Fortsæt til indhold
Politik

Minister skal forklare manglende hjælp til tolke

Flere hundrede danske soldater og veteraner har kritiseret politikerne - nu skal forsvarsministeren på banen.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) skal tage stilling til den kritik, som i weekenden blev rejst af danske soldater og veteraner i et åbent brev til Folketingets partier.

Det mener Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Enhedslisten vil bede forsvarsministeren om at forholde sig til kritikken af, at de afghanske tolke, som har hjulpet Danmarks styrker under krigen i Afghanistan, bliver ladt i stikken og får nægtet asyl af de danske myndigheder, selv om deres liv kan være i fare i Afghanistan.

”Helt grundlæggende er problemet, at tolkene ikke får lov at anke deres sager, hvis de får afslag. Jeg frygter, at vi lader tolke i stikken, som i værste fald kan miste livet hvis de kommer i hænderne på Taleban. Det mener jeg ganske enkelt ikke, Danmark kan være bekendt,” siger Nikolaj Villumsen, som ”forstår frustrationen” fra de danske soldater.

Også SF ønsker en redegørelse fra ministeren om, hvorvidt den ”tolkeaftale”, som man indgik for et par år siden, og som skulle sikre de afghanske tolkes sikkerhed, har virket efter hensigten.

Flere hundrede danske soldater og veteraner - og et par civile danskere - har siden lørdag skrevet under på, at de frygter, at Folketingets ”tolkeaftale” og den måde, den forvaltes på, er ved at udvikle sig til ”en skamstøtte” over soldaternes indsats og deres ofre i Afghanistan.

”Vi veteraner og soldater tager det ret bogstaveligt, når der bliver sagt, at vi ikke lader nogen ’i stikken’. De ord forpligter. Vi mener på ingen måde at resten af aftalens ordlyd og måden den efterfølgende er blevet forvaltet på, lever op til den indledende udmelding. I er, med andre ord, i fuld gang med at efterlade vores afghanske kammerater ’i stikken’,” står der bl.a. i brevet.

Også Konservativ Ungdom har i løbet af weekenden udtalt sig kritisk om tolkeaftalen og kalder det ”skammeligt”, at Danmark ikke hjælper tolkene.

”Hvis vi kan se, at en person har været tolk for Danmark, er det jo logik for burhøns, at vedkommende er i en udsat situation, og hvordan sagsbehandlingen af det kan være langsom eller skæv, begriber jeg simpelthen ikke. Det er pinligt, at vi som nation ikke tager ansvar for de mennesker, som hjalp os i den her krig,” siger formand Mikkel Ballegaard og efterlyser handling fra moderpartiet.

Forsvarsudvalgets formand, Karsten Nonbo (V), ryster dog ikke på hånden i forhold til den indgåede tolkeaftale. Han har tiltro til, at systemet virker, som det skal.

”De fortæller, at de er berørt af situationen, og det forstår jeg godt. De kan ikke være følelseskolde over for deres kammerater. Men vi er heller ikke følelseskolde. Vi må stole på facts og på den sagsbehandling, der foregår, og den har jeg fuld tiltro til,” siger han til DR.

Muligheden for asyl til de afghanske tolke kom med indførelsen af den såkaldte ”tolkepakke”, som Folketinget vedtog den 22. maj 2013.

I aftalen, som blev vedtaget af et bredt flertal, står der, at ”ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan”.

Ifølge Amnesty International har 151 tolke henvendt sig til Danmark og bedt om hjælp, fordi de frygter for deres liv, mens kun fem tolke frem til februar i år har fået lov til at søge asyl i Danmark.