Corydon: Stram styring af økonomien sikrer velfærd i 2025
En vækst på 0,6 procent er ikke meget, men nok til at udvikle velfærdssamfundet, lyder det fra Socialdemokraterne.
Socialdemokraterne har i dag præsenteret deres bud på nogle økonomiske sigtelinjer, der går frem til år 2025.
Hidtil har det økonomiske kikkertsigte været rettet mod 2020, men med udspillet "En god økonomi kommer ikke af sig selv" forlængede Socialdemokraterne i dag regnestykket med yderligere fem år. Partiet lægger op til, at væksten i det offentlige forbrug som minimum bør være 0,6 pct. om året fra 2020 til 2025.
Vi er ikke bundet af vores parlamentariske grundlag. Vi gennemfører vores politik med dem, der ønsker at være med.Helle Thorning-Schmidt
Det svarer til, at Socialdemokraterne vil bruge ekstra tre mia. kr. om året på flere velfærdsgoder i perioden. Pengene skal komme fra regeringens såkaldte økonomiske råderum.
Selvom regeringen egentlig mener, at der er rum til en vækst i det offentlige forbrug på 1,2 pct. årligt, vælger den alligevel at lægge en markant mere tilbageholden linje – dog med mulighed for opjusteringer, forklarede finansminister Bjarne Corydon (S).
"Det er en meget stram kurs. Det vil være et 10-år, hvor man kører strammere, end vi hidtil har set," sagde han på et pressemøde på Christiansborg. Ifølge Bjarne Corydon er en vækstsats på netop 0,6 pct. det, der som minimum skal til, for at sikre et solidt fundament for velfærden.
"Man vil populært sagt kunne have den velfærd, man plejer. Også med flere ældre," sagde han og forudså, at fløjpartierne i dansk politik omgående vil komme med overbud.
Regeringen forventer, at der vil være omkring 240.000 flere danskere over 70 år i 2025. I foråret beregnede Finansministeriet, at stigningen vil betyde øgede udgifter svarende til netop 0,6 procent af det offentlige forbrug til blandt andet sundhed og ældrepleje.
Også statsminister Helle Thorning-Schmidt betonede på dagens pressemøde, at det er et ansvarligt vækstoplæg, Socialdemokraterne spiller ud med.
"Det er ikke ret meget, men det er nok til, at vi kan fastholde og udvikle vores velfærdssamfund," sagde hun.
Hun lovede dog, at en ny socialdemokratisk ledet regering hvert år vil fremlægge nye vækstinitiativer, ligesom det er sket i 2012, 2013, 2014 og senest i maj, hvor regeringen præsenterede en vækstpakke med 50 forskellige initiativer.
Desuden vil Socialdemokraterne søge brede forlig om landets økonomi, fastslog Thorning – det parlamentariske grundlag på venstrefløjen skal ikke nødvendigvis altid tages i brug.
"Vi er ikke bundet af vores parlamentariske grundlag. Vi gennemfører vores politik med dem, der ønsker at være med," sagde statsministeren.
Ud over vækstforslaget om de 0,6 pct. indeholder det socialdemokratiske økonomiudspil løfter om, at den strukturelle saldo i 2025 skal være i balance og at skattestoppet på ejerboliger videreføres. Det er sidste er regeringsparterne De Radikale som bekendt imod, og det var da også Socialdemokraterne solo, der præsenterede det økonomiske udspil. Senere i dag præsenterer Radikale deres version.
Venstres næstformand Kristian Jensen har efterlyst en socialdemokratisk 2025-plan i mere end et år, men han er langt fra tilfreds, nu hvor den endelig er kommet.
"Jeg har efterlyst i mere end et år, at regeringen kom med en ny 2025-plan, at man lavede en plan for, hvordan dansk økonomi skal udvikle sig. Det har Corydon nægtet. Så pludselig nu i valgkampens slutspurt, hvor Socialdemokraterne er bagud, så går Socialdemokraterne i panik og kaster om sig med med milliarderne. Det er utroværdigt og lidt ærgerligt, at det er den måde, politik skal køres på, når man er bagud i meningsmålingerne," siger Kristian Jensen til Berlingske Nyhedsbureau.
Venstre ønsker som bekendt nulvækst i den offentlige sektor. Principet, som har været Venstres politik siden 2012, betyder, at udgifter til for eksempel daginstitutioner, skoler, sygehuse og plejehjem skal holdes i ro og kun må stige i takt med løn- og prisudviklingen i samfundet. Ved netop at følge prisudviklingen, vil nulvækst ifølge Venstre ikke forringe den kommunale service.
Også De Konservative forkaster ideen om af lade den offentlige sektor vokse sig endnu større. Erhvervsordfører Brian Mikkelsen (K) efterlyser i stedet bedre vilkår for erhvervslivet.
Dansk Folkeparti afviser imidlertid enhver tanke om nulvækst og kræver i stedet årlig vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct.
"Det er lige så stensikkert, at den nulvækst, som Lars Løkke Rasmussen desværre har talt om i årevis - den kan han godt glemme. Det bliver ikke nulvækst, og det tror jeg også godt han ved. Der er ikke flertal for det. Og vil ikke blive det efter næste valg," sagde DF's tidligere formand Pia Kjærsgaard på valgkampens dag 1.
Økonomisk balance i 2020 har længe været det politiske pejlemærke på Christiansborg. Målsætningen var blandt andet med til at bane vejen for reformerne af efterløn og dagpenge.
På søndagens pressemøde efterlyste Bjarne Corydon svar på, om Venstre kun vil have nulvækst til 2020, eller om det skal køre frem til 2025.
"Jeg anser nulvækst for at være en meget alvorlig sag. Men hvis det forlænges til 2025, så er vi ude et sted, vi ikke har været før, i forhold til hvordan vi fører økonomisk politik i Danmark," sagde han.