Stramning af flygtningeregler møder radikal kritik

Regeringens forslag om at begrænse flygtninge fra eksempelvis Syriens muligheder for at få deres familie til Danmark, vækker intern kritik i regeringspartiet Det Radikale Venstre.

En af kritikerne er den radikale folketingskandidat Samira Nawa:

”Det er en rigtig ærgerlig udmelding fra regeringen. For ikke engang en måned siden var Karen Hækkerup (justitsminister, red.) og Manu Sareen (social- og integrationsminister, red) ude og sige, at der skulle følge ret til familiesammenføring med den her midlertidige asylordning. Det bliver nu trukket tilbage, og det kan jeg ikke helt forstå,” siger hun.

Også folketingskandidat Svend Thorhauge er skuffet:

”Jeg er ked af det med familiesammenføringen. Man beder nogle personer om at lade deres familier blive hjemme i usikkerhed i et helt år. Det er man åbenbart blevet enige om i regeringen. Jeg håber, det er fordi de har fået vredet armen om på Morten (Østergaard, red.). Jeg er rigtig ked af den del af det,” siger han.

I sin åbningstale til Folketinget tirsdag fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen – set i lyset af de ekstraordinært mange asylansøgere, som i øjeblikket kommer til Danmark – vil begrænse flygtninges muligheder for at få familiesammenføring.

”En flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien hertil det første år, efter han eller hun har fået opholdstilladelse. Hvis konflikten i hjemlandet trækker ud, så kan opholdet blive forlænget. Og så kan man få ægtefælle og børn her til Danmark,” sagde statsministeren fra talerstolen.

Enhedslistens anklagede efterfølgende regeringen for at føre en asylpolitik, som er mere hårdhændet, end den borgerlige VK-regeringen nogensinde gjorde med støtte fra Dansk Folkeparti.

Risikoen er, at børn bliver slået ihjel i den syriske borgerkrig, mens de venter på at få familiesammenføring i Danmark, advarede udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Også Samira Nawa er bekymret:

»Man kommer hertil som flygtning og er i forvejen præget af et usikkert og utrygt liv. Hvis man så samtidig skal være separeret fra sin familie uden at vide, hvornår man kommer til at se hinanden. Så er der dobbelt op på utrygheden. Jeg er rigtig ærgerlig over det,” siger hun.

»Der er oprettet et parallelt asylsystem for folk der er på flugt fra borgerkrig. Vi har i Danmark en forpligtelse til at tage imod dem, og jeg synes de skal behandles på lige vilkår med andre flygtninge. De har ikke selv valgt at blive splittet fra deres familie og efterlade deres ting. Vi skylder dem ordentlige forhold og sikkerhed.”

Helt samme holdning sidder Christopher Røhl Andersen med. Han er landsformand for Radikal Ungdom og medlem af partiets hovedbestyrelse - og han har svært ved at se, at regeringens forslag er radikal politik.

”Sådan en ordning må ikke vare ved, fordi det er et hul på vores anstændige og humane asylpolitik – en asylpolitik vi burde være stolte af,” siger han og opfordrer regeringen til at afsætte flere penge til at hjælpe asylansøgere.

”Det er radikal politik at hjælpe folk, når de banker på vores dør. For mig at se, skal man så tæt på sin familie så hurtigt som muligt. Vi står i en situation, hvor der kommer enormt mange flygtninge til Danmark, og derfor handler det om, at vi skal hjælpe dem på den bedst mulige måde.”

Ungdomsformanden mener, at regeringens familiesammenføringsstramning som minimum skal være midlertidig.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), skrev mandag et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside, hvor hun understregede, at flygtninge, som ender med at få asyl i Danmark, skal have flygtninges rettigheder, herunder retten til familiesammenføring.

Hun bakker dog op om regeringens forslag, meddeler hun i en mail til Jyllands-Posten:

”Situationen er helt ekstraordinær og meget kompliceret, og jeg er først og fremmest glad for, at regeringen tager et særligt ansvar for flygtninge fra krigshærgede områder,” skriver hun og tilføjer:

”Selvom jeg ville ønske, vi kunne tilbyde familiesammenføring fra første dag, så er kommunerne nødt til at have ressourcerne til at hjælpe og integrere, og derfor er regeringens løsning den rigtige i denne ekstraordinære situation.”

Justitsministeriet oplyser, at de bebudede regler vil tage højde for, om der er ”helt særlige grunde”, der taler for, at familien skal kunne leve sammen - eksempelvis hvis barnet er handicappet eller alvorligt sygt. Andet ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv.

Asylforslaget bygger oven på den stramning, som regeringen præsenterede 19. september om kun – i første omgang – at give tidbegrænset asyl i ét år til flygtninge fra eksempelvis borgerkrigen i Syrien, som ikke var personligt forfulgte, men ”bare” på flugt fra krig i almindelighed. Også dengang udtrykte Enhedslisten alvorlige bekymringer, mens SF tøvende accepterede forslaget.

Flygtningene får mulighed for at sende ansøgningen om familiesammenføring til myndighederne to måneder forud for, at deres første et-årige opholdstilladelse udløber, oplyser Justitsministeriet.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i begyndelsen af november.