Ny plan: Sådan vil regeringen standse hellige krigere
Det skal koste passet eller opholdstilladelsen at drage i hellig krig i Syrien eller Irak. Regeringen har netop præsenteret sit nye udspil mod radikalisering.
Regeringen er nu klar til at præsentere dens længe ventede bud på, hvordan strømmen af unge mennesker fra Danmark, der drager i hellig krig for eksempelvis Islamisk Stat (IS) i Syrien eller Irak, skal standses.
Handlingsplanen ”Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme” er netop blevet offentliggjort forud for, at socialminister Manu Sareen (R) og justitsminister Karen Hækkerup (S) senere på dagen vil præsentere udspillet i detaljer. Planen indeholder både ”hårde” initiativer, der skal straffe de såkaldte foreign fighters, og ”blødere” forslag, som skal forebygge radikalisering på længere sigt.
Succeskriteriet for planen er, at langt færre unge bliver trukket ind i ekstremistiske og radikaliserede miljøer, fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går.
Uafhængigt af anti-radikaliserings-planen vil regeringen senere i dag præsentere et indgreb på asylområdet.
Regeringen vil gøre følgende for at standse de hellige krigere:
● Herboende udlændinge, der mistænkes for at ville drage i hellig krig i Syrien eller Irak, skal have en klar advarsel. Rejser de alligevel, skal de have frataget deres opholdstilladelse, så de ikke kan vende tilbage til Danmark.
● Danske statsborgere, der planlægger at deltage i en væbnet konflikt i udlandet, skal have inddraget deres pas, og politiet skal kunne give dem udrejseforbud. Overtræder de forbuddet, udløser det en ubetinget fængselsstraf, når de vender tilbage til Danmark. Det kræver en ændring af pasloven. Politiets afgørelser vil kunne prøves ved domstolene.
● Socialstyrelsen og PET skal samarbejde med- og hjælpe kommuner og politikredse, der er særligt udfordret af ekstremisme.
● Indsatsen mod online-radikalisering skal styrkes. PET skal monitorere ekstremistiske miljøers brug af nettet til radikalisering og rekruttering. Denne viden skal bruges til at ruste de kriminalpræventive aktører bedre.
● Der skal laves online-baseret undervisningsmateriale om bl.a. kildekritik, digital trivsel, propagandateknikker og konspirationsteorier til brug i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og i fritidsklubber.
● Lærere og vejledere på gymnasier og tekniske skoler, socialrådgivere, jobkonsulenter og andre, der har med unge at gøre, skal undervises i forebyggelse af ekstremisme.
● Der skal oprettes en hotline, hvor forældre eller andre kan ringe, hvis de er bekymrede for, at deres børn er ved at blive radikaliserede.
● Straffelovrådet skal analysere, om straffeloven er bedst muligt indrettet i forhold til at få Syrien-krigerne dømt.
● Kommunerne skal kunne opsøge unge over 18 år og knytte særlige mentorer – et landsdækkende mentorkorps – til personer i risikogruppen. Samtidig skal de tilbyde exitforløb til personer, der har brug for hjælp til at komme ud af ekstremistiske miljøer. Der oprettes et særligt exit-center i en fireårig forsøgsperiode.
● Både det nordiske og det internationale samarbejde mod radikalisering skal styrkes. Det etableres et nyt nordisk ministernetværk om forebyggelse af radikalisering.
Ifølge Politiets Efterretningstjeneste, PET, er omkring halvdelen af de over 100 personer fra Danmark, som er rejst til Irak eller Syrien siden 2011, vendt tilbage igen. De fleste formodes at have kæmpet for islamistiske grupper som for eksempel IS. Mindst 15 er blevet slået ihjel i kamphandlinger eller har taget deres eget liv i selvmordsbombninger.
Social- og integrationsminister Manu Sareen understreger nødvendigheden af at få standset fødekæden til de ekstremistiske miljøer:
”Vi ser i øjeblikket, at unge mennesker bliver dræbt i Syrien eller vender tilbage dybt radikaliserede og udgør en sikkerhedsrisiko for vores samfund. Det skal standes, og det bedste værn mod ekstremisme er en ambitiøs forebyggelsesstrategi,” siger han og tilføjer:
”Det udfordrer os og vores fælles sikkerhed. Vi får desværre jævnligt bekræftet, at det er noget, vi skal tage meget alvorligt,” tilføjer han med henvisning til de seneste terrortrusler mod Australien og Norge.
Helle Thorning-Schmidt afviste torsdag aften, at Danmark bærer et medansvar for de unges radikalisering:
”Jeg kan slet ikke følge det billede med, at vi skal slå os selv, over at der er nogle rabiate mennesker, der tager til Syrien. Det er ikke vores integrationsindsats, der er slået fejl. Det er ikke tonen i debatten. Det er rabiate mennesker, vi snakker om,” sagde hun i DR’s Bag Borgen.
”Vi har af og til en robust samtale om indvandring i dette land. Og det skal vi også have fremover,” tilføjede hun.
Samtidig afviste hun ethvert dansk medansvar for den alvorlige situation i Irak – på trods af at Danmark var med i Irak-krigen fra 2003 til 2007.
”Vesten skal holde op med at slå sig selv for, at det er vores ansvar,” sagde hun blandt andet og henviste til, at der er mere demokrati i Irak i dag, end før krigen.
”Det ville være meget nemt for mig at sige, at det hele er Irak-krigens skyld. Sådan hænger det bare ikke sammen,” lød det fra Helle Thorning-Schmidt.