Blå blok vil tage opgør med Statsløsekonventionen

Kursen over for terrordømte skal strammes markant. Endda mere end konventionerne i dag tillader.

Det mener Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, som onsdag har fremlagt et nyt samlet udspil til bekæmpelse af radikalisering.

Et af de mest opsigtsvækkende forslag er, at personer, der ikke er født som danske statsborgere, skal kunne fratages statsborgerskabet, hvis de dømmes for terrorforbrydelser – også selvom de dermed bliver statsløse.

Dermed udfordrer partierne FN’s statsløsekonventionen fra 1961 og den europæiske statsborgerretskonvention, som Danmark ratificerede i 1997.

Men det opgør er blå blok altså klar til at tage:

"Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance mener, at udlændinge, som samfundet har udvist den højeste grad af tillid ved at give dem statsborgerskab, og som efterfølgende svigter den tillid ved at begå terror, skal fratages deres danske statsborgerskab, også selvom de pågældende derved bliver statsløse," står der i det fælles udspil.

Venstres integrationsordfører Martin Geertsen uddyber:

"Der er behov for, at vi tager debatten om, hvorvidt alle de konventioner, vi har tiltrådt, egentlig er rimelige i år 2014,” siger han.

Konkret vil de borgerlige partier vil have regeringen til at undersøge mulighederne for at fratage statsborgerskabet, hvis personer dømmes for "terror eller deltagelse i krigshandlinger, der har tilknytning til udbredt terrorvirksomhed."

For at kunne udvise folk, skal der være et land at udvise dem til. Det fremgår imidlertid ikke af de borgerliges udspil, hvor partierne eventuelt vil sende statsløse hen, hvis de mister deres statsborgerskab. Sandsynligvis vil de statsløse skulle blive her i Danmark på tålt ophold med de sanktioner, det medfører – blandt andet meldepligt.

"Allerhelst så jeg, at de blev udvist, men det kræver, at der er nogen, der vil tage imod dem. En anden mulighed er, at de kommer på tålt ophold, og dermed mister de privilegier, som følger med et dansk statsborgerskab," siger Martin Geertsen.

De Konservatives retsordfører Tom Behnke medgiver, at det er en alvorlig sag, at begynde at pille ved konventionerne.

"Det er ikke noget, man bare gør. Det er også derfor, vi siger klart, at vi skal have undersøgt mulighederne først," siger han.

Hvor vil I udvise statsløse personer til?

"Jamen, man kan ikke udvise statsløse nogen steder til. De må blive her på tålt ophold. Men de skal i hvert fald ikke have de privilegier, der følger med et dansk statsborgerskab," siger Tom Behnke.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har netop i dag bedt en arbejdsgruppe om at undersøge mulighederne for at holde udlændinge på tålt ophold i strammere snor.

Ifølge Eva Ersbøll, som er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, kræver forslaget, at Danmark enten opsiger de nævnte konventioner eller søger om et forbehold.

"Jeg tror, det vil blive problematisk at få et forbehold for den europæiske konventions bestemmelser, fordi det vil gå imod en af de væsentlige hensigter med konventionen, som netop er at undgå statsløshed" siger Eva Ersbøll.

At opsige konventionerne vil desuden være et meget vidtgående skridt, som vil gå imod, hvad Danmark i adskillige årtier har advokeret internationalt, påpeger hun.

Det fælles borgerlige udspil indeholder også forslag om et indrejseforbud til områder i verden, som radikaliserede personer rejser til.

Desuden skal udlændinge, der rejser til Syrien eller Nordirak uden tilladelse, miste deres opholdstilladelse i Danmark.

Ifølge PET er over 100 personer fra Danmark rejst til Irak eller Syrien siden 2011. Omkring halvdelen er vendt tilbage igen.

De fleste af de udrejste formodes at have kæmpet for islamistiske grupper som for eksempel terrororganisationen Islamisk Stat eller al Nusra-fronten. Mindst 15 er blevet slået ihjel i kamphandlinger eller har taget deres eget liv i selvmordsbombninger, oplyser PET.