Enhedslisten vil betale asyl-regning med finansskat
Der er lagt op til svære finanslovsforhandlinger mellem regeringen, SF og Enhedslisten.
Verdens fattigste skal ikke betale for regningen for, at der er kommet flere asylansøgere her i Danmark.
Det mener Enhedslisten og SF, nu hvor forhandlingerne om næste års finanslov formelt går i gang i Finansministeriet.
De seneste måneders vækst i asylansøgertallet vil ifølge Finansministeriet give en ekstraregning på 4,5 mia. kr. næste år – penge som regeringen delvist vil tage fra ulandsbistanden.
Men står det til Enhedslisten skal regningen i stedet betales med en skat på finansielle transaktioner og ved at udskyde de allerede vedtagne selskabsskattelettelser.
Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen begrunder forslaget med, at det er en kortsigtet løsning at tage pengene fra ulandsbistanden:
"Vi synes, det er en ualmindelig dårlig ide at skære 2,5 mia. af udviklingsbistanden. Det vil ramme benhårdt. Det er kortsigtet, for udviklingsbistand er med til at bekæmpe de konflikter og kriser, der producerer flygtninge. Jeg er sikker på, at hvis regeringen vil være med til at finde penge andre steder, kan det lade sig gøre. Hvor der er vilje, er der en vej," siger hun.
Også SF er lodret imod at skære i ulandsbistanden og vil ligesom EL finde pengene på andre måder:
"Vi synes det er en rigtig dårlig idé at spare på udviklingsbistanden, som jo er med til at sørge for, at folk ikke flygter rundt om i verden. Vi har ikke brug for flere flygtninge," sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr, da hun ankom til aftenens forhandlinger i Finansministeriet.
Hun foreslår at bruge returbeløbet fra EU eller de penge, som bliver til overs på det offentlige forbrug for 2014, til at betale den ekstra asylregning med.
Selvom finansminister Bjarne Corydon (S) igen og igen har bejlet til venstrefløjen, ser dette års tovtrækkeri om finansloven ud til at blive mere besværligt end først antaget.
SF og Enhedslisten går sammen til forhandlingsbordet for på den måde at stå stærkere over for regeringen og Bjarne Corydon. Fra fra begge partier lyder forudsigelsen, at forhandlingerne bliver svære.
Hvor stridspunktet for bare to måneder siden særligt var dagpengeområdet, er asylområdet nu også blevet en knast på grund af regeringens forslag om milliardbesparelserne på ulandsbistanden.
Regeringen bebudede for nylig, at den vil bruge 2,5 milliarder fra næste års ulandsbistand til at betale for asylboomet. På finanslovsforslaget for 2015 havde regeringen oprindeligt afsat 16,9 mia. kr. til udviklingsbistand, men nu lægges der altså op til at barbere beløbet ned til 13,4 mia. kr. til udviklingsarbejde i eksempelvis Afrika.
Regeringen har forsøgt at gøde jorden for Enhedslisten og SF ved at afsætte en forhandlingsreserve på 1,5 mia. kr. til velfærdsforbedringer – penge som skal fordeles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
Adspurgt om de midler kunne bruges til at dække asyludgifterne, svarer Johanne Schmidt-Nielsen:
"Det er ikke nogen naturlov, at hver gang man skal finde penge, så skal man skære på ældre, børn eller mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Man kunne også vælge at gå andre veje og udskyde selskabsskattelettelser. Det er en politisk prioritet."
Flygtningenes velfærd er vel også vigtig?
”Bestemt. Der er en stor opgave lige nu, fordi historisk mange er på flugt. Men det er ikke sådan, at det eneste sted, man kan spare, er på børn, de ældre og de arbejdsløse. Der er andre penge at finde, hvis man villig til at gå ned ad den vej,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Enhedslisten går desuden til forhandlingerne med forslag om blandt andet at bekæmpe social dumping og afskaffe den gensidige forsørgerpligt, der betyder, at ugifte samlevende par har pligt til at forsørge hinanden på samme måde som ægtepar.
SF har på sin side ønsket flere midler til ældre med demens samt flere pædagoger.