Justitsministeriet blåstempler forbud mod heldækkende beklædning

Hver gang burkaer og niqaber har været til debat, er forslagene om at forbyde de religiøse beklædningsgenstande blevet afvist med henvisning til, at et forbud ville være ulovligt.

Men det holder ikke længere stik, viser det sig nu.

I 2009 lød argumentet, at et forbud var i strid med både grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Nu er det ingen af delene.

Juridisk er der nemlig intet i vejen for – indirekte – at forbyde de muslimske burkaer, niqaber og andre heldækkende beklædningsgenstande i det offentlige rum, vurderer Justitsministeriet nu. Forbuddet skal blot gælde alle former for heldækkende beklædning, og ikke specifikt burka og niqab, som det tidligere har været forslået.

Det meddelte justitsminister Mette Frederiksen (S) fredag, da Folketinget behandlede et forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum – altså et generelt forbud.

»Kan man helt generelt udforme et forbud i en eller anden form imod maskering og ansigtstildækkende beklædning? Efter Justitsministeriets opfattelse er svaret på det spørgsmål: Ja,« sagde Mette Frederiksen.

Det er dog en forudsætning, at forbuddet skal tjene et såkaldt »anerkendelsesværdigt formål«. Det vil sige, at forbuddet ikke direkte må have til formål at diskriminere en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af religion.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ser udmeldingen fra Justitsministeriets jurister som det første skridt på vejen mod et forbud mod burkaer og niqaber.

»Jeg ser det som et væsentligt skridt i den retning. Måske ikke lige med vores forslag, men over tid vil det blive sværere og sværere for andre partier at afvise et forbud,« siger han.

I folketingssalen tog Mette Frederiksen skarp afstand fra, at kvinder gemmes væk bag heldækkende ansigtsbeklædning:

»Jeg bifalder på igen måde, at kvinder skal gå tildækket med burka og niqab. I mine øjne er det ikke bare en beklædningsgenstand eller et klæde, men et udtryk for en strukturel og systematisk undertrykkelse af det ene køn. Det er båret ud fra et ideologisk ønske om at gemme kvinder væk og hindre dem i at have den fulde samfundsdeltagelse,« sagde hun og tilføjede:

»Det hører ikke hjemme nogen steder.«

Fordømmelsen betyder dog ikke, at der nu kommer et lovbestemt burkaforbud her i landet. Dét ønske står Dansk Folkeparti stadig ganske alene med i Folketinget.

Mette Frederiksen henviste til, at antallet af helt tildækkede kvinder er for lille til at lovgive om:

»Ud fra problemets relativt lille omfang i Danmark – heldigvis – er det et alt for stort og voldsomt skridt at tage at indføre et generelt forbud,« sagde hun fra Folketingets talerstol.

I 2010 viste en rapport fra en gruppe forskere på Københavns Universitet, at 100-200 kvinder i Danmark bærer niqab. Forskerne tog dog store forbehold for tallets faktiske størrelse.

Burka-diskussionen er dermed langt fra ny. Den tog for alvor fart i 2009, da den dengang konservative folketingspolitiker Naser Khader direkte foreslog at forbyde burkaer.

Forslaget fik hård kritik fra politiske med- og modspillere, og Khader måtte efterfølgende trække det tilbage.

Justitsministeriets vurdering var dengang, at burkaforbuddet var i strid med grundlovens paragraf 70 om at »ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder.«

Desuden ville forbuddet ramme en bestemt gruppe i samfundet og samtidig begrænse religionsfriheden. Det var derfor sandsynligt, at Danmark ville blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, lød vurderingen fra Justitsministeriet dengang.

Belært af disse erfaringerne er Dansk Folkepartis aktuelle beslutningsforslag ikke specifikt møntet på burkaer, men på al form for maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum. Altså et generelt forbud.

Dermed var forslaget – juridisk set – ikke diskriminerende eller en indskrænkelse af religionsfriheden, selvom udlændingeordfører Martin Henriksen ikke lægger skjul på, at formålet specifikt er at ramme burkaerne og niqaberne.

»Det er der ingen grund til at lægge skjul på, men jeg vil også gerne understrege, at det er helt fint, at det samtidig bliver forbudt for helt almindelige danskere at rende rundt med skihuer på, så man ikke kan se deres ansigt,« siger Martin Henriksen.

Beslutningsforslaget var inspireret af Frankrigs forbud mod at gå med tildækket ansigt på åben gade.

I juli i år afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at det franske forbud ikke er i strid med retten til religiøs frihed og dermed ikke en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen.

Dermed er to af hovedargumenterne imod et dansk forbud forsvundet, mener Martin Henriksen. Ifølge DF-ordføreren er det hyklerisk, at de øvrige partier i Folketinget ikke vil bakke deres politiske modstand mod burkaer og niqaber op med politisk handling.

»Der må være grænser for hvor mange gange, man kan sige, at man vil sætte hårdt mod hårdt og at det menneskesyn, som burkaer og niqaber er et udtryk for, ikke hører hjemme i Danmark. Der er masser af muligheder for at gøre noget, men den politiske vilje mangler,« siger han.

Under debatten i Folketinget kritiserede De Radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen Dansk Folkeparti for at ville indføre et tøjpoliti, som i hans øjne var "udansk" og ren symbolpolitik.

Folketinget: Se Mette Frederiksen tale om burka-forbud:

Enhedslisten advarede om, at forslaget ville straffe en gruppe kvinder, som i forvejen er ofre for undertrykkelse, mens SF'eren Karl H. Bornhøft beskrev forbuddet som meget indgribende:

»Kernen i hele debatten er, at i vores demokrati har vi nogle frihedsidealer, som beskytter det enkelte menneskes ret til at kunne træffe egne valg. Herunder også hvordan man vil gå klædt offentligt,« sagde han.

Venstre og Konservative afviste ligeledes at støtte DF-forslaget, selvom partierne er enige i, at niqaber og burkaer er udtryk for et undertrykkende kvinde- og menneskesyn. Det er bare ikke folketingets opgave at bestemme, hvordan man skal gå klædt, forklarede Venstres ligestillingsordfører Fatma Øktem, som talte på vegne af begge partier.

Det synspunkt deler Martin Henriksen ikke:

»I ekstreme tilfælde er det i orden. Der er jo også maskeringsforbud i forbindelse med demonstrationer. Det er også at blande sig i, hvordan folk går klædt,« siger han.

Men det er jo ud fra et straffelovssynspunkt. Det er vel ikke det samme med religiøse klædedragter?

»Nej, det er ikke helt det samme. Vores forbud er selvfølgelig mere omfattende. Det er blot for at understrege, at når de andre partier siger, at de ikke vil lovgive om, hvordan folk går klædt, så gør de det allerede,« siger DF-eren.

Han køber heller ikke Mette Frederiksens argument om, at antallet af burkaer er for lavt til at lovgive om.

»Efter min opfattelse er der kommet flere burkaer og niqaber. Hvis man bevæger sig i nogle af de områder, hvor der bor mange personer med indvandrerbaggrund, så er det mit helt klare indtryk, at det er steget i omfang.«

Hvad baserer du det på?

»Jamen, det som mine øjne ser.«