Grænsen er ved at være nået med hundelorten

Er der en grænse for, hvad man kan sætte kontanthjælpsmodtagere til at lave for deres ydelse?

Danskernes holdning til nyttejob svinger i hvert fald alt efter arbejdets indhold.

Det viser en meningsmåling som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten.

Mens et markant flertal på mere end 80 pct. synes, at det er i orden at sætte arbejdsløse til at renholde og pleje grønne områder, rense strande for affald og tang og læse højt for ældre borgere, er meningerne mere delte, når opgaven hedder at fjerne hundelorte i byen.

Det synes 52 pct. er i orden, mens 40 pct. vender tommelfingeren nedad.

Mathias Herup Nielsen, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, har undersøgt, hvordan nytteaktivering gik fra at være et nyt begreb i Aalborg i 2009 til en idé, der fik stor landspolitisk gennemslagskraft.

Han peger på, at opsamling af hundelorte har været det mest omdiskuterede eksempel på, hvad et nyttejob kan og skal indeholde, og han hæfter sig ved, at der fortsat er et flertal også for denne jobfunktion.

»Tallene viser, at her går grænsen for nogle, også selvom de grundlæggende støtter ideen om nytteaktivering. Men der er trods alt stadig et flertal for, at det i disse krisetider er ok at sende folk ud på fuld tid for at samle hundelorte op på byens fortove. Der er opbakning til ideen om, at man skal yde, hvis man vil nyde,« siger Mathias Herup Nielsen.

Nyttejob er en del af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet.

S: Kommunernes ansvar

Kommunerne har været kreative for at opfinde jobfunktioner, som lever op til kravet om at være nyttige for samfundet, men uden at være konkurrenceforvridende og fortrænge ordinære stillinger.

Selvom der er stor forskel på opbakningen til de forskellige jobfunktioner, mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen ikke, at det er regeringens opgave at sætte grænser og f.eks. sige til kommunerne, at de ikke må bede kontanthjælpsmodtagerne om at fjerne hundelorte.

»Hvordan kan de mennesker, der ikke synes, at vi kan sætte arbejdsløse til det, så synes, at det er ok, at vi sætter kommunens ansatte i vej og park til at gøre det? For mig drejer det sig om, at et arbejde er et arbejde. Der er ikke noget arbejde, der er finere end andet,« siger Leif Lahn Jensen, der godt kan komme i tanke om mere ubehagelige jobfunktioner.

Op om morgenen

»Jeg startede på arbejdsmarkedet ude på landet og tro mig, jeg vil hellere gå og samle hundelorte op end det, jeg gjorde dengang,« siger S-ordføreren.

Flere kommuner har fremhævet, at nyttejob ikke behøver at være det mest behagelige arbejde. På den måde fremstår alternativet i form af uddannelse og job mere attraktivt. Den tankegang afviser Leif Lahn Jensen:

»For mig handler det ikke om at presse folk ud i arbejde. Dem, der har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, får med nyttejob en mulighed for at komme ud og få kontakter og netværk og lære at stå op om morgenen.«

EL: Giv en ordentlig løn

Enhedslisten står som det eneste parti uden for kontanthjælpsreformen, og arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl har været stærkt kritisk over for nyttejobbene, som han kalder skræmmejob. Ifølge ham er problemet ikke så meget jobbets indhold, selvom han mener, at hundeejerne burde rydde op efter sig selv.

»Hvis de vil give folk en ordentlig løn for et stykke arbejde, er der ikke nogen af os, der har fine fornemmelser. Men det der med, at man skal gå til nærmest polske lønninger, det ligner ikke noget,« siger Christian Juhl, der peger på, at princippet i den tidligere kontanthjælpslovgivning var, at man kun var aktiveret i et mindre antal timer, så det svarede til en overenskomstmæssig løn.

Da Jyllands-Posten før nytår lavede en rundspørge til kommunerne om, hvad de ledige i nyttejob skulle lave, oplyste jobcenterchefen i Stevns Kommune, at det blev opgaver som at rense grøfter, rense stranden for tang og fjerne hundelorte i byen. Med sidstnævnte som den mest udbredte jobfunktion.

Borgmester nedtoner

Men siden er der kommet ny borgmester i kommunen, Mogens Haugaard Nielsen (V), og han nedtoner elementet med at fjerne hundenes efterladenskaber. Han siger, at der er tale om en pedellignende funktion, hvor man skal gå og få det til at se pænt og rent ud i bybilledet.

»Ligger der en hundelort, og har man grejet til at håndtere den og få den væk, er det selvfølgelig også et gode, men det er ikke målrettet, at man skal gå og samle hundelort op,« siger Mogens Haugaard Nielsen, der oplyser, at han har haft en snak med jobcenterchefen om sagen:

»Det er nok meldt lige bombastisk nok ud, og jeg tror ikke, at det var helt sådan tænkt.«