Lars Løkke truer regionerne på livet
Hvis ikke regionerne opper sig, vil Venstre tage mere drastiske skridt for at sikre ligelig behandling i sundhedsvæsenet, fastslår V-formanden.
Da partiformand Lars Løkke mandag præsenterede Venstres forslag til næste års finanslov, skete det med et klart signal til landets regioner: Ret op. Eller vi finder andre, der kan klare jobbet.
»Jeg kan ikke acceptere, at man har dårligere udsigt til behandling, fordi man bor i ét postnummer frem for et andet og får en diagnose af en bestemt kræftform. Enten bør der ryddes op inden for rammerne af, at vi har fem regioner. Ellers må man tage mere dramatiske skridt,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Det var Løkke selv, der som indenrigsminister skabte regionerne fra 2007. Op til valget 2011 vendte han rundt og ville erstatte dem med tre sygehusfællesskaber og professionelle bestyrelser. I dag afhænger Løkkes syn på regionerne af, om de formår at udjævne den ulige behandling i regionerne.
»Når vi har relativt store regionale forskelle på kræftbehandling, så er det ikke godt nok. For mig er det ikke afgørende, hvilket system der løser det. Det afgørende er, at det bliver løst. Kan regionerne løse det, så er det fint med regionerne. Kan de ikke løse det, er vores udgangspunkt patienternes og ikke regionernes,« siger Lars Løkke.
Utryghed for patienter
Venstre henviser til en rapport fra Kræftens Bekæmpelse, der viser, at Region Syddanmark i 88 pct. af tilfældene gennemførte behandlingsforløb inden for den tid, som lægerne anbefaler. I Region Sjælland skete det kun i 74 pct. af tilfældene.
Ser man på behandlingen af specifikke kræftformer i de fem regioner, er der endnu større forskelle, som Lars Løkke betegner som »helt uforklarlige og urimelige«.
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) mener ikke, at problemet løses ved at nedlægge regionerne.
»Det skaber en utryghed for patienter i Nordjylland, hvis deres hospitalsvæsen skal styres af en privat bestyrelse, som sidder i Odense <DB>eller København. Jeg tror på, at der skal være en nærhed til de politisk ansvarlige,« siger han og fortsætter:
»Der skal i stedet laves en taskforce, som kan gå fra den ene region til den anden og sige: Se, sådan her foregår det i Region Hovedstaden. Det kan I også, hvis I gør sådan og sådan. På den måde bliver det gode eksempel flyttet fra det ene sted til det andet.«
Ultimativt krav
Venstre har i sit udspil afsat 1 mia. kr. til en sundhedspulje og endnu en kræftplan, der bl.a. skal sikre, at patienter får én læge, som er ansvarlig for behandlingsforløbet.
Privathospitaler tiltænkes også en større rolle, da patienter ifølge Venstre skal have ret til at gå til et privathospital på regionens regning, hvis det offentlige system ikke kan nå at udrede eller behandle borgeren inden for 30 dage.
Derudover budgetterer Venstre med 5 mia. kr. til skattelettelser, som bl.a. skal bruges på at videreføre håndværkerfradraget, som ud<DB>løber i år. Det vil være et håndfast krav i de forestående forhandlinger om finansloven, fastslår Lars Løkke.
»En aftale, der ikke indeholder en boligjobordning, er ikke en aftale, som Venstre deltager i,« siger han.
I modsætning til regeringen ønsker Venstre ikke at hæve fradraget for fagforeningskontingenter. Medregnet diverse reserver, som er afsat på finansloven, opererer partiet derfor med et underskud på de offentlige finanser, som svarer til 2,8 pct. af BNP. Omvendt lægger regeringen sig helt op ad EU’s grænse på 3 pct. af BNP.