K-borgmestre bekymrede for ny lav ydelse til flygtninge
To konservative borgmestre er nervøse for, hvad der sker, når flygtninge fra september får markant færre penge at leve og bo for.
Nytilkomne flygtningefamilier får markant færre penge at bo og leve for, når regeringens nye integrationsydelse på SU-niveau efter planen træder i kraft til september.
Men udsigten til fattigere flygtninge vækker bekymring hos to borgmestre fra regeringens støtteparti og aftalepartner, De Konservative.
De frygter, at det kan blive svært for kommunerne at finde boliger, som er tilstrækkeligt billige til, at flygtningene kan betale dem, når nu deres huslejebudget bliver mindre.
”Der bliver en kolossal stor udfordring for os, hvis de ikke har råd til at bo og købe ind. Og jeg bange for, at vi får regningen her i kommunen. Det bliver svært at håndtere," siger Vesthimmerlands konservative borgmester Knud Kristensen.
Hans bakkes op af Sorøs konservative borgmester Gert Jørgensen.
"Jeg kan være angst for, at en mindre ydelse - afhængig af sammensætningen - kan gøre integrationsudfordringen større," siger han og peger på, at det bliver svært for kommunen at leve op til kravet om at finde egnede boliger i det nødvendige prisleje. I forvejen har Sorø Kommune svært ved at løse opgaven, men endnu har det ikke været nødvendigt at bygge barakker til at huse flygtningene midlertidigt.
En sådan løsning, vil Gert Jørgensen helst undgå, da han tvivler på, at midlertidige barakboliger gavner integrationen.
Regeringens integrationsydelse er en ny forsørgelsesydelse, som skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og samtidig motivere de nytilkomne flygtninge til at komme hurtigt i arbejde.
Ydelsen er markant lavere end kontanthjælpen. Samtidig får flygtninge ikke længere ret til børnecheckens fulde beløb fra dag et. Konkret vil en enlig flygtning over 30 år gå fra en kontanthjælp på 10.849 kr. om måneden før skat til en integrationsydelse på 5.945 kr. om måneden før skat.
Et ægtepar over 30 år med børn vil gå fra 28.832 kr. til 16.638 kr. om måneden før skat.
De bekymrede K-borgmestre får opbakning fra Kommunernes Landsforening, KL, som i et høringssvar fra tidligere på sommeren advarede om, at integrationsydelsen vil give kommunerne "omfattende ekstraudgifter" til boligplacering af flygtninge.
Den advarsel gælder stadig, fastslår KL-formand og Venstre-borgmester i Kalundborg, Martin Damm.
"Hvis ikke flygtningene selv kan betale huslejen, skal kommunerne spæde op. Og man kan sige, at chancen for at flygtninge har råd til husleje bliver ikke større af, at de får færre penge," siger han.
Chancen for at flygtninge har råd til husleje bliver ikke større af, at de får færre penge.Martin Damm, KL-formand (V)
Vesthimmerland Kommune huser omkring 450 flygtninge og har pt. ikke plads til flere, understreger borgmester Knud Kristensen, som frygter, at integrationsydelsen vil betyde, at nogle flygtninge dropper den del af danskundervisningen, som de selv skal betale fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen.
"De skal købe mad, betale husleje og samtidig betale for den udvidede sprogundervisning. Det tror jeg bare ikke, de kommer til, og så kommer de heller ikke ud på arbejdsmarkedet," siger Knud Kristensen.
I Sorø er Gert Jørgensen dog ikke så nervøs for, at integrationen kommer til at lide skade på grund af den lavere ydelse:
"Fremmer penge integration? Det er jeg ikke sikker på. Vi har mange frivillige i Sorø, som er indstillet på at hjælpe, og det kan give en lige så god integration, vil jeg mene," siger han.
Det er da heller ikke alle Konservative borgmestre, der er på linje med de to ovenstående.
Jeg er fuldstændig med på, at man ikke kommer til at leve i sus og dus, men det er heller ikke meningen.Integrationsminister Inger Støjberg (V)
I Helsingør Kommune er borgmester og tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) for eksempel ikke bekymret for indførelsen af integrationsydelsen, som hun generelt er glad for.
"Integrationsydelsen er jo ikke et nyt fænomen. Der har tidligere været starthjælp til flygtninge, og jeg synes, at det er vigtigt med klar motivation til hurtigt at lære dansk og komme ud og få et arbejde," skriver hun til Jyllands-Posten.
Benedikte Kiær er mest bekymret for, at kommunerne snart ikke længere kan tage imod flere flygtninge.
"Vi har ikke flere boliger, sprogskolerne er i knæ, og det kniber gevaldigt med at have fagpersonale nok til at håndtere presset," skriver hun.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere udmeldingerne. Hun har dog tidligere udtalt, at hun sagtens mener, at flygtninge kan leve og bo for de nye, lavere ydelser.
"Jeg er fuldstændig med på, at man ikke kommer til at leve i sus og dus, men det er heller ikke meningen. Man skal hurtigst muligt integreres og komme ud på arbejdsmarkedet," sagde Støjberg i juli til DR.
"Vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, vi lever i. Derfor er vi begyndt at stramme op på asylreglerne, så presset bliver mindre. Det vil også hjælpe borgmestrene på sigt, at der kommer færre flygtninge til Danmark," tilføjede ministeren.
På Christiansborg støttes integrationsydelsen og det optjeningsprincip for retten til børnepenge af samtlige partier i blå blok; Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. De indgik aftalen om integrationsydelsen 1. juli.