Sidste meningsmåling: Det bliver en gyser

Intet er endnu sikkert aftenen før valget.

Blå blok ligger fortsat til flertallet af de danske stemmer i den sidste meningsmåling inden valget. Men føringen er så snæver, at man med den statistiske usikkerhed in mente faktisk intet kan konkludere.

Det viser den sidste meningsmåling inden valget foretaget af instituttet Wilke for Jyllands-Posten.

»Man kan ikke rigtigt konkludere noget ud fra de her meningsmålinger. Jeg tør i hvert fald ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det bliver et blåt flertal,« siger administrerende direktør i Wilke, Jakob Fiellau.

Meningsmålingen viser, at rød blok står til 49,7 pct. af stemmerne, mens blå blok står med 50,3 pct. Men med en statistisk usikkerhed på lige knapt to pct. og fire nordatlantiske mandater, der endnu skal fordeles, er intet altså afgjort.

»Vi har en usikkerhedsmargin på 1,3 pct., hvilket vil sige, at den endelige blokfordeling godt kan ende med at se anderledes ud, end den gør nu, når det er så tæt løb mellem blokkene. Hvis vi f.eks. konkluderer, at det er 50,5 pct. til blå blok og 49,5 pct. til rød blok, og man har en usikkerhed på lige knapt 2 pct., så kan det, vi siger, der er 50,5 pct. lige så godt vise sig at være 48,5 eller 52,5 pct. Så det kan jo godt ændre billedet af, hvem der har flertallet bag sig,« forklarer Jakob Fiellau.

Den nye meningsmåling tæller 3.839 respondenter, og er dermed mere robust end de tidligere meningsmålinger, man har set under valgkampen. De andre gange har man nemlig haft 1.000 respondenter. Det højere antal denne gang har været med til at mindske usikkerheden.

Men blandt andet den høje tvivlerandel og Alternativets fremgang har gjort en forskel ved valget, der ellers før det blev udskrevet lignede at falde ud til Lars Løkke Rasmussens (V) fordel, forklarer Jakob Fiellau. Alternativet har f.eks. vokset sig større end både De Radikale og De Konservative, viser meningsmålingen.

»Alternativet startede på omkring 1,5 pct. i vores meningsmålinger og i den seneste er man altså oppe på 5,5 pct. af stemmerne. Normalt ville man som vælger kunne være usikker på, om det ville være stemmespild at stemme på så nyt et parti, men det tror jeg ikke, man behøver bekymre sig om nu, hvor det ligger så højt,« siger Jakob Fiellau.

Ved valget i 1998 var det de nordatlantiske vælgere, der endte med afgøre det danske folketingsvalg og give statsministerposten til Poul Nyrup Rasmussen (S). Og denne gang ligner det igen, at Færøerne og Grønland kan få stor indflydelse på valget. I den sidste måling står rød blok til 87 mandater og blå blok til 88.

»Man har hele tiden sagt, at hvis bare rød blok fik 49,3 pct. af stemmerne, så kunne tre nordatlantiske mandater afgøre det. Hvis Helle Thorning-Schmidt får tre nordatlantiske mandater, f.eks., og blå blok kun får en, så ville mandatfordelingen mellem rød og blå blok være 90-89, som det ser ud nu, til rød blok. Så det kan sagtens blive de nordatlantiske mandater, der bliver tungen på vægtskålen,« forklarer Jakob Fiellau, der er administrerende direktør i Wilke.

Hvad vælgerne i sidste ende vælger at stemme på kan også vise sig af afvige fra meningsmålingerne. Ved folketingsvalget i 2011 var det netop tilfældet for Venstre, der i meningsmålingerne stod til et noget dårligere valg, end partiet endte med at få.

»I 2011 havde Venstre en uventet slutspurt. Alle institutter målte partiet til at have et dårligere valg, end det endte med at have. Faktisk fik partiet omtrent 2,5 pct. flere stemmer, end meningsmålingerne troede. gallup skød 1,3 pct. forbi, mens f.eks. Megafon skød 2,6 pct. forbi. Sådan noget kan også sagtens ske den her gang, men håber vi selvfølgelig ikke. Og kigger man på institutterne, så er målingerne ret ens. De fleste siger jo enten 50,5, 50,7 og 50,8 til blå blok, så der er mig bekendt ikke nogle institutter, der skiller sig markant ud,« siger Jakob Fiellau.

Ifølge målingen står Socialdemokratiet til at få omtrent 24,0 pct. af stemmerne dagen før valget, mens Venstre vil få omtrent 19,8 pct.