Endnu et hul i partistøtteloven

De danske regler om partistøtte er i de senere år blevet kritiseret for manglende åbenhed om pengestrømmene.

Nu viser der sig endnu en mulighed for at give penge til politiske partier, uden at offentligheden kan få adgang til oplysningerne: Partiernes kredsforeninger.

»Der er ingen steder, hvor man indberetter det,« siger professor Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Universitet, om særtilfældet.

En donation over 20.000 kr. til et partis landsorganisation skal fremgå af landsregnskabet, der skal offentliggøres. Og donationer over 20.000 kr. til en kommune- eller regionsafdeling bliver indberettet på et skema til kommunen/regionen. Disse skemaer kan medier og borgere bagefter få aktindsigt i.

Men kredsforeningerne er altså uregulerede. De har typisk til opgave at opstille folketingskandidater og føre valgkamp for disse, og når de ikke har indberetningspligt for større donationer, så skyldes det ifølge Jørgen Albæk Jensen, at netop det led i partistrukturen ikke får offentligt tilskud fra f.eks. stat eller kommune.

»Hvis man kanaliserer sine penge et andet sted hen end dertil, hvor man modtager officielle tilskud, så er der hverken indberetningspligt efter det ene eller andet regelsæt,« siger han.

Kontorchef Christian Vigh fra Økonomi- og Indenrigsministeriet bekræfter, at der ikke er indberetningsregler for kredsene.

Nye og strammere regler

Et udvalg med bl.a. professor Albæk arbejder på et oplæg til nye og strammere regler for partistøtte. Når udvalgsarbejdet er færdigt og de nye regler skal skrues sammen, skal kredsforeningerne omfattes, mener Dansk Folkeparti:

»Logisk set er det et hul i lovgivningen,« siger gruppeformand Peter Skaarup.

»Det er helt oplagt, at når man skal revidere reglerne på den anden side af udvalgets arbejde, så er det her et af de punkter, der skal med i posen. Det vil vi bede om. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen skal være imod,« tilføjer Skaarup.

Fra Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, lyder det:

»Hvis man nu strammer op centralt – hvad noget kunne tyde på, at man vil gøre – så vil kredsforeningerne kunne bruges til at omgå reglerne. Vi er opmærksomme på, at der ligger noget der,« siger Lars Midtiby, som ikke vurderer, at hans eget parti får ret mange donationer via kredsene.

Venstres partisekretær, Claus Richter, udtrykker sig blødt, men er ikke afvisende overfor regler for donationer til kredsforeningerne.

»Det er et sted, hvor man godt kan kigge efter, om der er noget, som skal ses efter i sømmene,« siger han.

Claus Richter forklarer, at Venstres landsorganisation selv har valgt en gang om året at skrive ud til kommune- og regionsforeninger og bede dem sikre, at donationer til kredsene bliver indberettet til region eller kommune.

»Men der er ikke nogen kontrolmekanisme, der sikrer, at det sker,« siger Claus Richter om de ikke-eksisterende regler på området.

Andre kritikpunkter

Kredsforeningerne er ikke det eneste sted, hvor der ikke er åbenhed om donationer. Blandt andre kritikpunkter har været, at man kun kan få at vide, hvem der har givet mere end 20.000 kr. til et parti, ikke hvad donationen lyder på, altså om det f.eks. er 25.000 kr. eller 2.500.000 kr. Og sidste år kunne Jyllands-Posten fortælle, at mange kommuner har indført tavshedspligt om donationer over 20.000 kr., hvis de kommer fra en enkeltperson eller en enkeltmandsejet virksomhed. Tavshedspligten er blåstemplet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, og Folketingets Ombudsmand mener også, at den falder indenfor lovens rammer.

Et beslægtet emne er regnskaberne for partiernes grupper på Christiansborg, som har millionbudgetter. Her offentliggøres regnskaberne i sig selv, men det er ikke muligt at få aktindsigt i eventuelle problemer eller spørgsmål vedrørende grupperegnskaberne, oplyser Folketingets administration til Jyllands-Posten. Årsagen er, at offentlighedsloven ikke gælder for Folketinget.