Britisk avis: Hvorfor er anti-indvandringen så stærk i Norden?

Det er efterhånden kendt vidt og bredt i både Danmark og resten af Europa, at Dansk Folkeparti gik voldsomt frem ved det nys overståede danske folketingsvalg.

Faktisk er partiet gået fra 22 til 37 mandater sammenlignet med den foregående valgperiode - og partiet høstede 21,1 pct. af stemmerne i torsdags.

Og den tendens ser den centrum-venstre-orienterede britiske avis The Guardian som del af en større europæisk men især nordisk tendens de senere år.

På sin netavis stiller The Guardian således spørgsmålet, hvorfor partier der i større eller mindre grad slår sig op på en stram kurs over for indvandring har så relativt stor succes i lige netop Norden?

Ud over det danske valg henviser The Guardian til, at partierne De Sande Finner og Fremskrittspartiet er del af regeringerne i henholdsvis Finland og Norge, mens Sverigesdemokraterne gik voldsomt frem ved det svenske valg i 2014.

Avisen peger på tre ting, der kan være forklaringer på, hvorfor disse partier står stærkt i Norden for tiden.

1. Valgsystemerne

Valgsystemerne i de nordiske lande er mere repræsentative, end de er i lande som f.eks. Storbritannien og Frankrig, hvor Ukip og Front National også har en skarp indvandrerkritisk profil.

Det betyder, at parlamenternes sammensætninger i de nordiske lande i meget høj grad afspejler den måde, stemmerne har fordelt sig på ved de nationale valg til parlamenterne.

Får et parti 20 pct. af stemmerne, skal det også have cirka 20 pct. af pladserne i parlamentet.

Det er ikke tilfældet i Storbritannien, hvor man har et såkaldt "first-past-the-post"-system, der groft sagt betyder, at den kandidat i en valgkreds, der får flest stemmer, tager pladsen, mens resten af kandidaterne simpelthen ikke kommer ind.

Ved valget i Storbritannien i maj i år fik Ukip således 12,5 pct. af de britiske stemmer - men kun en enkelt plads i det britiske parlament.

I Frankrig har man to valgrunder, og det er kun de par partier, der får flest stemmer i den første runde, der går videre til den anden. Derfor kan mindre partier have svære vilkår.

2. Befolkningens indstilling til indvandring

The Guardian peger også på, at holdningen til indvandrere i især Danmark og Sverige de seneste år er blevet markant mere negativ.

Således ser mange mennesker i både Sverige og Danmark indvandring som et af de to vigtigste politiske emner, skriver avisen med henvisning til en undersøgelse fra Eurobarometer.

Mellem 2007 og 2010 var der en lignende tendens i Finland, men holdningen til indvandring er siden blevet en smule mere positiv her.

Da Eurobarometer er et EU-institut og Norge ikke er medlem af EU, er der ikke sammenlignelige tal for dette land i artiklen.

3. Flere indvandrere

Som en tredje grund peger den britiske avis på, at antallet af asylansøgere i især Danmark og Sverige samt antallet af indbyggere med anden etnisk baggrund er steget i alle fire lande siden 1998.

Således udgjorde denne sidste gruppe i 2014 omkring syv pct. af befolkningerne i Danmark og Sverige, lidt under fire pct. i Finland og hele 9,4 pct. i Sverige.

Ser man på asylansøgere er det især Sverige, der har taget fra de seneste år med 8,4 asylsøgere per 1.000 indbyggere sidste år. Danmark ligger på 2,6.

The Guardian peger dog også på et par forskelle mellem de politiske situationer i de fire udvalgte nordiske lande.

Vælgertilslutningen til De Sande Finner og Fremskrittspartiet faldt en smule ved de seneste finske og norske valg, men alligevel lykkedes det begge partier at komme i regering.

Og så er der situationen i Sverige, der er lidt speciel. Her er en del af de andre partier gået sammen om at holde Sverigesdemokraterne uden for indflydelse i parlamentet - en situation man ikke ligefrem kan sige er gældende i Danmark, Norge og Finland.