Regeringen: Uændret asylboom i 2015
Trods stramninger venter regeringen også i 2015 20.000 asylansøgere, samme antal som i år. Milliardregningen er en knast i finanslovsforhandlingerne.
Selv om regeringen strammer reglerne for asyl og familiesammenføring, forventer den, at op mod 20.000 personer vil søge asyl i Danmark i 2015. Der er præcis lige så mange som i år, hvor regeringen har udråbt situationen til at være »ekstraordinær«.
Asyltilstrømningen bliver et hovedtema, når finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og SF og Enhedslisten for alvor går i gang i dag. For udgifterne til asylområdet skal betales, og Finansministeriet regner med en ekstra regning på 4,5 mia. kr. i 2015. Af dem skal 2,5 mia. kr. ifølge regeringen skæres fra ulandsbistanden. Det gør ondt på venstrefløjen:
»Det skal ikke være de fattigste i verden, som betaler for, at der kommer asylansøgere til Danmark,« siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.
På spørgsmålet om, hvorvidt Enhedslisten alligevel kan presses til at nikke til dele af beskæringen på ulandsbistanden, siger Frank Aaen, at »det har vi ikke taget stilling til endnu«.
Enhedslisten koordinerer med SF i forhandlingerne, og her er svaret da også helt på linje Aaens:
»Det er ikke vores kop te at skære i ulandsbistanden, og derfor vil vi gøre, hvad man kan for at begrænse de beskæringer, som regeringen lægger op til,« siger SF’s politiske ordfører, Jonas Dahl, som heller ikke på forhånd udelukker et kompromis, hvor partierne affinder sig med dele af finansieringen:
»Den taldiskussion vil jeg ikke ind på på nuværende tidspunkt. Nu starter vi forhandlingerne, og så må vi se, hvor langt vi kan komme.«
Indtil videre har forhandlingerne foregået som hemmelige hulemøder, hvor der har været konstant nervekrig med regeringen om især dagpengespørgsmålet. Den nye asylregning blev smidt ind i forhandlingerne i sidste uge og har bestemt ikke gjort det nemmere for regeringen at lande en rød finanslov.
Stramningers effekt
I Venstre ser retsordfører Karsten Lauritzen asylskønnet på 20.000 personer i 2015 som et udtryk for, at ikke engang Finansministeriet tror på effekten af regeringens stramninger:
»Statsministeren forsøger at bilde befolkningen ind, at man gør noget, som afhjælper problemet. Det viser sig så, at ændringerne reelt rammer en meget begrænset gruppe, og hvis man kigger på Finansministeriets tal, kan man se, at regeringen ikke engang selv regner med, at deres egen politik virker,« siger han.
En fjerdedel omfattet
I går offentliggjorde Justitsministeriet nye tal, som viser, at mindre end en fjerdedel af årets foreløbigt afgjorte asylsager i 2014 ville være omfattet af regeringens nye stramninger, hvis de havde været trådt i kraft.
2.045 syrere har indtil videre fået asyl som såkaldt konventionsbeskyttelse, mens kun 595 har fået B-status. Den største gruppe er ikke omfattet af regeringens nye forslag, og tallene understreger, at Justitsministeriet fejlinformerede offentligheden, da det i september lød i en pressemeddelelse, at »størstedelen« af de syriske flygtninge stod til at blive ramt. De ændrede siden formuleringen til »en væsentlig del«.
De Radikales udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen, forklarer, at forventningen om 20.000 ansøgere næste år er rene prognoser uden politisk indblanding.
»Det er nogle tal, Justitsministeriet laver på baggrund af deres ting,« siger hun og vil ikke forholde sig til, om regeringens stramninger vil få en effekt på, hvor mange personer der søger hertil. Hun peger dog på, at der i september var næsten 3.000 ansøgere, hvorfor tallet ville være endnu højere, hvis der ikke var forventet en nedgang i forhold til det aktuelle niveau.