Eritrea-sagen: To embedsmænd bag omstridt rapport er sygemeldte
Justitsminister Mette Frederiksen kræver redegørelse fra Udlændingestyrelsen, efter at to centrale embedsmænd, der besøgte Eritrea i forbindelse med den udskældte asylrapport, nu er sygemeldte.
Sagen om Udlændingestyrelsens stærkt kritiserede rapport om forholdene i Eritrea har taget en ny drejning.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) kræver nu en redegørelse fra Udlændingestyrelsen om hele forløbet om styrelsens fact finding-mission til det autoritære regime på Afrikas Horn.
"Der er på det seneste rejst alvorlig kritik af Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea. Jeg har derfor besluttet at bede styrelsen om en redegørelse for forløbet omkring udarbejdelsen af rapporten. Jeg har bedt om, at redegørelsen foreligger hurtigst muligt," oplyser hun i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.
Kravet fra ministeren kommer efter, at to af de tre embedsmænd fra Udlændingestyrelsen, som var med på rejsen til Eritrea i efteråret, nu er "sygemeldte".
Det bekræfter Udlændingestyrelsen over for Jyllands-Posten.
Da der er tale om "en personalesag", har styrelsen dog ikke yderligere kommentarer til forløbet.
I oktober rejste de to erfarne embedsmænd til Eritrea for at indsamle ny viden om forholdene i landet på Afrikas Horn og for at undersøge, hvorfor så mange eritreanere valgte at flygte fra landet.
Rejsen mundede ud i den stærkt udskældte fact finding-rapport, som Udlændingestyrelsen offentliggjorde i sidste uge.
Siden da har den ene af de ganske få navngivne kilder i rapporten, Gaim Kibreab, der er professor ved London South Bank University, valgt at trække sig, da han finder Udlændingestyrelsens udlægning af forholdene misvisende.
Også Amnesty og Dansk Flygtningehjælp har i skarpe vendinger kritiseret rapporten for manglende saglighed og direkte opfordret Udlændingestyrelsen til at skrotte den.
I rapporten, som blandt andet bygger på interviews med unavngivne NGO'er og vestlige ambassader i Eritrea, tegnes et billede af, at forholdene i landet har forbedret sig markant de senere år, og at personer, der er flygtet fra den langvarige og internationalt kritiserede militærtjeneste, ikke længere risikerer alvorlige straffe, hvis de vender tilbage. Derfor lægger Udlændingestyrelsen op til at give flere eritreanere afslag på asyl i Danmark – en praksisændring, som det uafhængige flygtningenævn nu skal tage stilling til.
De to embedsmænd fra Udlændingestyrelsen, som nu er sygemeldte, var i Eritrea fra 1. til 17. oktober. I perioden 5.-12. oktober fik de selskab af kontorchef Jakob Dam Glynstrup.
Ifølge Berlingske har de to embedsmænd ingen kommentarer til sagen. Men ifølge dokumenter, som avisen har læst, har der været interne diskussioner i Udlændingestyrelsen om rapporten, hvilket ifølge Berlingske har udløst skriftlige advarsler til begge embedsmænd.
I et interview med TV 2 News fredag eftermiddag afviste Udlændingestyrelsens direktør Henrik Grunnet, at der er faglige uenigheder om rapporten. Han gik dog ikke i nærmere detaljer, men sagde:
"Jeg kan godt forstå, at der kan være nogle dønninger, når der er så stort pres på."
"Det kan påvirke nogle medarbejdere, at der er så stort pres på, som tilfældet har været. Det er det eneste, jeg kan sige om det."
Henrik Grunnet understregede desuden, at han stadig har fuld tiltro til rapporten:
"Det faglige produkt, der ligger, det står jeg 100 procent inde for," sagde han og beskrev resultatet af fact finding-missionen som "fortrinligt arbejde under meget, meget stort tidspres."
Udadtil i pressen er det den tredje deltager på Eritrea-rejsen, kontorchef Jakob Dam Glynstrup, der har forsvaret rapporten. I et interview med Jyllands-Posten torsdag sagde han følgende om rapportens banebrydende, nye oplysninger:
"Jeg vil godt sige helt ærligt, at da vi tog af sted til Eritrea, var det min klare forventning, at jeg ville få bekræftet, hvad andre rapporter sagde. Men vi måtte bare konstatere, at mens vi var der, fik vi noget andet at vide af de kilder, som vi talte med," sagde han.
I næste uge genoptager Udlændingestyrelsen efter planen behandlingen af asylsager fra Eritrea. Siden fact finding-rapporten blev bestilt i august, har sagerne reelt været sat i bero.
Det betyder, at godt 1.300 eritreanere i øjeblikket venter på svar fra de danske udlændingemyndigheder.