Regeringen vil sænke afgifter for 200 millioner

Det skal være lette er drive virksomhed i Danmark. Derfor skal en stribe af de mest bøvlede afgifter fjernes, lyder det nu fra regeringen.

I 2017 vil regeringen afsætte150 mio. kr. til at sænke de såkaldte punktafgifter, som rammer erhvervslivet. De efterfølgende år vokser beløbet til 200 mio. kr. om året.

»I dag repræsenterer afgifterne et stort administrativt bøvl for virksomhederne. De træder i et vist omfang hinanden over tæerne. Derfor er det regeringens ambition nu at få saneret grundigt i punktafgifterne,« siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

Forslaget er netop blevet præsenteret på et pressemøde i Finansministeriet, hvor både finansminister Bjarne Corydon (S), erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) deltog ud over Morten Østergaard.

Dansk Industri og Dansk Erhverv skal selv være med til at udpege, hvilke afgifter, der skal have dødsstødet.

Afgiftsnedsættelserne er et led i regeringens samlede pakke på 50 vækstinitiativer, som i disse dage bliver præsenteret drypvist.

»Der er tale om nogle ganske betydelige bidrag til vækst og beskæftigelse,« sagde Bjarne Corydon, som dog ikke ville oplyse, hvor mange penge vækstforslagene samlet set kommer til at indeholde.

"Jeg har ikke lige talt det sammen, inden jeg kom ud her," sagde han på pressemødet. Her enten ville eller kunne han heller ikke sætte tal på, hvor mange arbejdspladser, vækstforslagene forventes at resultere i. Forslagene skal dog ses i forlængelse af regeringens 2020-plan, og dermed er målet på sigt at få 160.000 flere i privat beskæftigelse, forklarede finansministeren.

I planen lægger regeringen op til først for alvor at bruge penge fra næste år og derefter øge udgifterne fra 2016-2019.

Et andet forslag fra regeringen går ud på at sænke beskatningen af erhvervsdrivende fonde fra 42 procent til 15 procent, meddelte Henrik Sass Larsen:

"Mange store danske virksomheder i dag er erhvervsdrivende fonde. De er rygraden i dansk erhvervsliv," sagde han.

Sofie Carsten Nielsen supplerede med, at regeringen vil effektivisere forsyningssektoren - altså vand og elforsyning - for hele 3,3 milliarder kroner. Det skal ske over de kommende fem år.

Venstre har længe forsøgt at få regeringen til at sænke en række punktafgifter.

"Vi vil bruge 250 mio. kr. på at rydde op i nogle af de afgifter, som volder virksomhederne allermest bøvl og besvær," siger skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V).

Som et særligt grelt eksempel nævner han afgiften på visse nødder, som er højere end afgiften på for eksempel chokolade og øl og forskellig alt efter om nødderne er ubehandlede eller ej. Også NOx-afften afgiften skal ned, mener Venstre.

Hverken De Konservative eller Liberal Alliance mener, at regeringens nedsættelser for 200 mio. kr. årligt er nok.

Også fra SF og Enhedslisten møder forslaget skarp kritik. Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen forstår simpelthen ikke, hvordan Helle Thorning-Schmidt ikke finde "én krone mere til et nyt dagpengesystem" her og nu, men nu har fundet 200 mio. kr. til nye afgiftsnedsættelser til erhvervslivet.

"Det er ikke engang en uge siden, at Thorning stod i Fælledparken og sagde, at et nyt dagpengesystem ikke måtte koste mere, fordi der ikke er råd til det. Nu har hun så fundet 200 mio. kr. til igen-igen at give skatterabatter til erhvervslivet. Jeg synes desværre, det er meget sigende for Thornings sociale kompas," lyder den skarpe kritik fra Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

"For 200 mio. kr. kunne være kommet et godt stykke i retning af et bedre dagpengesystem – fx ved at gøre det lettere at genoptjene dagpenge. Politik handler jo om prioriteringer. Man kan ikke bruge pengene to gange," tilføjer hun i en skriftlig kommentar.

Forholdt kritikken fra Enhedslisten pegede Bjarne Corydon på, at regeringen har brugt over fire mia. kr. på at hjælpe de arbejdsløse i en serie aftaler, der blandt andet afbløder effekten af den VKO's og De Radikales dagpengereform.

"Så det har vi bestemt fundet penge til," sagde Bjarne Corydon.

Det samlede overblik over regeringens 50 vækstinitiativer kender vi endnu ikke, for regeringen har valgt at fremlægge forslagene bid for bid over nogle dage.

Det forventes dog, at forslagene spænder bredt og kommer til at berøre både Erhvervs- og Vækstministeriet, Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og selvfølgelig Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forventer ikke, at hele pakken kan nå at blive vedtaget på denne side af sommerferien.

Allerede i sin nytårstale bebudede hun, at regeringen ville præsentere en række vækstforslag og nu, hvor det er ved at ske, begynder det at tynde gevaldigt ud i regeringens lovkatalog. Kun ti lovforslag står tilbage på arbejdsprogrammet frem mod september.

Thorning afviste dog tirsdag, at vækstudspillene er en affyringsrampe til valget:

"Nej, det er det ikke. Jeg sagde i min nytårstale, at vi ville komme med nogle vækstinitiativer. Det gør vi så nu," sagde statsministeren til Berlingske.