konventioner på hans vagt.

»Man vil ikke se, at jeg pludselig sætter mig i spidsen for, at Danmark træder ud af nogle konventioner,« sagde han og understregede, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtigelser:

»Vi er med i de konventioner, vi er med i, og vi skal tage vores del af ansvaret,« garanterede Løkke.

Han har dermed skiftet kurs i forhold til august sidste år, hvor Venstre præsenterede udlændingeudspillet »Danmark for dem der kan og vil«. Her lød et af forslagene nemlig, at Danmark skulle ændre fortolkningen af FN's statsløsekonvention fra 1961, og hvis ikke det var muligt, skulle konventionen helt opsiges.

»Konventioner er ikke uforanderlige, men udtryk for politiske forhandlinger og kompromiser. Derfor kan vi søge at ændre dem, og vi bør ikke frasige os muligheden for at opsige en konvention i de helt særlige tilfælde, hvor en konvention fører til åbenlyst urimelige resultater,« skrev Venstre dengang.