Valggyser: Færøerne kæmper om afgørende mandat
Valget tegner så tæt, at de nordatlantiske mandater fra Færøerne og Grønland kan blive afgørende for udfaldet af det danske valg. Ny måling skaber usikkerhed om udfaldet på Færøerne.
Rød blok har indtil nu kunnet se på valgkampens skiftende meningsmålinger med forsikringen om, at de havde en trumf i ærmet i form af de nordatlantiske mandater. Sådan har forudsigelserne indtil nu lydt. Men på Færøerne har valgkampen nu sået tvivl om, hvor sikker den trumf rent faktisk er.
Ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Fynd har lavet for avisen Sosialurin på Færøerne, står Venstres søsterparti - Sambandspartiet - til at få 26,5 pct. af stemmerne, mens Socialdemokraterne står til 22,4 pct. Det er sådan set, som det plejer.
Nyt er det imidlertid, at det venstreorienterede parti Republikanerne haler voldsomt ind på de to partier. Hvis der var valg i dag, ville partiet få 20,7 pct. af stemmerne.
Og spændingen opstår, fordi partiformand Høgni Hoydal ikke har tilkendegivet, hvem Republikanerne i givet fald vil pege på som statsminister. Han har dog på forhånd krævet retten til, at Færøerne kan vedtage sin egen grundlov.
Det er dog mest af alt udtryk for valgtaktik, lyder vurderingen fra historiker og ekspert i Rigsfællesskabet, Lars Hovbakke Sørensen fra Københavns Universitet.
”Republikanerne har først og fremmest løsrivelse fra Danmark som mål. De vil sandsynligvis prøve at presse både Thorning og Løkke til at give dem mest muligt med hensyn til yderligere færøsk selvbestemmelse,” siger han.
I sidste ende vil partiet dog nok hellere samarbejde med Helle Thorning-Schmidt (S) end Lars Løkke Rasmussen (V), lyder det fra historikeren:
”Løkke skal nok reelt tilbyde dem mere, end Thorning skal for at få dem over på sin fløj.”
Chefredaktør Sveinur Tróndarson fra Færøernes største avis, Dimmalætting, tvivler også på, at Republikanerne ville ende med at pege på en blå regering. Ikke mindst på udlændingepolitikken er der for stor afstand mellem det røde færøske parti og en borgerlig regering støttet af Dansk Folkeparti, påpeger han:
»Jeg tror ikke, at Republikanerne og Dansk Folkeparti kunne være i stue sammen.«
Ved valget i 1998 var det de nordatlantiske vælgere, der endte med at udgøre den afgørende forskel ved det danske folketingsvalg. Helt nøjagtigt var det 176 færinger, der var forskellen i forhold til, at Venstre-lederen Uffe Ellemann-Jensen tabte kampen om statsministerposten til Poul Nyrup Rasmussen (S).
At historien måske kan gentage sig ved torsdagens valg følger blot grundloven, siger Søren Espersen, Dansk Folkepartis ordfører for Færøerne og Grønland.
»Vi holder fast i, at færøske og grønlandske mandater er A-mandater, ligesom vi andre er. Sådan er grundloven, og det vil jeg ikke tilfældigvis være sur over, bare fordi jeg er blå,« siger han.
Samtidig er der også spænding om de nordatlantiske mandater på Grønland. Her har partiet Inuit Ataqatigiit (IA) - Grønlands svar på SF - fremsat markante krav for at støtte en ny regering – bl.a. at partiet vil deltage i de årlige finanslovsforhandlinger.