DF vil forbyde skolepiger at gå med tørklæde

Muslimske skolepiger skal forbydes at bære tørklæde i den danske folkeskole og på danske gymnasier. Ja, faktisk på alle offentlige institutioner.

Det er Dansk Folkepartis officielle politik hvad angår religiøs hovedbeklædning, fastslår partiets udlændingeordfører Martin Henriksen.

»Vi mener, at der skal være forbud mod, at elever bærer tørklæde i folkeskolen,« siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Pia K. udtrykte blot et ønske

Anledningen til at få partiets tøklædepolitik helt på plads er, at DF's værdiordfører og tidligere formand, Pia Kjærsgaard, mandag aften var i Deadline på DR2. Her sagde hun, at kvinder overhovedet ikke bør gå med tørklæde i »det danske samfund« eller »på offentlige steder«.

»Vi mener ikke, at man på offentlige steder skal have tørklæder på,« lød det fra Pia Kjærsgaard, der i øvrigt beskrev det som "grotesk", at skolepiger i Danmark kan bære den religiøse hovedbeklædning.

Men selvom det er »grotesk«, er Dansk Folkeparti dog ikke parat til at lovgive om emnet ved eksempelvis at indføre et generelt tørklædeforbud i det offentlige rum, forklarer Martin Henriksen, som udtaler sig på vegne af partiledelsen i denne sag.

DF er dog parat til at forbyde niqab og burka på åben gade, indskyder han.

»Det er hele tiden en afvejning af, hvor snittet skal lægges. Vi har valgt at lægge det ved offentlige institutioner som folkeskolen, og vi mener hverken, at lærere eller elever skal gå med tørklæde,« siger Martin Henriksen.

Video: Se DR's klip fra mandagens Deadline, hvor Martin Krasnik interviewede Pia Kjærsgaard om tørklæder:

Over for Jyllands-Posten afviser Pia Kjærsgaard, at der er den mindste modstrid mellem hendes udtalelser og DFs politik.

»Det er min holdning, at det ville være skønt, hvis man ikke så tørklæder i det danske gadebillede – hvis de muslimske kvinder tog tørklædet af i stedet for at gå rundt tildækket. Det er min holdning, og det har det altid været,« understreger Pia Kjærsgaard.

Det er altså ikke noget, du mener, der skal lovgives om?

»Nej, aldrig. Det kunne ikke falde mig ind.«

Børn skal beskyttes mod tørklæder

Jyllands-Posten ville gerne have interviewet Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om tørklædespørgsmålet, men han henviste via sin særlige rådgiver til Martin Henriksen.

Sidstnævnte forklarer DF's tørklædemodstand således:

»Vi mener grundlæggende, at tørklædet for nogle muslimer er kvindeundertrykkende. Med et forbud i folkeskolen ville vi kunne give de børn, der bliver tvunget til at bære tørklæde, en beskyttelse. Så kan de sige til deres forældre, at det er forbudt, og så er den diskussion ude af billedet.«

Ordføreren anerkender, at en hel del muslimske kvinder selv ønsker at bære tørklædet, som det er skikken inden for islam. Men disse kvinder signalerer dermed en »afstandstagen til det danske samfund,« mener Dansk Folkeparti.

»Man signalerer, at man ønsker at holde fast i sit hjemlands traditioner og kultur. Det skader integrationen,« mener Martin Henriksen, og tilføjer, at det er hans egen oplevelse.

OK at bære jødisk kalot

Frankrig besluttede i 2004 at forbyde elever på statslige skoler at bære religiøse symboler såsom muslimske tørklæder, jødiske kalotter og kristne kors. I 2008 blev både burka og niqab helt forbudt i Frankrigs offentlige rum som en del af et generelt forbud mod heldækkende hovedbeklædning.

Jødiske kalotter og kristne kors har Dansk Folkeparti dog ingen problemer med.

Martin Henriksen, hvis I vil forbyde tørklædet, vil I vel også forbyde kalotten?

»Det er en fantasiproblemstilling. Vi har det sådan, at vi gerne vil tale om de reelle problemer. Og jeg er altså ikke bekendt med, at vi har problemer med store jødiske ghettoer eller parallelsamfund, eller at jøder bonner specielt ud i kriminalitetsstatistikkerne. Jøder skiller sig slet ikke ud i det danske samfund på samme måde som muslimer.«

Siger I ikke dermed, at I vil have religiøs forskelsbehandling?

»Nej, det mener jeg faktisk ikke. Man kan sagtens have en halvmåne om halsen, hvis man er muslim. Problemet er der, hvor det kammer over. Så kan vi have en lang diskussion om, hvornår det sker. Nogle vælger aktivt at gå med tørklæde, og de forlanger så, at vi skal finde os i, at de går med et tørklæde, som mange danskere ser som en afstandstagen til Danmark. Der tillader vi os så bare at sige nej – det vil vi ikke finde os i.«

»Sådan er det«

Tørklædedebatten strækker sig næsten lige så langt tilbage som Dansk Folkepartis partihistorie. I 2008 skrev daværende formand Pia Kjærsgaard i sit ugebrev, at tørklæder slet ikke hører hjemme i Danmark:

»Tørklæder hører bare ikke hjemme i Danmark. Hverken i Folketingssalen, i retssalene, på politibetjentene, sygeplejerskerne, skolelærerne – eller eleverne for den sags skyld – på socialrådgiveren eller kontorassistenten i kommunens servicecenter. Sådan er det.«

Samme år stillede DF et beslutningsforslag i Folketinget om at forbyde tørklæder på danske skoler.

»Folkeskolen er det vigtigste sted at få forbuddet gennemført. Det er der, hvor man skal lære om dansk kultur og traditioner,« forklarer Martin Henriksen i dag.

Men hvad vil DF sige til de muslimske folkeskolepiger, som gerne vil gå med tørklæde af hensyn til deres religion? Den ret vil I jo tage fra dem.

»Svaret er, at de kan stadig udøve deres religion som de vil...«

De kan ikke bære deres tørklæde...

»Sådan er der nogle grænser med alt her i livet. Der er også grænser i grundloven for, hvor meget frihed vi har,« siger Martin Henriksen.

Thorning tog afstand fra tørklæder

Dansk Folkeparti er ikke alene om at kritisere det muslimske tørklæde for at være kvindeundertrykkende. Tilbage i 2010 sagde Helle Thorning-Schmidt – som den gang kæmpede for at blive Danmarks næste statsminister – at hun ser tørklædet som noget »meget fremmed« for dansk kultur.

Se TV-klippet fra Debatten på DR2, marts 2010, her:

Opdatering: Artiklen er opdateret kl. 16.14 med kommentar fra Pia Kjærsgaard og med TV-klip med Helle Thorning-Schmidt.