V vil have vetoret om udlændingepolitik i EU

Folketingets EU-venlige partier skal udstyres med vetoret, så de til enhver tid kan blokere for deltagelse i nye områder af det retlige samarbejde i EU, hvis det nuværende retsforbehold afskaffes og erstattes af en såkaldt tilvalgsmodel ved folkeafstemningen, som statsministeren har varslet.

Sådan lyder det kontante krav fra Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, der vil bruge vetoretten til at sikre, »at udlændingepolitikken bliver i Danmark«.

Veto-meldingen kommer forud for første runde af de forhandlinger, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har bebudet for at opnå en politisk aftale om, hvad Danmark skal vælge til og fra i det retlige EU-samarbejde, hvis danskerne stemmer ja til en tilvalgsmodel. Den vil betyde, at Danmark fra sag til sag kan beslutte, hvilke områder vi vil deltage i eller stå uden for.

Flere kilder oplyser til Jyllands-Posten, at Helle Thorning-Schmidt og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, her onsdag skal mødes til indledende og overordnede drøftelser om en aftale, og at de øvrige partier i løbet af kort tid også bliver inviteret.

»Vores forslag er, at de EU-positive partier skal forpligtige sig til enstemmighed, når det fremover skal besluttes, om Danmark skal deltage i et nyt område af det retlige samarbejde. Med den aftale vil Venstre stille sig som garant for, at udlændingepolitikken bliver i Danmark,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Venstre mener samtidig, at de EU-venlige partier inden folkeafstemningen skal meddele danskerne, hvilke områder Danmark vil tiltræde.

Målet med folkeafstemningen, som først skal afholdes efter næste folketingsvalg, er især at sikre, at Danmark kan forblive i det europæiske politisamarbejde, Europol. Danmark står næste år til at ryge ud af den kamp, der foregår over landenes grænser, mod børneporno, terrorister, menneskehandel og anden organiseret kriminalitet.

Vanskelige forhandlinger

Thorning står efter alt at dømme foran meget vanskelige forhandlinger, efter et år hvor fronterne har været trukket hårdt op mellem ja-partierne. Forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale har i månedsvis været strandet i en dyb strid mellem regeringen og de borgerlige partier om EU-borgeres ret til dansk børnecheck og andre sociale velfærdsydelser, og meget tyder på, at dette spørgsmål vil trække skygger ind over forhandlingerne om retsforbeholdet.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, er åben over for at diskutere Venstres veto-forslag og vil også værne om dansk udlændingepolitik.

»Men i første omgang skylder Venstre et klart svar på, om partiet rent faktisk nu er indstillet på at lave en europapolitisk aftale,« siger Morten Bødskov med direkte henvisning til striden om børnechecken. De borgerlige ønsker stadig at genindføre VK-regeringens aflyste optjeningsprincip, der begrænsede børnechecken til lønmodtagere fra andre EU-lande.

Forhandlingerne hos Thorning kompliceres yderligere af, at De Radikale vil den stik modsatte vej af S og V. Partiet presser på for at få Danmark med i så meget som muligt af EU’s asyl- og udlændingepolitik, hvis retsforbeholdet afskaffes, siger EU-ordfører Ida Auken (R).

»Der er en god mening i at lave en fælles europæisk flygtninge- og asylpolitik, så man f.eks. kan presse nogle af de lande, som ikke tager flygtninge i øjeblikket,« siger Ida Auken.

DF frygter tilvalgsmodel

Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, frygter, at en kommende regering med en tilvalgsmodel – uanset en mulig vetoret og partifarve – vil lade Danmark glide ind i EU’s udlændingepolitik og flytte mere magt til Bruxelles.

»Det vil være fatalt, hvis man ender med, at de traditionelle EU-partier, der sidder på et stort flertal i Folketinget, selv kunne bestemme, hvornår vi vil tilslutte os EU’s udlændingepolitik og afskaffe dansk selvstændighed på det område,« siger Skaarup, der mener, at Danmark i stedet for en folkeafstemning bør forhandle med EU om en særaftale, så vi kan blive i politisamarbejdet.