Politikere vil have flere juridiske muskler til Folketinget

Regeringens jurister bestemmer i alt for høj grad over lovgivningsarbejdet i Danmark. Det mener flere danske politikere, der nu vil have deres egen juridiske enhed til at bistå dem med uafhængige juridiske vurderinger, så lovgivningsarbejdet får et mere solidt grundlag.

Det siger bl.a. Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, der dermed bryder med en årelang tradition, hvor regeringens egne jurister har leveret notater til Folketinget under dets lovarbejde.

»Ifølge grundloven skal regering og Folketing jo samarbejde om lovarbejdet. Men det betyder også, at Justitsministeriets jurister nærmest har monopol på, hvad der er rigtigt og forkert, hvilket jeg synes er dybt usundt for et demokrati. I stedet skal Folketinget have et juridisk råd, der kan vurdere, om regeringen nu også har ret,« siger Karsten Lauritzen, der understreger, at der er tale om hans egen, personlige holdning og ikke Venstres.

Ifølge Karsten Lauritzen har Folketinget flere gange oplevet, at regeringens jurister ikke har svaret på de spørgsmål, som partierne i Folketinget har stillet. Senest da Danmark sendte F16-fly til Kuwait for at deltage i den væbnede konflikt mod terrorgruppen Islamisk Stat.

»Her ville vi jo gerne vide, om de danske statsborgere, der kæmper for Islamisk Stat, kunne dømmes som landsforrædere. Men vi fik aldrig et klart svar fra regeringen og slet ikke noget på skrift, som var anvendeligt,« siger Karsten Lauritzen, der mener, at et råd med Folketingets egne jurister her ville kunne have bistået med en uafhængig vurdering af sagen.

Formand ikke afvisende

Idéen om at lade Folketinget få en juridisk enhed er ikke ny. Allerede ved dannelsen af Nyrup-regeringen i 1993 blev et lignende forslag skrevet ind i regeringsgrundlaget efter den såkaldte Tamil-sag, der afdækkede ulovligheder i centraladministrationen. Det forklarer Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), der ikke selv er afvisende over for idéen.

»Men jeg vil heller ikke bare sige, at det gør vi. Det er nemlig en stor beslutning, som koster rigtig mange penge,« siger han.

Diskussionen er blevet aktualiseret efter det fredag kom frem, at topjurister i flere centrale ministerier i bogen ”Mørkelygten” af den Cavlingprisvindende journalist Jesper Tynell anonymt skulle have fortalt, at de i flere tilfælde har leveret juridiske vurderinger til ministeren, hvor konklusionen var en helt anden end den, som Folketinget bagefter blev forelagt. Og det bekymrer Folketingets formand:

»For så er vi jo blevet ført bag lyset, og helt grundlæggende må den slags jo ikke forekomme. Vi vil nu tage det op i Folketingets Præsidium, for fortsætter det som nu, er det klart, at vi skal have gjort noget ved det,« siger Mogens Lykketoft.

På herrens mark

Han understreger, at Folketinget er fuldstændig afhængigt af, at regeringens embedsmænd loyalt fremkommer med saglige vurderinger under lovarbejdet. Ellers bryder systemet sammen, siger han.

»Hele det parlamentariske system er bygget op på en sådan måde, at Folketingets politikere er fuldkommen afhængige af de svar, som de får fra embedsmændene. Er de ikke korrekte, er vi fuldstændig på herrens mark,« siger Mogens Lykketoft.

SF’s tidligere udenrigs- og skatteminister, Holger K. Nielsen, er enig. Ligesom Karsten Lauritzen ønsker han en juridisk enhed tilkoblet Folketinget, så partierne kan få uafhængige vurderinger under lovgivningsprocessen.

»I Danmark har vi en lidt naiv forestilling om, at regeringens embedsmænd loyalt videregiver informationer til Folketinget. Men vi kender jo alle sammen situationen, hvor ministre svarer noget, som man godt er klar over ikke er hele sandheden, men heller ikke er decideret løgn, og hvor man i den grad skal have fortolker-brillerne på for at forstå, hvad de egentlig mener,« siger han.

Holger K. Nielsen peger bl.a. på sagen om grundlaget for Irak-krigen, hvor et centralt notat fra Udenrigsministeriets folkeretskontor – kaldet det ”juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak” – fra den 16. marts 2003 leverede det afgørende juridiske skyts til, at Danmark kunne i krig.

»Det notat var mildest talt diskuterbart, og her ville det da have været fuldstændig oplagt at få en politisk-juridisk enhed under Folketinget til at give en second opinion, så regeringens vurdering ikke havde stået alene. Vi skulle trods alt i krig, og det er lige præcis i sådanne situationer, hvor man som almindeligt folketingsmedlem kan føle sig noget magtesløs,« siger den tidligere udenrigsminister.

Børnechecken

I nyere tid er der også sagen om børnechecken, hvor den tidligere VK-regering vedtog et optjeningsprincip for EU-borgere, der var i strid med EU-lovgivningen. Hvad der præcist skete bag de lukkede døre er aldrig blevet undersøgt, men ifølge Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er det et klassisk eksempel i stakken af sager, hvor det er uklart, hvem det er, embedsmændene egentlig tjener.

»For mig at se tjener de regeringen, og så er vi ude i noget rigtig skidt, for de skal være partipolitisk uafhængige. Det sætter jeg dog et meget stort spørgsmålstegn ved, om de er, og derfor er det på tide, at vi får et lovsekretariat, der kan hjælpe os politikere med at fremstille juridisk neutrale vurderinger,« forklarer hun.

Men ifølge lektor i forvaltningsret ved Roskilde Universitet Birgitte Poulsen er sagen ikke helt så simpel endda.

»Generelt taler meget for, at embedsmandssystemet hen over årene er blevet mere politiseret, og set i det lys kan det være fornuftigt, at Folketinget får deres egen juridiske bistand. Men der er også ulemper ved det. F.eks. får regeringen sværere ved at gennemføre et effektivt lovarbejde, fordi regering og Folketing bare står og slår hinanden i hovedet med hver deres juridiske notat, og det kan betyde, at systemet bliver ineffektivt,« siger hun.

Og den vurdering er Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Præsidium, Pia Kjærsgaard, enig i.

»Jeg er meget tøvende over for, at Folketinget skal have dets egne jurister, fordi jeg ikke mener, at et problem ét sted afløses ved at opbygge et nyt system et andet sted. Men at der skal gøres noget, er klart for enhver,« siger hun og påpeger, at hun vil tage sagen op på næste præsidiemøde.