Eritrea-rapport lukker for værnepligt-asyl
Flugt fra værnepligt i Eritrea skal ikke længere udløse asyl i Danmark, mener Udlændingestyrelsen efter ny rapport. 1.400 sager kan nu afgøres.
Flygtninge fra Eritrea har ikke grund til at frygte hårde straffe for at være flygtet fra værnepligt i hjemlandet eller forladt landet uden tilladelse. Det konkluderer Udlændingestyrelsen, der dermed bruger en ny rapport om vilkårene i det Østafrikanske land til at ændre sin hidtidige praksis.
Rapporten blev bestilt i august, efter Danmark ligesom andre europæiske lande havde oplevet en stor stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea hen over sommeren. Rapporten citerer en række vestlige ambassader i landet, NGO’er og en ekspert i London for, at hvor det for år tilbage var forbundet med hårde straffe at flygte fra den obligatoriske – og muligvis mangeårige – værnepligt, så er det ikke længere sådan i landet. Faktisk kan eritreerne vende hjem igen, hvis de skriver under på en undskyldning til hjemlandet for at være flygtet og desuden indbetaler en strafskat på 2 pct.
Vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lykke Sørensen udtaler, at rapporten viser, at myndighedernes hidtidige oplysninger om landet »ikke er tidssvarende«.
»De nye oplysninger viser, at eritreiske statsborgere, der er udrejst illegalt og har unddraget sig værnepligt, godt kan genindrejse, hvis de betaler 2 pct. i skat til den eritreiske stat og underskriver et ”angre-brev”. Vi har også fået bekræftet, at personer i den alder, hvor man typisk skal aftjene nationaltjeneste, som opholder sig i udlandet, rejser tilbage til Eritrea uden problemer. Vi finder således, at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse,« skriver hun i en mail.
Voldsom stigning
Tidligere har netop flugten fra værnepligt været et hyppigt fremført asylmotiv fra ansøgerne fra Eritrea. Men efter sommerens voldsomme stigning besluttede Udlændingestyrelsen ifølge daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) at undersøge vilkårene i landet, bl.a. for også at blive bedre til at kunne kontrollere flygtningenes nationalitet. Ved den lejlighed blev afgørelsen i eritreernes sagsbehandling sat i bero, hvilket siden er blevet kritiseret af Dansk Flygtningehjælp og flere eksperter.
Dansk Flygtningehjælp ønskede tirsdag ikke at kommentere rapporten, før organisationens jurister har læst den grundigt.
Udlændingeservice oplyser, at omkring 1.400 sager venter på afgørelse, og de genoptages nu med nye samtaler på baggrund af oplysningerne i rapporten. Desuden vil styrelsen søge en ny praksis fastlagt af Flygtningenævnet.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) afviser at ville blande sig i den konkrete sagsbehandlingen, men konstaterer, at »rapporten afdækker, at man mener, at situationen er bedre i Eritrea, end man har lagt til grund for asylbehandlingen.«