Israels ambassadør skuffet over Martin Lidegaard
Udenrigsminister Martin Lidegaard er for ensidig i sin kritik af Israel i mellemøstkonflikten, mener Israels ambassadør i Danmark.
Det mener Israels ambassadør i Danmark, Barukh Binah, forud for den danske udenrigsministers første besøg i Israel.
”Jeg tror ikke på, at der bliver indført sanktioner. Vi er engagerede i fredsprocessen, så derfor er jeg ked af, at skylden for konflikten så entydigt bliver placeret på Israels side,” siger ambassadøren til Jyllands-Posten.
Baggrunden er et interview i dagens avis, hvor Martin Lidegaard vurderer, at både den danske regering og EU vil begynde at drøfte sanktionsmuligheder over for Israel, hvis ikke den israelske regering skifter retning i de våbenhvileforhandlinger, som indledes i Kairo i denne uge.
Barukh Binah ønsker ikke, at gå ind i en nærmere diskussion om ”hypotetiske sanktioner,” men siger dog:
”Som sagt tror jeg ikke på, at sanktioner bliver til virkelighed, og derfor er jeg ikke interesseret i at udtale mig om dem. Men det siger sig selv, at vi er modstandere af sanktioner mod Israel,” lyder det fra ambassadøren.
Han giver sig i stedet til at beskrive det ”nære venskab” mellem Israel og Danmark.
Helt så nært fik man dog ikke indtrykket af, at venskabet mellem vor to nationer er, hvis man læste dagens udtalelser fra Martin Lidegaard. Han kræver blandt andet, at Israel ophæver blokaden af Gaza-striben og standser de ulovlige bosættelser på Vestbredden, fordi de underminerer en tostatsløsning mellem Israel og palæstinenserne. Samtidig skal der ske en demilitarisering af Hamas og de øvrige militante grupper i Gaza, mener udenrigsministeren.
For bare tre uger siden meddelte Israel, at landet vil ekspropriere yderligere 400 hektar land ved Betlehem for at bygge nye israelske boliger.
Kunne en måde at vise tydelig dedikation til fredsprocessen ikke være at løfte blokaden af Gaza-striben og standse bosættelserne på Vestbredden?
Han understreger, at Israel ikke vil tillade en tilbagevenden til tiden med selvmordsangreb mod busser og natklubber i Tel Aviv og Jerusalem.
”Den eneste måde at forhindre den slags er ved at begrænse adgangen til Israel markant,” siger han.
Men hvad så med de israelske bosættelser på Vestbredden?
”Vi forstår, at bosættelser er et tema, vi ser forskelligt på. Vi er villige til at diskutere det. Vi er klar til at gå tilbage til forhandlingsbordet med palæstinenserne så hurtigt som muligt. Men hvis palæstinenserne vil forhandle om bosættelserne, vil vi for eksempel have den indre sikkerhed i Israel med i forhandlingerne.”
Men anerkender du, at bosættelserne på Vestbredden skader udsigterne til en tostatsløsning?
”Det siger jeg ikke. Jeg siger, at vi er nødt til at forhandle, hvor grænserne skal drages. Vi har vores krav, og de har deres. Med tiden, vil vi nå frem til, hvor stregen skal trækkes,” siger Barukh Binah.
Han peger på, at hvis de militante palæstinensiske grupper levede op til mellemøstkvartettens krav, som siger at en palæstinensisk stat skal anerkende Israel, overholde tidligere diplomatiske aftaler og afstå fra at bruge vold, ja, så ville palæstinensernes situation blive mærkbart forbedret.
”De har kun dem selv at takke for deres situation. Hvis de standsede raketangrebene og gik i dialog med Israel, ville de stå meget bedre. Men i stedet affyrer de raketter mod Israel,” siger ambassadøren.
Jyllands-Posten har også givet den palæstinensiske ambassadør i Danmark, Amro Alhourani, mulighed for at kommentere Martin Lidegaards udmelding, men han er endnu ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.
Her en lille måned efter våbenhvilen mellem Hamas og Israel trådte i kraft, er flere end 100.000 palæstinensere stadig hjemløse i Gaza-striben.
Ifølge FN er befolkningen nu gået i gang med at genopbygge de byområder, som blev hårdest ramt under den 50 dage lange konflikt hen over sommeren. Kamphandlinger og israelske bombardementer fik blandt andet vigtige dele af infrastrukturen til at bryde sammen, ligesom skoler, hospitaler, el- og vandforsyning og flere tusinde hjem blev ødelagt.
I sidste uge blev FN, Israel og repræsentanter for palæstinenserne enige om en foreløbig aftale for genopbygningen, der blandt andet involverer observatører fra FN. De skal blandt andet sikre, at byggematerialer ikke blive omledt fra civil til militær brug.
Ifølge FN bor over en halv million israelere i bosættelser og udposter på Vestbredden, som er ulovlige ifølge international lov. Samtidig lever over 4,5 millioner palæstinensere under israelsk besættelse, fastslår FN’s Palæstina-kontor.
Hvordan ser du på mulighederne for at gennemføre en tostatsløsning nu?
”Jeg ser ikke andre muligheder,” siger Barukh Binah.
Men er det realistisk?
”Ja, for de ønsker ikke at blive kontrolleret af Israel, og Israel ønsker ikke at kontrollere dem. De ønsker ikke at være besat, og vi ønsker ikke at være besættere.”